Fattigdommen i Århus breder sig

Ved du, hvorfor man i Århus hælder klor over madaffald fra butikkerne, og hvorfor affaldet står bag lås og slå om natten? Og hvorfor containerne med affald overvåges om dagen?

Det er for at forhindre forbryderiske tyverier fra affaldsbunkerne. Det uhumske madaffald kan jo blive spredt omkring containerne og udgøre en sundhedsfare. Og tyvene kan jo efterfølgende anklage affaldets ejere for at sælge fordærvet kød.

Desværre er ovenstående historie ikke blot en Århushistorie. Århusianere, der søger mad i containere og affaldsspande, har været til debat i byen hen over julen på baggrund af en artikel i et dagblad om emnet.

Fattigdommen forarger politikerne

De lokale politikere er forargede over påstande om, at ikke blot narkomaner og hjemløse, men også tilsyneladende almindelige mennesker som taxachauffører og hjemmehjælpere i stigende grad søger at strække deres kostbudget ved at stjæle fra affaldsbunkerne. De fleste kommunalpolitikere afviser forarget, at problemet kan være så stort, for folk har penge nok i deres kontanthjælp, påstår de. Men Venstrepolitikeren og forkvinde for kommunens socialudvalg samt embedslæge i Århus Amt, Kate Runge, udtaler, at der bør ordineres madpakker for at komme ondet til livs. For man kan ikke ha’, at folk ikke kan administrere deres kontanthjælp, en kontanthjælp, der jo er rigelig stor til at leve for, når blot man ikke lever over evne.

Hun ser med glæde på, at socialkontorerne allerede administrerer mange personers madbudget, og at nogen får rekvisitioner på mad.

Hverdag for de fattige

Billedet af den tiltagende fattigdom og armod i Århus underbygges af forskellige hændelser i byen, der relaterer sig til fattigdom. For eksempel er der historien om den kvindelige narkoman, som var for retten kort før jul for tyveri til sit narkoforbrug. Hun bad så mindeligt dommeren om at få så hård en straf, at hun kunne sidde i fængsel julen og nytåret over, for hun kunne ikke overskue endnu en jul på trappeopgange eller under åben himmel, uden mad og måske uden stoffer. En streng straf blev udmålt af den gavmilde dommer, for julen er jo hjerternes fest. Samme kvinde fødte et barn i detentionen på Århus politigård for 13 år siden. Kvinden blev nægtet hjælp til fødslen, hvorfor barnet blev multihandikappet. Efter den ulykkelige hændelse blev hun sluppet ud, uden nogen plan for særlig hjælp til hende og barnet.

Der er historien om kvinden med et teenage-barn. Hun kan ikke overskue, hvordan hun skal klare dagen og vejen for sig selv og sit barn fremover. Hun blev alvorligt syg med langvarig behandling og sygeperiode til følge. Efter et år blev hun sat på kontanthjælp. Da hun var ved at komme sig oven på sygdommen, blev hun sendt i arbejdsprøvning, men havde imidlertid fået konstateret kræft. Men socialforvaltningen tog ikke hensyn til denne nye sygdom. Kvinden er nu også blevet ramt af loftet på sociale ydelser, som er indført fra den 1. januar i år. Der er skåret kraftigt i hendes boligsikring.

En dødsbrand satte i julen fingeren på boligspekulationen i Århus og på de kummerlige boligforhold, spekulationen skaber for mange mennesker i byen. I en villa i bydelen Hasle brændte to personer inde. Det viste sig, at villaen var beboet af ti voksne, at boligen var en brandfælde, og at intet var blevet gjort for at forhindre en sådan ulykke. Det på trods af, at myndighederne havde været opmærksomme på de død-alvorlige problemer i årevis. Beboerne har reelt været retsløse. En hel række lignende historier om fattigdom og armod og deres konsekvenser kunne fortælles, og meget tyder på, at det, der kommer frem til offentlighedens kendskab, kun er som toppen af isbjerget.

Stadig flere bliver opmærksomme på fattigdommen

Flere personer, der arbejder med de allerfattigste i Århus, har været ude med kritiske bemærkninger til den officielle behandling af de fattigste. Grethe Johansen, der er leder af Forsorgstilbuddet i Århus midtby, bryder sig ikke om forretningernes politik med låste affaldscontainere, for hun mener, at det rammer de absolut svageste særligt hårdt, de, der ikke har nogen fast struktur i deres tilværelse.

Ingrid Christensen, der er leder af det sociale mødested Parasollen i en af forstæderne, mener at der er tale om klapjagt på de svageste. Hun siger til Århus Stiftstidende, at det ikke kun er ualmindelige mennesker, der falder igennem det sociale sikkerhedsnet. Det er ikke bare narkomaner, alkoholikere eller psykisk syge. “Jeg synes, at det har ændret sig, især idet sidste år. Det er svært at sige hvorfor, men der er flere, der ikke kan overskue tingene.”

Hun har en meget kritisk holdning til socialforvaltningens praksis med at trække i kontanthjælpen på grund af gæld til det offentlige. Hun er bange for, at det ender med, at nogen har for lidt at leve for. Nogle fattige er ligefrem bange for socialkontorerne. “De kan f.eks. være bange for, at de risikerer at få fjernet deres børn, hvis socialkontoret finder ud af, hvor lidt de har at leve for.”

Tvangsarbejde og fleksibel arbejdskraft er med til at skabe fattigdom

De utallige jobprojekter, folk jages ud i, tvangsarbejdet, hvor arbejdsløse, syge og raske, på dagpenge og på socialhjælp koster den enkelte penge, men intet reelt arbejde skaffer. Derimod skaber alle disse nye ordninger titusinder af løntrykkere, mod den enkeltes vilje. Der er tale om regulært tvangsarbejde, for passer man ikke sit arbejde, fjernes enhver mulighed for underhold.

Arbejdsgivernes opreklamerede fleksible arbejdskraft og arbejdstid, som blev knæsat gennem overenskomsterne først i 1990’erne, har haft en kraftig og til dels ukendt negativ betydning på danskernes leveniveau. Mange i ordinært arbejde har i dag en løn, der ligger på overenskomsternes minimum eller derunder. At stadig flere arbejder på deltid til minimale lønninger, er kun med til at forværre den sociale situation for den enkelte og dennes familie. Mange arbejder kun 20 timer om ugen, mange har vikararbejde eller andet arbejde, hvor arbejdstiden ikke er defineret. En stadig større del af de mindst lønnede eller de underbetalte af arbejdsstyrken er ikke i fagforening eller A-kasse. Således har de kun deres uvisse arbejdsindkomst, når de bliver fyret.

Privat hjælp skal ikke erstatte samfundets sociale sikkerhedsnet

Det ligger vel i sagens natur, at politikerne ikke vil erkende, at armoden breder sig i samfundet. En del af dem, der har været med til at udarbejde lovene og nu sidder og administrerer disse love, har gjort sig til talsmænd for, at løsningen på fattigdomsproblemerne er større barmhjertighed fra den enkelte borger.

Lone Hindø, der er byrådsmedlem for SF og præst, opfordrer folk til at hjælpe de fattige, og udtaler til JPÅrhus: “Vi kan ikke gøre noget overordnet ved det, så længe magthaverne har det menneskesyn, som de har. Vi kan ikke hjælpe alle, men alle kan hjælpe én. Hver især må vi forsøge at vise omsorg og næstekærlighed for dem, vi møder på vores vej.”
På denne hykleriske måde opfordrer hun til personlige almisser for at holde armoden i ave. Dog “glemmer” hun et par enkelte detaljer. Nemlig at hun selv er medlem af magthavernes lille klub, og at hun og hendes parti var med i udarbejdelsen af det stramme nedskæringsbudget i Århus ved budgetforhandlingerne i 2003.

Århus Stiftstidende, der har søgt at skabe mammon til sine aktionærer på historierne om fattigdommen i byen, er på samme kurs som SF-politikeren. Avisens politik er at lade diverse hjælpeorganisationer overtage mere af det sociale ansvar for de dårligst stillede. Det er underligt nok den politik, de skiftende regeringer har forsøgt at fremme i de seneste år. Hvad der er vejen frem for at bedre kårene for de fattige i Danmark, er en stadig mere omfattende klassekamp, for kun med den magt, klassekampen giver arbejderklassen, kan der tvinges sociale reformer igennem i kommunerne såvel som i Folketinget.

Netavisen 9. januar 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater