Ebberød Bank: Danida og virksomhedsflytningerne

Kommunistisk Politik/Netavisen har henvendt sig til Danida i udenrigsministeriet for at få nogle oplysninger bekræftet fremsat af omdelingsavisen Søndagsavisen angående dansk statsstøtte til virksomheder, der flytter produktionen udenlands.
Det skulle vise sig at være vanskeligere end som så.

Sagen er i al sin enkelhed, at den gratis omdelingsavis Søndagsavisen havde afdækket en historie, der afdækkede, at den danske stat via ulandshjælp forsyner danske virksomheder med økonomisk støtte for at kunne etablere sig i tredjeverdens lande, hvor lønudgifterne er tifold lavere end i Danmark. Konsekvenserne er nedlæggelse af produktion på dansk jord med tabte arbejdspladser til følge.
Se Staten støtter virksomheder, der flytter udenlands Netavisen 19. august

Danida – ulandsbistand eller erhvervsstøtte?
Arsenikforgiftning i Bangladesh
Klik på billedet

Det har i årtier været kendt, at dansk ulandsbistand har støttet projekter i tredjeverdens lande, hvis overskud er havnet i danske virksomheders lommer, da det besynderligt nok oftest var dansk kapital, der fik entreprisen på det ene og det andet projekt. Dansk byggeindustri har opført utallige bygninger i udlandet til store profitter under dække af ulandshjælp. Dansk medicinalindustri har scoret lignende summer af hensyn til befolkningens sundhed. Bonde Nielsen, tidligere direktør for B&W – da det fandtes – tjente styrtende med penge på et krysantemumgartneri i Kenya. Man spurgte sig selv den gang, hvilket behov kenyanerne havde for krysantemummer.

Vi fik aldrig svaret; men Bonde Nielsen tjente styrtende med penge, inden han forsvandt til udenlandseksil i London, hvor man i modsætning til andre kriminelle ikke kunne kræve ham udleveret på trods af, at han havde begået økonomisk svindel for summer, vi andre ikke forstår os på.

Alle undersøgelser viser, at dansk ulandsbistand havner i lommerne på dansk kapital. Derfor er de borgerlige partier inkl. Socialdemokratiet, når alt kommer til alt ikke så ivrige for at skære i bistanden, hvilket toppen af dansk erhvervsliv hele tiden betoner, at de ikke må.

Det nye i dansk ulandshjælp er, hvad nok de færreste er klar over, at “hjælpen” benyttes til at finansiere danske virksomheders etablering i lavtlønsområder i Østeuropa og Asien eksempelvis. Således har Danida, som hører under udenrigsministeriet, i årevis kanaliseret penge til danske tekstilindustrier, der flyttede produktionen til Polen, de baltiske lande eller Sydøstasien. Samtidig lukkede de produktionen på hjemmefronten.

I foråret lukkede Randers Reb, fordi produktionen blev flyttet til Litauen. Produktionen i Danmark blev stoppet, hvilket kostede 80 ansatte deres arbejde, da de ikke kunne konkurrere med de lave lønninger i Litauen og slet ikke med det tocifrede millionbeløb, som Randers reb fik i lån af Danida for at etablere sig.

Det seneste skud på stammen er en mindre virksomhed i det nordjyske: Vestergård Bogtrykkeri, der blandt andet laver annoncer til Berlingske Tidende, er flyttet til Bangladesh. Det er et lavtlønsområde. Det har skabt en del røre i HK-Industri, hvis typografiske medlemmer er berørt af flytningen, hvorfor de i protest henvendt sig til Udenrigsministeriet. Her fastslår man, at støtten er givet “helt efter bogen”:
– Det er dybt beklageligt, hvis projektet betyder, at danske arbejdspladser bliver nedlagt. Den slags kan imidlertid ikke undgås, hvis man vil skabe en udvikling i den tredje verden, konstaterer udenrigsminister Per Stig Møller tørt.

Kommentaren tilfredsstiller ikke HK-Industri, som understreger, at Vestergård Bogtrykkeris samarbejdspartner i Bangladesh, Aftab, er en del af den store industrikoncern Islam Group, der ejer en lang række virksomheder inden for olieindustri, IT, Biotek, landbrug og tekstilindustri:
– Vestergård Bogtrykker har fået fire millioner kroner i støtte til at flytte produktionen til Bangladesh, hvor lønningerne er langt lavere end i Danmark. Der er tale om erhvervsstøtte; men det er vanskeligt at få øje på ulandsaspektet. Aftab er en virksomhed med universitetsuddannede medarbejdere, der sagtens kan klare sig uden at få støtte, udtaler Bjarne Nielsen, næstformand i HK-Industri, som finder logikken identisk med Ebberød Bank.

Ansporet af de barske kendsgerninger besluttede Kommunistisk Politik at rette henvendelse til Danida for at få be- eller afkræftet påstandene. Efter at have gennemført de sædvanlige omstillinger lykkedes det endelig at træffe den rette:

– Hallo, det er Henrik Vind.

– Goddag, mit navn er Flemming Jensen. Jeg skriver for et tidsskrift ved navn Kommunistisk Politik. Jeg vil høre, om du kan hjælpe mig med nogle oplysninger.

– Sagde du Humanistisk Politik?
– Næeh, Kommunistisk Politik.
– Nå ja, det er jo noget andet.

– Det må jeg give dig ret i. Det handler om en artikel, der blev bragt i omdelingsavisen Søndagsavisen, som omhandler støtte til danske virksomheder, der flytter produktionen til udlandet.

– Er det den der gratisavis, som udkommer i København?
– Ja, der er forskellige varianter fra område til område; men jeg har læst artiklen i den udgave, der udkommer i København. Det første jeg gerne vil spørge om, er hvorvidt støtten gives i form af lån eller direkte kontant.

– Hvad mener du med kontant?
– Jeg mener vederlagsfrit, altså uden tilbagebetalingspligt.

– Det er sådan, at Danida tilskynder danske virksomheder til at samarbejde med virksomheder i 16 ulande. I disse tilfælde er der tale om rent tilskud.
– Vil det sige, at der ydes et økonomisk tilskud på trods af, at produktionen flyttes og derved nedlægges arbejdspladser i Danmark?

– Næeh, produktionen flyttes ikke, men outsources.
– Hvad er forskellen?
– Outsourcing er jo et skægt ord; men det betyder, at kun dele af produktionen flyttes.

– Så i hvert enkelt tilfælde er der et hvis antal arbejdspladser, der i Danmark går tabt. Har Danida kendskab til, hvor mange det handler om i de enkelte ansøgninger?
– Nej, det ved vi ikke.

– Vil det sige, at når Vestergård Bogtrykkeri søger og får støtte for at etablere sig i Bangladesh, så ved Danida ikke, hvor mange arbejdspladser, der nedlægges?
– Selvfølgelig har vi en fornemmelse af det, fordi vi ud af produktionen kan fornemme, hvor meget det handler om.

– Hvor mange var det så?
– Det ved jeg sandelig ikke.

– Hvem skal jeg tale med for at få det oplyst?
– Du kan jo ringe til udenrigsministeren.
– Er det ham personligt, som træffer den slags afgørelser?
Næeh, det har han jo embedsmænd til.
– Hvem skal jeg så kontakte for at få det oplyst?
– Det er mig.

– Kan du så ikke oplyse mig om, hvor mange arbejdspladser, der blev nedlagt, da Vestergård Bogtrykkeri blev flyttet?
– Jeg kan ikke forholde mig til politiske spørgsmål. Jeg kan og vil kun kun videregive faktuelle oplysninger.

– Det er sådan set også det jeg har på hjertet. Hvor mange arbejdspladser blev i forbindelse med flytningen nedlagt? Du må da som den ansvarlige person for aftalen vide om det var 5, 10 eller 105?
– Det var snarere 5-10.
– Så blev jeg så klog.
– Næeh, det har jeg aldrig sagt.
– Jamen, hvad er så din vurdering?
Det vil jeg ikke udtale mig om. Du kan maile dine spørgsmål til mig, så kan du få de svar jeg har til dig; men jeg ønsker ikke at blive bragt i krydsforhør.

Sådan endte den samtale.
Et eller andet sted er der ugler i mosen. Mange andre spørgsmål blev slet ikke stillet:
– Eksisterer der en opgørelse over hvilke og hvor mange virksomheder, der har gjort brug af ordningen?
– Hvor mange arbejdspladser er på den konto blevet lukket?

Svarene må søges andetsteds!

Netavisen 20. august 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne