Støt den irakiske befrielseskamp!

Af Sammi Jawad, formand for Komiteen for et Frit Irak

Tale ved Rød 1. maj 2004 i Munkemose, Odense

Kære venner og kammerater.

I dag samles vi her for at fejre den 1. maj, arbejdernes internationale kampdag. Denne dag kræver arbejderne deres rettigheder, i kamp mod imperialismen og dens krige, udbytning og undertrykkelse.

Sammi Jawad taler på Rød 1. maj i Munkemose

1.maj er også kampdag i Irak. Det irakiske folk kæmper mod den samme fjende, nemlig kapitalisme og dens brutale form imperialisme. Anders Foghs regering nøjes ikke med at føre krig mod Danmarks arbejdende befolkning, men den fører også en ulovlig krig og besættelse mod det irakiske folk.

1.maj sidste år erklærede Bush fra et hangarskib, at krigen i Irak var afsluttet, og at amerikanerne ville sidde bekvemt i landet. Den amerikansk ledede besættelsesmagt har lige siden ævlet om demokrati og genopbygning i Irak. Men det irakiske folk gennemskuede lige fra starten det imperialistiske projekt i Irak. Krigen mod og besættelsen af Irak handlede og handler kun om den irakiske olie og absolut intet andet.

Derfor skal følgende slås fast:

Det såkaldte demokrati i Irak er i virkeligheden et amerikansk ledet militærdiktatur med stadig voldsommere overgreb på den irakiske folk, konstante drab på irakere, titusindvis af vilkårlige arrestationer, fangelejre med tusinder af irakere, der mistænkes for at tilhøre eller sympatisere med modstandsbevægelsen, og tortur.

Den såkaldte genopbygning i Irak er udplyndring, hvor den irakiske stats værdier i et gigantisk væbnet røveri er blevet privatiseret af besættelsesmagten og givet til firmaer fra de deltagende lande i den såkaldte koalition. Iraks økonomi er blevet overtaget af udenlandske firmaer, inklusive danske med A.P. Møller i spidsen, mens arbejdsløsheden og den sociale elendighed blandt irakerne til gengæld er eksploderet.

Og sandheden om den såkaldte frihed i Irak er, at den kun gælder dem, der samarbejder med besættelsesmagten og fuldt ud accepterer alle amerikanernes diktater. Den såkaldte frihed er ikke mindst USA’s og de øvrige besætteres frihed til at terrorisere og myrde mit folk til tavshed.

Derfor rejste irakerne sig på tværs af politiske, etniske og religiøse forskelle imod den brutale amerikansk ledede besættelsesmagt. Befrielseskampen har nu spredt sig til stort set hele landet. Frihedskæmpere bekæmper nu imperialisterne i næsten alle irakiske byer.

Irakerne kæmper en Davids kamp mod Goliat. Med små og forældede geværer, men med hjerter bankede for Iraks frihed, kæmper de mod USA’s hypermoderne krigsmaskine med F-16 fly og Apache-helikoptere.

Det militære svar fra den amerikansk ledede besættelsesmagt på irakernes store oprør har været at erklære hele den irakiske befolkning åben krig. Byen Fallujah er blevet udsat for massakre efter massakre. Men Fallujah overgiver sig aldrig. “Fædrelandet eller døden” er det budskab, som Fallujahs heltemodige befolkning sender til hele Irak og verden. Og alle irakere – undtagen forræderne og quislingene i det amerikansk indsatte Regerende Råd – gentager disse ord med fuld kraft.

Irak er stærkt på vej til at blive et nyt Vietnam for USA, der er så isoleret i Irak, at amerikanerne ikke aner, hvem de skal overdrage den såkaldte suverænitet til den 30. juni. Men ét er sikkert: Den nye overgangsregering i Irak vil være endnu en illegitim quislingeregering udpeget af USA.

Regeringerne i Spanien, Singapore, Norge og senest Kasakhstan har lugtet lunten og indset, hvor det såkaldte projekt for Irak, der aldrig har haft noget at gøre med demokrati og selvbestemmelse for irakerne, bærer hen. De trækker nu deres tropper ud af Irak. Det er klogt, prisværdigt og glædeligt for både soldaterne og irakerne og vil redde mange menneskeliv. Den danske regering bør følge deres eksempel og øjeblikkeligt trække de danske besættelsestropper ud af Irak.

Det irakiske folks kamp for frihed og selvstændighed er legitim og retfærdig. Besættelsesmagtens medier anklager os for at være terrorister og fundamentalister, men ingen af disse latterlige anklager vil stoppe mit folks kamp for sin endelige befrielse.

Den irakiske modstand har hverken brug for våben, penge eller mandskab. De ting har vi selv. Det eneste, vi har brug for, er en klar politisk og moralsk støtte fra alle ærlige, demokratiske og frihedselskende mennesker i verden. International lov har garanteret os retten til at gøre modstand mod besættelsen og befri vores land.
USA og Storbritannien arbejder for endnu en ny FN-resolution, der har alene til formål at internationalisere besættelsen af Irak.

Det irakiske folk kender alt for godt FN. To millioner irakere døde under denne såkaldte humanistiske organisations sanktioner fra 1990 til 2003. FN begik et folkedrab i Irak. For mig er FN intet andet end en amerikansk marionet. Det er en organisation, der dagligt bryder sine egne principper, der er nedfældet i FN’s charter.

Derfor ønsker vi ikke, at FN overtager Irak. Vi vil aldrig acceptere, at FN sender lyseblå besættelsestropper til Irak for at redde USA og dets interesser i Irak. Besættelsestropper under FN-flag vil blive bekæmpet på nøjagtig samme måde, som det sker nu.

Mit folks store håb ligger alene i den befrielseskamp, der nu foregår i Irak. Ud af den mørke tunnel med krige og besættelse skimter vi lys, en irakisk 4. maj – befrielsen. Og vores kamp har ikke alene betydning for os, men for hele verden.

Den opmuntrer verdens folk i deres kamp mod imperialismen og for deres frihed og selvstændighed. I Mellemøsten er det irakiske folks kamp en vigtig støtte for den palæstinensiske befrielseskamp og er blevet en bremseklods for imperialismens og zionismens projekter i regionen.

Uden for Mellemøsten er det irakiske folks befrielseskamp også en kolossal opmuntring for alle folk, der i Latinamerika, USA’s traditionelle baggård, Asien og Afrika kæmper imod den forhadte amerikanske imperialisme, imod dens udplyndring af landenes rigdomme og deraf følgende fattigdom for de lokale folk.

Fred i verden kan kun opnås ved at besejre imperialismen. USA er uden sammenligning verdens blodtørstigste imperialist og krigsmager. At bidrage til USA’s nederlag i Irak er derfor meget vigtigt.

Derfor er det afgørende at forstærke solidariteten med det irakiske folks befrielseskamp og presse den danske regering til at lade de danske soldater vende hjem til deres kaserner og familier i Danmark – for deres egen og mit folks skyld.
Vi må alle huske på, at det irakiske folks sejr også vil være det danske og alle verdens folk sejr.

Lad mig derfor slutte med at sige:
Stop besættelsesmagtens massakre i Irak!
USA og de andre besættere ud af Irak!
Støt den irakiske befrielseskamp!

Netavisen 3. maj 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne