Den store trafikulykke: Privatiseringen

Danskerne er rasende over de vanvittige prisstigninger på den kollektive trafik – en af de helt store trafikulykker, som både borgerlige og socialdemokratiske regeringer og lokalpolitikere har afstedkommet gennem det seneste årti. Den kollektive trafik konstant blevet dyrere og dårligere.

Over hele landet har priserne på tog og busser fået et gevaldigt ryk opad. Ikke mindst i storbyerne. I Hovedstadsområdet er taksterne i gennemsnit steget med 12% samtidig med at hver tiende bus er skåret væk. Togpriserne er også steget – over 5 % i gennemsnit, med pendlernes månedskort som topscorer – 8,6 %. Og allerede nu loves der nye takststigninger i 2005, der ligger over den almindelige prisudvikling (med ca. 5 %).

De gevaldige prishop har udløst en voldsom parlamentarisk aktivitet. Oppositionen kræver nedsættelse af taksterne – i varieret omfang. På gaden arrangeres protester. Aktivistiske gratister i København låste billetautomaterne på en række S-tog -stationer med lim, så kort ikke kunne stemples.
Vreden er enorm.

Det politiske slagsmål har koncentreret sig om bortfaldet af statstilskuddet til billetpriserne. Takststigningerne i hovedstadsområdet svarer nøjagtig til dette beløb. Men bag det trafikale kaos ligger ikke bare Fogh-regeringens ultraliberalisme, men hele den politik for privatiseringer og liberalisering, som samtlige regerende konstellationer fra borgerlige til socialdemokraterne med støttepartier har fulgt på landsplan og lokalt. Og bag det ligger igen EU’s ‘trafikpolitik’.

Siden midten af 90erne er der gennemført en lang række privatiseringer af den kollektive trafik. Busserne er stort set privatiserede, mens privatiseringen af togdriften er godt i vej.
I begyndelsen var kontrakterne selvfølgelig billige – nu skal profitten hentes ind, og kontrakterne med de private selskaber er banket i vejret.

Resultatet: Meget dyrere og meget dårligere kollektiv trafik. Ringere service, ringere betjening ikke mindst af udkantsområder. Flugt fra den kollektive trafik til privatbilisme. De fattigste tager cyklen eller opgiver at komme frem.
Der er samtidig udsigt til en negativ spiral uden ende med fortsatte prisstigninger og nedskæringer i servicen.
Taberne: Passagererne og samfundsøkonomien.

Gratis kollektiv trafik

Raseringen af den kollektive trafik er en trafikulykke, som er indtruffet, på trods af folkelige protester og advarsler fra masser af eksperter. Og på trods af vellykkede erfaringer og eksperimenter i den modsatte retning i en række europæiske byer.

Den belgiske regering har netop vedtaget at alle statsansatte skal have tilskud til at køre gratis med den kollektive trafik for at rette op på de enorme ulykker, det privatiserede trafikkaos har skabt.

En række byer verden over har forskellige ordninger, hvor borgerne kører helt eller delvist gratis med bus og tog. Det drejer sig blandt andet om Portland i USA, Hasselt i Belgien og Firenze i Italien – der indfører gratis sporvogne for byens borgere om fem år.

På Fyn er det i øjeblikket gratis at benytte Svendborgbanen. Det sker efter et efterår med meget uregelmæssig drift, hvor 25 til 30 procent af kunderne valgte at droppe DSB’s tog mellem Svendborg og Odense. DSB satser på at vinde det tabte tilbage og tjekker i januar ikke billetter.

Trafikøkonomen Uffe Jacobsen, Handelshøjskolen i København, foreslår gratis offentlig transport:
– I det store perspektiv vil det være en samfundsøkonomisk fordel med gratis offentlig transport, siger han til Politiken.

