Retssagen omkring det store pensionsrøveri

Onsdag den 21. april indledte Østre Landsret sagen mod regeringen om Den Sociale Pensionsfond – det gigantiske pensionstyveri.
Retsbehandlingen afsluttedes den 28. april efter fire retsmøder. Nu er sagen optaget til dom.

Dens åbning blev ledsaget af en demonstration, indkaldt af Den Koordinerende Gruppe, som står bag de 11 borgere, som har anlagt sagen.

Sagen kan følges på hjemmesiden De usynlige

Leif Larsen, koordinator for den koordinerende gruppe, og tdl. forbundsformand Hardy Hansen talte til demonstrationen. Herunder gengives deres taler i sammendrag:

Leif Larsen: Vi har en klokkeren sag

Et gammelt ordsprog siger: Tålmodighed overvinder alt. Det kan i høj grad bruges på den sag, vi demonstrerer for i dag. Sagen tog sin begyndelse i 1969, altså for 35 år siden.

Nogle af jer, der står her, husker måske 22 år tilbage, da en tilsvarende demonstration om Den Sociale Pensionsfond fandt sted på Rådhuspladsen.

Demonstranterne gik i samlet flok til Bagmandspolitiet for at anmelde embedsmænd og politikere til politiet, fordi de havde smølet med at udbetale den tillægspension, en lov fra 1970 havde fastslået skulle starte i 1976.

Dengang tog Danmarks Radio fat på en omfattende høring af sagen. Indkaldte vidner og lod lytterne stemme om, hvad de fandt, der skulle gøres.

26. juli 1982 blev dommen afsagt i Danmarks Radio af retsformanden, professor dr. jur.von Eyben. Den lød kort og kontant:

”Thi kendes for ret!” Danske politikere har bedraget godtroende sparere for 60 milliarder kr. Beløbet med renter udbetales over 10 år til de rette ejere. Bedragerne idømmes hver fem års fængsel og har for resten af livet mistet retten til alle tillidshverv. Folkets dom kan ikke appelleres.”

En hård, men retfærdig dom over en formue, som dengang var på 60 milliarder, men siden er steget til 153 milliarder kr., som ligger klar til udbetaling i Nationalbanken.

Enhver kan ringe og spørge Nationalbanken på telefon 33 63 63 63, om Den Sociale Pensionsfond. Alle, der ønsker det, får en gratis bog tilsendt på 190 sider. Den fortæller om Statens låntagning og gæld, og den svimlende milliardsum, der er klar til udbetaling.

Selv efter at politikerne har fjernet næsten 100 milliarder kr. i realrenteafgift og andre 100 milliarder kr. til helt andre formål end det skatteyderne betalte til i 11 år – nemlig en tillægspension – er der alligevel en god sjat penge til at starte udbetalinger af tillægspensionen.

Da renteafkastet er på 10 milliarder kr. om året, kan der nemt blive en tillægspension til folkepensionen på 10.000 kr. pr. år. Det vil give en samlet udgift på syv milliarder kr. Så er der stadig tre milliarder kr. tilbage til ”formuepleje”, således at vore børn og børnebørn – til sin tid – også kan få en tilsvarende tillægspension.

Nu startede retssagen i dag kl. 9.30. I morgen fortsætter den ved samme tid, og samme mødetid er der på de sidste to retsdage den 27. og 28. april.

Så går der omkring tre måneder før der fældes dom. Selv synes vi i Den Koordinerende Gruppes 35 græsrodsorganisationer, at vi har en klokkeren sag. Nu har vi en halv snes år til stadighed hørt toppolitikere fastslå, at pengene i fonden er brugt for længst, men hvor kan det så være, at man har glemt at hente pengene i fonden, for de ligger der stadigvæk?

Vi har også hørt til ulidelighed, at Folketinget bestemmer, hvad fonden skal bruges til … men sådan kan man ikke argumentere. Når en lov et vedtaget, der klart siger, at renterne af Den Sociale Pensionsfond udtrykkeligt er øremærket til en tillægspension, så er det et lovbrud og især et grundlovsbrud, at man ikke yder fuld erstatning for de eksproprierede beløb.

Når politikerne siger, at det ikke kan fastslås, hvor meget den enkelte har betalt, er det noget vrøvl. De 11 borgere, som har lagt sag an mod staten havde orden i deres papirer. De havde gemt 11 års skattebilletter fra 1971 til 1981. De beløb, som deres advokat Søren Kjær Jensen har sendt ind til Kammeradvokaten er blevet godkendt på øre af ”Told og Skat” altså kan man sagtens finde ud af det, hvis det er det, man ønsker.

