Dansk fredsvagts første dag ved checkpoint

Af Palæstina Fredsvagter

Den 34 årige danske fredsvagt Lasse Schmidt, der netop er ankommet til Vestbredden, har haft en lang og våd dag ved Asmut Checkpointet i Nablus i går. Lasse Schmidt ankom til Vestbredden søndag for i en periode at gøre en forskel som fredsvagt i de besatte områder. Uanset hvor velforberedt man er hjemmefra overgår virkeligheden ens forestillinger. Lasse fortæller om sin første opgave:

“Vi var tre i gruppen, en ung amerikansk kvinde, Susan, franskmanden Martial og jeg selv. Da vi ville hjælpe en gruppe palæstinensere med at komme over en jordvold blev vi antastet af militæret. Soldaterne tog 7 palæstinensiske mænd med sig. På grund af de mange eksempler på overgreb på civile palæstinensere, fulgte vi efter dem til et checkpoint 500 meter længere nede af vejen. Soldaterne tog palæstinensernes ID-kort og trak sig tilbage til deres mandskabsvogn. Jeg gik efter dem for at forhøre sig om hvorfor disse mænd blev tilbageholdt:
“Taler du engelsk?” spurgte jeg venligt en soldat. Hans svar var at stikke mundingen paa sin maskinpistol hårdt mod min tinding. “Jeg er skør, jeg er skør. Du ved ikke hvad jeg kan finde på at gøre”, råbte han og kiggede mig direkte ind i øjnene.
En soldater-kollega kom hen til os og pressede sin maskinpistol i brystet på min amerikanske veninde. Han tog ladegreb og sagde “Skrid, væk med jer”.

Vi snakkede roligt til dem og forsøgte at finde ud af, hvorfor de syv palæstinensere (tydeligvis almindelige mennesker paa vej hjem fra arbejde eller indkøb) var tilbageholdt, men blev mødt med brutale skub, verbale trusler og og viftende maskinpistoler.
“Hvis jeg ser dig i Jerusalem… bed til at det ikke sker…” sagde den ene soldat truende til mig.
De israelske soldater behandler palæstinenserne mere humant, når der er fredsvagter tilstede, så vi valgte at blive trods deres trusler. I alt stod vi der i fire kolde og våde timer i blæst og regn. Soldaterne fik samlet tyve palæstinensere, der alle blev beordret til at stå med ryggen til på en lang række. Mørket faldt på, regnen og blæsten fortsatte, mens soldaterne passivt kiggede på.

“Det er vores hobby. Hvis vi lader dem gå hjem, skal vi jo stå her alene, og det er så kedeligt”, svarede soldaterne smågrinende da vi efter tre timer bad dem om at lade de gennemblødte og frysende mennesker gå. To af palæstinenserne var skolelærere, som har en specialtilladelse til at komme gennem checkpoints for at komme til og fra skolen, en anden havde været paa hospitalet for at besøge sin højgravide søster.
Flere gange undervejs skød de med skarpt efter folk, der lidt længere væk løb over markerne i nærheden for at komme hjem til deres landsby. Ingen blev ramt.
Efter fire timer besvimede en af palæstinenserne og faldt om i mudderet. Først da udleverede soldaterne ID-kortene og lod alle gå”.

Et af den israelske besættelsesmagts våben til kontrol af de besatte områder er hundredevis af checkpoints spredt ud over både Gaza og Vestbredden. Det er helt tilfældigt om man kan komme igennem disse checkpoints eller ej. Mange kan derfor ikke komme på arbejde eller i skole. Dette sammenholdt med de sporadiske udgangsforbud gør dagligdagen umulig for palæstinenserne. De er ikke i stand til at planlægge hvad de skal den næste dag eller den næste time.
Udover de mange checkpoints har de israelske besættelsestropper anlagt “roadblocks” i form af jord- og betonvolde på vejene for at forhindre kørsel med biler.

Netavisen 5. februar 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne