‘Strukturreform’: Unionstilpasning
Kommunistisk Politik 2, 2004
600.000 ansattes ansættelses- og arbejdsforhold står for skud med den nye strukturreform.
De forholdes oplysninger om de reelle konsekvenser og tages i stedet til indtægt for en stor entusiasme fra deres faglige ledere på trods af, at det er bekymring og mistillid, der nager dem.
Med EU’s krav om opdeling af unionen i regioner på tværs af landegrænser er også Danmark tvunget til at omlægge den nuværende kommunale og amtsligt opdelte struktur. Derfor skal den hidtidige struktur nedbrydes, og regioner skal opbygges. Alle parlamentarikere – i den statslige, amtslige og kommunale sektor – skjuler, at årsagerne i den sidste ende handler om en yderligere tilpasning til fremtidens EU.
Konsekvenserne vil berøre samtlige borgere. Tilhængerne forsøger at drage debatten hen på stordriftens fordele og rationaliseringsgevinster, der alt sammen angiveligvis vil komme borgere til gode. Den holder ikke vand: To tredjedele af landets borgmestre anerkender, at reformen ikke vil betyde bedre forhold for borgerne.
Debatten forsøges drejet ind på golde strukturdiskussioner om, hvor og hvor mange streger der skal slås over Danmarkskortet.
Debatten har stort set ikke berørt de mere end 600.000 ansatte i amter og kommuner, hvis arbejdsforhold vil blive radikalt forandret. For dem, der undslipper fyringerne. Der er nemlig i realiteten lagt op til en i praksis af stort set alle gældende aftalte forhold for disse grupper. Dertil kommer, at de ansatte som alle andre borgere eller brugere af det offentlige vil mærke den ringere og dyrere “service”. De faglige organisationer burde tage udgangspunkt i denne helhed og ikke i snævre faglige forhold ud fra en betragtning om, at strukturreformen er en realitet.
Indtil videre har de faglige organisationer kun forholdt sig til mulige rationaliseringer. Hovedparten af de faglige organisationer har derfor rejst krav om en tryghedsaftale i forbindelse med overgangen til ny struktur. En sådan aftale kunne passende tage sit udgangspunkt i, at rationaliseringsgevinster ved “stordriftsfordelene” skulle komme de ansatte og brugerne til gode efter mange års besparelser og forringelser, men indholdet til “trygheds”-aftalerne står foreløbig stort set hen i det uvisse. Det tyder dog på, at de faglige topledere lægger mere vægt på aftrædelsesgodtgørelser end på sikring af arbejdspladser.
Der har slet ikke været udtrykt bekymring for de drastiske ændringer i de kommende arbejdsforhold. Eksempelvis vil de geografiske grænser for ansættelsesforholdet naturligt blive forrykket voldsomt. Flere end den halve million ansatte vil kunne pålægges arbejdspladser langt fra deres bopæl med de nye kommunale grænser og amtslige eller regionale grænser.
Arbejdets indhold vil desuden med sikkerhed blive forrykket til en større utilfredshed og afmægtighed i arbejdets udførelse, der vil medføre en dårligere service.
Formanden for HK/Kommunal, Kim Simonsen, rammer med garanti plet, når han i LO’s Nyhedsbrev A4 beskriver sine medlemmers fordringer til fremtiden:
“De ser frem til at opnå bedre faglige miljøer, få mere rum og økonomi til at levere deres ydelser og til at opleve en større logik i den offentlige sagsgang. De er parate med relevante faglige indspark. De venter utålmodigt med at erfare, hvilke muligheder en ny struktur åbner op for.”
Problemet i Kim Simonsens betragtning er, at han foregøgler medlemmerne, at de har et ord at skulle have sagt i den planlagte proces. Det er op til medlemmerne og deres faglige ledere at tiltvinge sig en rolle, hvis de overhovedet skal høres.
Man kan med rimelighed nære bekymringer på vegne af de offentlige ansatte, når LO i deres Nyhedsbrev A4 giver spalteplads til formanden for HK/Kommunal, Kim Simonsen, der på vegne af sine medlemmer udtrykker sig uhyre positiv over for reformplanerne. Indtil videre er han den eneste faglige repræsentant, der har fået mæle i LO’s Nyhedsbrev.
Kim Simonsen tillægger tilmed sine medlemmer, at “de har nikket anerkendende til projektet”, uden at gøre sig besvær med at referere til, hvor han ved det fra, eller på baggrund af hvilke oplysninger eventuelle “repræsentative” fora skulle have givet deres tilsagn:
“Hele den offentlige sektor er præget af en stor entusiasme omkring den forestående reformproces, som anses for at være vigtig og helt nødvendig,” fastslår Kim Simonsen, igen uden at ulejlige sig med at forklare, hvor han ved det fra.
De offentlige ansatte har alt for mange erfaringer med i rygsækken, der fortæller, at strukturændringer er til det dårlige. Reformen efterlader utryghed i ansættelse som arbejdsforhold.
Entusiasmen ligger udelukkende på de faglige toplederes bord.
Se også:
‘Reform’: Unionsstruktur til delstat Danmark KP2, 2004
Dagpengemodtagere på bistand KP2, 2004
Hvorhen Fyn? KP2, 2004
Kommunalreformens betydning for den jyske befolkning KP2, 2004
Netavisen 19. januar 2004
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