Lad mig afslutningsvis fastslå, at denne sag må og skal vindes, så de penge, vi har til gode også bliver udbetalt som en tillægspension.

Vi har mærket en kolossal opbakning for at føre retssagen. På møder og på vores hjemmeside har der været interesse og jeg siger på gruppens vegne tak til både de mange debatindlæg, der har været og til den økonomiske støtte, vi har fået fra fagforeninger, andre græsrodsorganisationer og enkeltpersoner.

Hardy Hansen: Pengene skal tilfalde de rette ejermænd – pensionisterne

Kære demonstrationsdeltagere.

Jeg vil gerne her fra starten af min tale udtrykke en stor tak til arrangørerne for det gode initiativ til denne demonstration mod politikernes tyveri af pensionisternes pensionsfond på godt 150 mia. danske kroner, som de af deres beskedne lønninger gik og sparede op til i 70-erne med store løfter om en langt bedre pensionstilværelse, som desværre har vist sig kun at være fup og fiduser.

Men også en tak til jer for det kæmpestore arbejde, det har krævet for at få tyverisagen behandlet her i Østre Landsret, og vi må nu opfordre dommerne til at retfærdighed sker fyldest, så pengene tilfalder deres rette ejermænd, som er de forskellige mennesker i de mange pensionistgrupper, så de kan få en stærk tiltrængt forbedring af deres levestandard, selv om pensionsforhøjelsen ikke bliver tilstrækkelig stor. Med forrentningen af pensionsfonden, er det jo langt bedre end ingenting.

Men alene det at vinde sagen og dermed få fortalt politikerne på Christiansborg, at der er grænser for hvor dårligt og umenneskeligt, de kan tillade sig at behandle pensionisterne, vil jo være en god og retfærdig sejr at få i sin turban efter alle de økonomiske forringelser og diskriminerende handlinger disse pensionistgrupper har været udsat for siden Schlüter-regeringen kom til magten i 1982. Og desværre har hverken Poul Nyrup regeringen eller Anders Fogh været et hak bedre til at varetage de dårligst stilledes interesser. Det er jo utroligt, at man har villet være bekendt at behandle de mennesker så dårligt, som har slidt og slæbt i landbruget, på fabrikkerne og på kontorerne og i andre dele af samfundet.

Retssagen og demonstrationen her er jo også en generel advarsel til alle de danske politikere om, at vi som borgere ikke vil affinde os med, at politikerne snyder med at sige ét, når de skal have vælgernes gunst ved folketingsvalgene og så gør noget helt andet i den praktiske politik, som de senere udfører, når de sidder på magten.

Vi er desværre inde i en tidsalder med en kedelig udvikling, hvor den politiske magtelite tager fra de fattige og giver til de rige. Den kapitalistiske offensiv har for alvor givet den danske velfærdsstat et alvorligt skud for boven.

Hævdvundne sociale rettigheder og solidariske velfærdsordninger nedbrydes, og ulighederne vokser. Utrygheden og fattigdommen rammer beklageligvis en stadig større del af befolkningen, som havner i den sociale massegrav og det på trods af, at rigdommene i vort samfund aldrig nogensinde har været større. Men det er jo ikke arbejdsmand Hansen eller postbud Petersen, som har scoret kassen og fået de store økonomiske gevinster i skibsanparter, arbejdsfrie indtægter, fast ejendom eller skattefinansieret pensionsopsparinger, for de må jo med deres lavere økonomiske formåen nøjes med den overenskomstmæssige løn og den offentlige pension, når den tid kommer.

Men det skal jo gå galt med den økonomiske fordelingspolitik, når Christiansborg politikerne med den ene hånd stjæler de fattige pensionisters pensionsfond og med den anden hånd fjerner formueskatterne fra de rige og fjerner beskatning af holdingselskaberne og nedsætter erhvervsbeskatningen til næsten det halve af, hvad den var for 20 år siden. Og da man som bekendt ikke både kan blæse og have mel i munden, bliver resultatet den omvendte Robin Hood model.

Og når man så samtidig har en så erhvervsvenlig skattelovgivning, så de multinationale selskaber og 40 % af landets 80.000 aktieselskaber ikke betaler en rød øre i skat til den danske husholdning, så ligger det jo i kortene, at de riges forræderi med gustent overlæg smadrer vores velfærd og øger ulighederne på grund af lavere reallønsvækst til folkepensionister, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, syge, arbejdsløse, efterlønsmodtagere samt de helt uforsvarligt lave integrationsydelser til flygtninge og indvandrere, som det hverken er til at leve eller dø af.

Mange undersøgelser har bekræftet, at det står rivende galt til med den solidariske fordelingspolitik i Danmark. Analyseinstituttet CASA har bl.a. beregnet, at reallønnen fra 1990 til år 2000 har de højere lønnede funktionærer fået en reallønsforbedring på 18 % – LO-medlemmerne på 12 %, arbejdsløse og efterlønnere på kun 3 %, mens pensionisterne ligger helt i bunden med kun 1 % reallønsforhøjelse på de 10 år, der jo betyder, at pensionisternes købekraft bliver langt, langt ringere end andre samfundsgruppers.

Det er en umenneskelig indkomst stagnation for de i forvejen dårligt stillede mennesker i vores samfund, men det er også et grimt kynisk menneskesyn, som der har udviklet sig i det danske samfund i de senere år, hvor markedsøkonomien er blevet den økonomiske ledetråd i stedet for solidaritet og medmenneskelighed.

Dem der er skyldige i den fornedrelse og højredrejning, er den akademiske magtelite, som bl.a. omhandler de topchefer, man forleden kunne læse om i danske aviser, som på kun ét år havde fået en indkomststigning på 8 %.

Det var ikke af en pensionistindkomst på ca. 100.000 kr., men af en chef- eller lederløn på 2-3 millioner, så toppen i det danske samfund får en årlig lønstigning i nærheden af 250.000 kr., som er langt mere end det dobbelte af hvad almindelige mennesker på overlevelsesydelse har i årsindkomst. Det får de i lønstigning, så det er cheferne og lederne, der skummer fløden af det produktionsresultat, som arbejderne frembringer gennem deres arbejdsindsats.

Schlüter startede den sociale deroute med at stjæle dyrtidstillægget, som har været til ubeskrivelig økonomisk skade for lavindkomstgrupperne, men det var selvfølgelig også formålet. Men den sociale polarisering sluttede ikke hermed, for han fortsatte med satspuljeloven, som betyder, at man stjæler 0,3 % af reguleringsbeløbet til de i forvejen hårdt ramte mennesker på overførselsindkomster. Og i 90erne med Poul Nyrup som statsminister udvidede politikerne tyveriet, hvor man lavede om på statistikberegningerne ved gennemførelsen af den såkaldte konjunkturstatistik, som blev anvendt til regulering af overførselsindkomsterne.

Ændringerne i statistikken betød, at forskellige højtlønsgrupper og andre med høje indtægtsforhold bliver holdt uden for reguleringsforhøjelser til alle overførselsindkomster, som jeg i øvrigt plejer at kalde overlevelsesydelser, for man skal virkelig kæmpe og vende hver krone for at få pengene til at slå til efter, at de politiske tyveknægte har manipuleret med tallene og været i pungen. Jeg kan garantere jer for, at der er ingen politiker i det danske folketing, der skal leve for den fattighjælp, som de byder andre, som det efterhånden igen er blevet.

Men de har ikke selv holdt sig tilbage i lønfesten for statsministeren, ministre og folketingsmedlemmer har selv forhøjet deres egne lønninger og pensioner med kæmpehøje beløb, så en statsminister i dag nærmer sig en årsløn på 2 millioner kr., eller 20 gange så meget som en pensionist får i folkepension. Politikernes lønforhold er noget helt andet end det, man byder sine medborgere i det danske samfund, så lighed og solidaritet er ikke noget, som magt-eliten anvender i praktisk politik. Og vi må også vende os kraftigt imod finansminister Thor Petersens udtalelse om, at der ikke er nogen grund til at give landets ældre de samme økonomiske midler som de yngre.

I forbindelse med ”statstyveriet” af pensionsfonden er det jo lige så spændende at følge H.P. Scharla Nielsens personligt anlagte sag mod finansministeriet, som det har taget ham 6 år at få berammet i retssystemet, som i sig selv jo er en kæmpe kraftanstrengelse og som nu også kører her i Østre Landsret, fordi han mener, at folk på overførselsindkomster er blevet snydt for 50 mia. kr., da ydelserne ikke er blevet reguleret efter den almindelige lønudvikling, som loven siger man skal. Finansministeriet har efter Scharla Nielsens påstand lavet sine egne regler og dermed bedraget godt 2 millioner mennesker på overførselsindkomster.

Det ”pensionstyveri” der er foregået over for den økonomisk dårligst stillede gruppe mennesker har kun kunnet lade sig gøre på grund af, at statsministeren, ministre, folketingsmedlemmer og den øvrige danske forræderiske elite har sikret sig selv bedre lønninger og pension, så de i pensionstilværelsen stadig kan spille golf og beholde lystyachten og deres Mercedes og beholde deres i øvrigt gode levestandard på Strandvejen og de andre mondæne kvarterer ved Langeliniekajen og på Holmen.

Samtidig spiser eliten den gode, sunde og økologiske mad, men den fattige pensionist og andre på overlevelsesydelse må sætte tæring efter næring, og derfor også affinde sig med en langt ringere levestandard. Og så er der frit valg af sygehuse, plejehjem og feriemål osv. for den økonomisk stærke elitegruppe, men de danskere, som er blevet bedraget må på det skammeligste lever en langt ringere tilværelse, hvor enhver krone må vendes for at få pengene til at slå til efter de er blevet berøvet deres 153 milliarder Kr. i Pensionsfonden. Og de almindelige pensionister har fået de samme prisstigninger, som andre borgere. De har måttet stå model til stærkt stigende buspriser, dyr medicin, lavere huslejetilskud, større tandlægeudgifter og anden brugerbetaling.

Alt sammen fører til fattigdom og social utryghed, som mange officielle analyser også har bekræftet.
Må jeg om den aktuelle politiske situation sige, at med sorte Anders som statsminister bliver den sociale ulighed kun større for hvert år der går, for han vil jo af med det skattefinansierede velfærdssamfund.

Regeringschefen har vi bestemt heller ikke været heldige med. For han foretog kreativ bogføring som skatteminister i Schlüter regeringen for at hjælpe sine rige venner. Han førte befolkningen bag lyset, da han i valgkampen 2001 udgav sig for at ville være den gode og humane statsminister, der ville tage hånd om alle landets borgere, hvilket løfte han i sin korte regeringsperiode har brudt mange gange. Han gentager H. C. Andersens eventyr om ”Rødhætte og Ulven”.

På det sidste har statsministeren på utroværdig vis ved at fifle med efterretningsvæsenets rapporter ført Danmark ind i en blodig krig i Irak, som foreløbig har kostet 40.000 mennesker livet. Og med krigen har han tændt en politisk brand, som han ikke ser sig i stand til at slukke. Det kan ende med en blodig borgerkrig og nye terrorangreb.

Sidste års ældrecheck var også et stort bluffnummer fra statsministeren, som jo på ny beviser, at han ønsker pensionisterne hen hvor peberet gror. Han hører til den kategori af mennesker, som tænker om de gamle, at ”vi med dem har en ældrebyrde” da de med deres pensioner står i vejen for hans løfte til de velbjergede om at de skal slippe billigere i skat.

Sorte Anders har tømret en ny værktøjskasse sammen for at nå endemålet for den minimalstat, som han allerede er kommet langt med. Han har nedsat en sparebande, som han bedragerisk kalder en ”velfærdskommission”, der udelukkende består af borgerlige økonomer, som der kun kan komme noget skidt ud af i form af yderligere sociale forringelser og afskaffelse af efterlønsordningen og yderligere nedsættelse af overførselsindkomsterne for også på den måde at tvinge folk til at blive løntrykkere på arbejdsmarkedet.

Jeg vil derfor råde jer og alle andre til at stemme på de politiske partier, som vil arbejde for at alle lønmodtagere skal have overenskomstmæssig løn på arbejdsmarkedet, bygge boliger, gennemføre uddannelse, opruste sundhedssektoren og ældreplejen. Støt kun de partier, som vil skabe et samfund med velfærd og tryghed for alle. Og da EU er en yngleplads for liberale og kapitalistiske ideologier vil jeg også anbefale jer at stemme nej til den kommende EU-grundlov, som vil afvikle det danske folkestyre. I stedet for give kapitalen og markedsøkonomien retten og magten til at sætte pengene over de menneskelige relationer og privatisere og regulere hele den offentlige sektor og forringe levestandarden for den arbejdende del af landenes befolkninger.

Jeg vil slutte med at ønske jer alle et godt liv – og på forhånd vil jeg også ønsker jer til lykke med sejren i Østre Landsret.

Netavisen 30. april 2004