– Den kollektive trafik er et instrument til at få en bys infrastruktur til at fungere. Hvis man gerne vil have, at folk skal komme nemt til og fra arbejde, at der ikke skal være så mange forurenings- og støjproblemer, og at man kan færdes trygt, ja så er den kollektive trafik i mine øjne et glimrende redskab, siger han og fortsætter:

– Man bygger veje fordi man regner med, at de vil kunne betale sig samfundsmæssigt – selv om selve anlægningen ensidigt er en økonomisk byrde. Sådan bør man også se på den offentlige transport. Det er meget svært at lave et simpelt regnskab der beviser det, men jeg er sikker på, at samfundet som helhed vil tjene på at gøre den offentlige transport gratis.

Konsekvensen af svækkelsen af den kollektive transport og forøgelsen af privatbilismen er øget trafikkaos, dårligere trafikafvikling, flere ulykker, miljøbelastninger og øgede samfundsmæssige investeringer i vejene.

Problem København

Beregninger viser, at det for Hovedstadsområdets vedkommende vil koste 1000 kr. årligt pr. indbygger at indføre gratis kollektiv transport. I hovedstadsområdet med 1,8 millioner indbyggere betaler de nuværende brugere 2,5 milliarder kroner for at køre med tog og bus.

Det vil ifølge Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) koste 1,75 milliarder kroner at gøre busserne gratis, fordi nogle udgifter til for eksempel billetautomater, kontrol og administration forsvinder – ca. 30 pct. af den samlede pris ville blive fjernet.
I alt betaler danskerne seks milliarder kroner for billetter, klippekort og pendlerkort om året.

Samtidig vokser storbyerne. Ifølge Strukturkommissionen vil befolkningen i Storkøbenhavn vokse med 250.000 – 20 pct. – de næste årtier – til et befolkningstal på ca. 1,5 mio. Ca. 250.000 flere end i dag. Holder dette, skal der skaffes jobs, etableres skoler og daginstitutioner, den kollektive trafik og anden infrastruktur skal udbygges væsentligt.

Som det ser ud nu, vil trafikkaoset vokse. Antallet af pendlere i og omkring Storkøbenhavn vokser samtidig konstant. Blandt andet fordi folk flytter længere og længere væk fra centrum på grund af den stadige fordyrelse af boligerne.

Folkelig kamp

Takststigningerne gav den parlamentariske opposition lejlighed til at brillere med en hel stribe forslag til reformering af trafikpolitikken. SF har for eksempel foreslået indførelse af en benzinafgift på 37 øre pr. liter – som skulle kunne give en takstnedsættelse på 20 pct. på billetterne. Desuden indførelse af bompenge/roadpricing og omlægning af befordringsfradraget.

Enhedslisten har virkelig markeret sig. Partiet var ude og dele materialer ud, da prisstigningerne gennemførtes, og socialordfører Line Barfod er ude med de store valgløfter:
– Det er fantastisk positivt at alle partier har ambitioner om at sætte taksterne væsentligt ned. Det er vigtigt at holde fast i, og derfor vil vi indkalde til et møde med oppositionspartierne med den dagsorden at fremsætte et fælles bud, der forpligter. Vælgerne skal vide at en ny regering vil fremsætte forslag om takstnedsættelser i den kollektive trafik senest 30 dage efter valget. Nu skal vi så bliver enige om hvordan en takstnedsættelse skal se ud.

Efter valget, efter regeringsskiftet: Enhedslisten er så indsyltet i sin parlamentariske tænkning, at det har opgivet at organisere folkelige protestaktioner, og i stedet markerer sig som stemmefiskere.

Det væsentligste er imidlertid, at der skabes en bred folkelig enhed i kampen mod ødelæggelse, fordyrelse og forringelse af den kollektive trafik og for en anden lands- og byudvikling for miljø, boliger og trafik end den, EU har dikteret og som de skiftende regeringer og flertal ALLE har gennemført. Og at den ledsages af handling og protest.

Se også
Noget om takststigninger
Strøtanker, Kommunistisk Politik 3, 2004

Netavisen 25. januar 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne