Efterlønnen ændres

71 pct. ønsker efterlønsordningen fastholdt. “Beskæftigelses”-ministeren har alligevel sat efterlønnen til debat. SiD åbner samtidig for ny forringelse.

Efterlønnen er et konstant irritationsmoment for levebrødspolitikkerne og store dele af fagbevægelsens top, der gerne ser en hurtig tilpasning til EU. Uanset hvad danske politikere måtte mene om efterlønnen, er det nemlig EU, der står bag en afskaffelse af ordningen i Danmark. EU-tilhængerne tilpasser deres politik efter denne taktstok.

Derfor har de heller ikke i sinde at rette sig efter den store popularitet, som ordningen nyder. Senest har en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Megafon afdækket, at 71 pct. ønsker ordningen fastholdt i dens nuværende form, mens blot 21 pct. ønsker den afskaffet.

Kommende håbefulde efterlønnere kan tilsyneladende godt kigge i vejviseren efter tidligere tiders løfter og garantier om ordningens fastholdelse. Økonomer på stribe bliver bestilt til at lave analyser, der anbefaler at afskaffe ordningen. Dansk Arbejdsgiverforening “masserer” statistikker til ukendelighed, så konklusionen bliver, at de ældre slet ingen jobvanskeligheder har.

Senest har beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V), fastslået, at der er behov for “en folkelig forankret debat om det afholdte, men samfundsmæssigt dyre gode”:
– Det er selvfølgeligt bekymrende, hvis flere ældre beslutter at stoppe tidligt på arbejdsmarkedet, forlyder det fra ministeren, som dog føler sig bundet af regeringens aftale om at bevare ordningen frem til 2004.

Med en “folkelig forankret debat” gøres endnu et forsøg på at manipulere holdningen og håbet hos de mange fremtidige arbejdere, der ser frem til en tidligere aftrædelsesordning fra arbejdsmarkedet. Dertil er der bragt mange påstande på bordet i de sidste fem år, hvilket inkluderer den daværende socialdemokratisk ledede regering. Den gang som nu er hovedargumenterne, at ordningen er for dyr for samfundet, og arbejdsmarkedet kan ikke undvære de ældres arbejdskraft.

I betragtning af, at omkring en million arbejdere i den erhvervsaktive alder er udstødt af arbejdsmarkedet, synes argumenterne at falde totalt til jorden. Det er samtidigt et faktum, at de ældre er meget lidt respekterede på arbejdsmarkedet. Det er dem, der fyres først, når der massefyres, og det er de ældre arbejdsløse, der har sværest ved at finde/få arbejde. Der er intet, der tyder på, at denne situation forandres gennem de næste mange år – og specielt ikke i betragtning af, at erhvervslivet så vel som et bredt flertal i folketinget fortsat ønsker en stor arbejdsløshedsstyrke som arbejdskraftreserve, der skal benyttes som ufrivillige løntrykkere.

Kommende efterlønnere kan heller ikke sætte deres lid til Socialdemokratiet (S), som ellers giver sig ud for at være et oppositionsparti. På efterlønsspørgsmålet fastholder S sin politik for en yderligere fleksibilisering af ordningen:
– Vejen frem er ikke at true med afskaffelse af efterlønnen. Vi står jo ikke i en situation med massiv efterspørgsel af arbejdskraft. Vejen frem er at skaffe job, der er mere fleksible, så den enkelte ikke står og skal vælge mellem 37 eller 0 timer, udtaler Henrik Sass Larsen, folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

Fagligt forsvar – en mangelvare

Mens der på arbejdspladser og blandt de arbejdsløse er et udtrykkeligt ønske at fastholde ordningen, så afspejles det ikke i forbundstoppene. SiD har tidligere erklæret sig positiv over for ideen om, at efterlønnen kun kunne komme til udbetaling, hvis man kunne dokumentere 40 års erhvervsarbejde. De ufaglærtes forbund har skiftet hest i vadestedet:

– Det har vist sig, at man rent statistisk ikke kan gå mange år tilbage for at se på folks tilknytning til arbejdsmarkedet, årsager til fravær, sygdom og nedslidning i en sådan given periode. Derfor fungerer forslaget ikke i praksis, fastslår Poul Erik Skov Christensen, SiD’s formand.

SiD har altså frafaldet ideen af praktiske årsager, hvilket understreges, da forbundet fortsat er positiv over for en debat om ordningen:
– SiD deltager gerne i debatten om de ældre lønmodtageres vilkår på arbejdsmarkedet. I den henseende kunne det være interessant at komme tilbage og diskutere basis for efterlønnens indførelse, foreslår lederen i Fagbladet, SiD’s medlemsblad.

Forbundets positive holdning til en debat om ordningen, understreges af forbundsformanden i samme medlemsblad:
– SiD støtter en debat om en ny måde at indrette efterlønnen på, så den fortsat kan sikre, at de svageste og nedslidte kan få den efterløn, de har fortjent, udtaler Poul Erik Skov Christensen, som samtidig fastslår, at rammen for en debat er, at ordningen ikke afskaffes helt.

Med disse ord lægges i virkeligheden op til, at ordningen skal indskrænkes fra at gælde alle til at kun at være gældende for førtidspensionister og revalidender.

Politikerne, økonomerne, arbejdsgiverne og toppen af dansk fagbevægelse er ikke kun enige om, at efterlønnen skal ændres i negativ retning. De er også enige om at gå på kattepoter, når det gælder EU’s rolle i dette spørgsmål. Det er nemlig i den sidste ende EU, der i harmoniseringens hellige navn stiller krav om en ændring af dette særlige danske gode.

Kommunistisk Politik 12, 2003
Netavisen 3. juni 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne