Hvordan siger vi nej til farligt arbejde?

Arbejdsmiljøets Internationale Dag den 28. april

Arbejdsmiljøets internationale dag er en international begivenhed. Verden over er der lande sætter den 28. april fokus på arbejdsmiljøet. Især i England, Skotland , USA og Canada afholdes Workers Memorial Day, som det hedder i disse lande.

Men der er også mange grunde til at fokusere på arbejdsmiljøet. Ca. 500 arbejdere dør hver eneste dag af en arbejdsulykke – Og 65-165 millioner pådrager sig årligt en arbejdsbetinget lidelse, verden over.

I Danmark dør 60-90 hvert år af en arbejdsulykke. Dertil kommer ca. 5000 andre alvorlige arbejdsulykker. Ca. 700 mennesker dør årligt grundet arbejdsbetinget kræft.

Derfor er der alle mulige grunde til, at Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere aktionere på Rådhuspladsen den 28. april fra 16.30 – 18.00.

Talere er rengøringsassistent Ellen Pedersen, som er kvinden på gulvet og stilladsarbejder John Jakobsen som er manden i højden. Underholdning er overladt vanvittigt til Peter Larsen og der vil være god musik.

Overskriften for arrangementet er “Nej til farligt arbejde”. Hvilket der er flere muligheder for at gøre, selvom den nye regering nok ikke mener det er på den måde individuel frihed skal opfattes.

Fagretligt har der siden ruder konge var knægt, været mulighed for at det enkelte menneske kunne sige nej til farligt arbejde. Det kan ske ved at henvise til det fagretlige begreb der hedder Normens § 5. Den enkelte kan nedlægge arbejdet med henvisning til at Liv, Ære eller Velfærd er truet. Det er godt nok ikke nemt, at bruge den paragraf. Og det er den enkelte der skal føle sig truet.

Arbejdsmiljøloven giver nu mulighed for, at en ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare. Den ansatte må heller ikke udsættes for forringelse af sine forhold, fordi den ansatte forlader sin arbejdsplads eller et farligt område. Hvis den ansatte får krænket sine rettigheder ved at ovenstående er overtrådt kan der tilkendes en godtgørelse.

Disse regler er ikke blevet fjernet af den nye regering.

Det er klart og tydeligt, at disse gamle og nye regler skal bruges i en større udstrækning for at undgå ulykker, nedslidning og tidlig død.

Regeringen tænker uhyre traditionelt. Vi skal spare os til rigdom. Alle tanker om afgifter for de der har et dårligt arbejdsmiljø og certifikater og fremhævelse af de der har et godt arbejdsmiljø blev fjernet inden de fik mulighed for at virke. Dette på trods af, at de økonomiske vismænd tidligere har fremhævet økonomiske incitamenter til forbedring af arbejdsmiljøet.

Arbejdstilsynets administrative bøder er fjernet nu, men de havde en effektiv præventiv virkning. Mange firmaer gik i gang med udfærdigelse af Arbejdspladsvurderinger, og tilmelding til Bedriftsundhedstjeneste og tilmelding af sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere til det lovpligtige § 9 kursus. Regeringens minister på området Claus Hjort Frederiksen mener åbenbart, at sundt og sikkert arbejdsmiljø er noget der kommer af sig selv.

Men han skal blive gjort ansvarlig for døde og tilskadekomne, grundet hans uansvarlige manglende indsats og interesse for arbejdsmiljøet.

Claus Hjort Frederiksen vil blive husket som den uansvarlige minister, som kun har interesse for virksomhedernes her og nu økonomi. Det står i modsætning til de mange virksomhedsledere som seriøst arbejder med arbejdsmiljøet og som tjener mange penge og megen tid ved en forebyggende seriøs indsats.

Program

Se også www.aktionsgruppen.dk

Netavisen 23. april 2002


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne