Slaget om finansloven ikke slut

VK-regeringen har for tredje år i træk indgået forlig om finansloven baseret på Dansk Folkeparti. Også efter at protester har fjernet dagpengetyveriet er den som de to foregående “en omvendt Robin Hood”; – der bliver taget fra de fattige og givet til de rige.

Børnecheck og boligstøtten reduceres. Erhvervsskolerne beskæres med 5.000 skolepraktikpladser og mister 180 mio. i tilskud. Der spares 44 mio. på sygeforsikring til mindre virksomheder. Flere motorveje på bekostning af byfornyelse og hjemmeservice, hvor der spares 120 mio. Kommuner og boligorganisationer kan på forsøgsbasis sælge ud af omkring 240.000 almennyttige boliger. 44 mio. kr. færre til ulandsstøtte og portostøtten til fagblade og magasiner fjernes, hvilket udløser en besparelse på 130 mio.

Dette er blot enkelte elementer i finansloven for 2004, der har fundet sit parlamentariske flertal i Dansk Folkeparti, og ligger til vedtagelse i folketinget senest i den første halvdel af december.

Finansloven udtrykker tillige en utrolig arrogant holdning overfor den voldsomme stigning i arbejdsløsheden. På blot to år er rækken af dagpengemodtagere blevet forøget med 35.000, hvor finansloven oplagt kunne tage en lang række initiativer, der kunne bringe flere i arbejde; men regeringen har bevidst valgt at udelade disse tiltag. I stedet forsøgte man sig uden held med flere indgreb overfor de ledige.

Finansloven er klart vendt mod de fattigste og dårligst stillede i Danmark; mens det fortsatte skattestop favoriserer de rigeste og bedst stillede. Børnepenge, boligstøtte, hjemmeservice, erhvervsskoler er alle områder, der kontant rammer fattige på pengepungen og manglende uddannelsesmuligheder. Salget af 240.000 almennyttige boliger på sigt vil over en bred kam ramme lejere, der ikke har råd til at købe egen bolig. Det vil skabe boliger til andre, der har råd, mens alle øvrige må flytte over i den hundredtusinder lange kø af boligsøgende.

SD fik kurven

Forinden var der opført et større parlamentarisk skuespil efter sædvane, hvor de respektive partier blev inviteret til forhandling; men det stod hurtigt klart, at regeringen fravalgte Socialdemokratiet – og dermed SF og EnhedsListen – til fordel for det parlamentariske yderste højre, – Dansk Folkeparti.

Det er et bevidst valg fra VK-regeringen, der benyttede samme taktik i de to foregående finanslove. Socialdemokratiet er klart blevet forsmået, og har i den forbindelse stillet sig i den fornærmede rolle uden nogen som helst signaler om kamp og protester mod forliget.

Forsmædelsen blev så meget større, da SD’s traditionelle alliancepartner, De Radikale, sprang i målet og indgik sammen med Kristendemokraterne i trafikforliget. En absolut sejr for regeringen.

Sejren blev imidlertid på få dage blæst omkuld af et eklatant nederlag, da regeringen efter pres fra arbejdsgiverne måtte trække deres forslag om forringelser på dagpengeområdet.

Nyt løftebrud

For flere måneder siden lancerede beskæftigelsesministeren, Claus Hjort Frederiksen (V), at der skulle spares 800 mio. kr. på dagpengeområdet. Det skulle ske ved indgreb på de supplerende dagpenge og fratagelse af dagpenge i en række uger for de højere lønnet. Da argumenterne om, at adskillige millionærer nasser på dagpengesystemet ved modtagelse af supplerende dagpenge var skudt i sænk, forsvandt forslaget uden nogen større fokus. Det andet forslag trak regeringen selv under stor mediebevågenhed. Man kan med rette sige, at de skød sig selv i foden.

Det var regeringens eget bagland, der protesterede voldsomst. Masser af arbejdsgivere med kerne i byggeriet havde i flere uger gjort indsigelse mod forslaget, der blandt andet ville ramme masser af håndværkere, der i kortere perioder men jævnligt sendes ud i arbejdsløshed. Forslaget fungerer som indirekte erhvervstilskud, da byggeriets arbejdsgivere uden forpligtelser kan sende ansatte på offentlig forsørgelse.

Det var først, da arbejdsgiverne informerede om, at forslaget ville udløse protester og strejker, at alvoren gik op for regeringen, hvorefter de under mange kontrameldinger trak forslaget.

Det var ikke bare beskæftigelses og finansministeren, men hele regeringen, der stod med et forklarings- og tillidsproblem. Fogh Rasmussen havde nemlig med forslaget begået løftebrud, da han ved sin tiltræden havde garanteret, at der ikke ville blive rørt ved dagpengene.

Protester

På arbejdspladserne vil han på linie med Nyrups løftebrud om efterlønnen blive husket for dette.

Der er ikke mange, der tror på, at regeringen ikke vil genfremsætte forslag om forringelser af dagpengene. De omkring 800.000 udstødte er en tung byrde for statsfinanserne. I år 2002 blev der udbetalt 16,6 milliarder kroner alene til de omkring daværende 150.000 dagpengemodtagere. Regeringen lægger ikke skjul på, at den ikke vil føre en beskæftigelsesfremmende politik, så nødden kan i deres øjne kun knuses ved at skære på udgifterne.

I forløbet af finanslovsforhandlingerne viser meningsmålinger, at Fogh har tabt parlamentarisk terræn til Socialdemokratiet. Vælgerne vurderer, at SD er bedre til at føre økonomisk politik.

Det er da også en kendsgerning, at statsunderskuddet er vokset betydeligt, mens Fogh har været statsminister. Det kan dels forklares med den almindelige internationale økonomiske nedtur; men også med Socialdemokratiets evne til at skære dybt, fordi fagbevægelsen med SD ved roret i større grad freder regeringen. Det lykkedes eksempelvis Nyrup at skære dagpengeperioden ned fra syv til eet år.

Det er værd at notere sig, at de fremsatte forringelser kun blev trukket, fordi man frygtede uro på arbejdsmarkedet i form af protester og strejker. Det skorter da heller ikke på mishagsytringer fra fagbevægelsens side, når finansloven bliver taget under behandling. Det er dog betegnende, at mange forbund gør den inddragede portostøtte til et større problem end angrebene på de fattige.

Fagbevægelsen burde høste en god portion inspiration til aktive og synlige protester i betragtning af, at regeringen trak deres dagpengeforringelser i bevidstheden om uro på arbejdsmarkedet.

Netavisen 17. november 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne