Fredsmarchen – et første skridt til en ny samling

‘Fredsmarchen var det første skridt til at samle en lang række politiske og kulturelle organisationer og sociale og etniske grupper, der modsætter sig den amerikansk-anførte ‘krig mod terror’ og dens konsekvenser på verdensplan,’ siger Dorte Grenaa, en af hovedtalerne for Initiativet Stop Terrorkrigen ved marchen i København den 20. april.

‘De sidste fjorten dage har de større byer landet over – og over hele verden – været præget af reaktionerne på de brutale massakrer, den israelske hær har gennemført i de besatte palæstinensiske områder. Det stod også i fokus på Fredsmarchen,’ siger Dorte.

‘Fredsmarchen bidrog til at sætte, hvad der sker i Mellemøsten, ind i en endnu større global sammenhæng: Der er krig i Afghanistan, Centralasien og Kaukasus spækkes med amerikanske militærbaser, tusindvis af amerikanske tropper er på vej til Filippinerne. I Latinamerika står USA bag uro i hele Andesregionen, hvor der er erklæret ‘terrorkrig’ mod oprørerne i det olierige Colombia, hvor USA støttede det mislykkede kup mod Chavez i det olierige Venezuela osv. Og så er der det sprængfarlige Mellemøsten, hvor barske billeder af massakrer brænder sig ind på nethinderne i disse dage. Og hvor en ny storkrig konkret bliver forberedt: USA’s, Storbritanniens og Israels – og deres allieredes – ny krig mod Irak.’

Dorte fortsætter:
‘Det er ikke god tone i Danmark at sige, at det er USA, der står bag krigene og den globale uro. Det betragtes som antiamerikanisme. Den israelske propaganda påstår, at modstand mod denne terrorstats forbryderiske politik er lig med antisemitisme. Men fakta er fakta, og de stinker af død. Medierne påstod, at den amerikanske udenrigsminister Powell var på ‘fredsmission’ i Mellemøsten – han var på en mission for at presse palæstinenserne og dække over de israelske massakrer, som USA gav grønt lys til. Sådan er det.
At sige Ned med Sharon uden også at sige Ned med Bush er meningsløst.
Der er god mening i, at fredsmarchen i dag startede ved den amerikanske ambassade for at protestere mod terrorkrigen og fortsatte til Christiansborg for at sige Nej til dansk krigsdeltagelse – for at kræve Danmark ud af Afghanistan, for at forlange boykot af Israel og nej til deltagelse i en ny krig mod Irak og Nej til de morderiske sanktioner mod det land, som har kostet over en million menneskeliv, efter at Golfkrigen blev erklæret for afsluttet.’

Der var hundredtusinder, der demonstrerede den 20. april verden over. Foran Det Hvide Hus og i mange amerikanske byer – mere end 200.000 udtrykte støtte til det palæstinensiske folks kamp i den største pro-palæstinensiske demonstration nogensinde i USA. Andre titusinder var på gaderne i mange hovedstæder i Latinamerika, hvor modstanden mod den amerikanske Plan Colombia (eller Andes-initiativet, som den nu kaldes) stod i centrum. I Europa blev der demonstreret, bl.a. i Sverige, hvor der blev holdt demonstrationer både i Stockholm og i Göteborg. Også i Oceanien og mange andre steder på kloden samledes folk for at protestere mod den såkaldte ‘krig mod terror’.

Bredden og alsidigheden i Fredsmarchen i København afspejlede sig bl.a. i talere fra Filippinerne, Latinamerika, den kurdiske sammenslutning Fey-Kurd, Irak, Palæstina osv. Der var talere fra Attac, socialdemokraten Lasse Budtz, venstrefløjsfolk og kommunister.

Dorte Grenaa:
‘Fredsmarchen er det første skridt til at samle en lang række politiske og kulturelle organisationer og sociale og etniske grupper, der modsætter sig den amerikansk-anførte ‘krig mod terror’ og dens konsekvenser på verdensplan. Der er ved at blive skabt en ny global alliance mod krigen på internationalt plan med den verdensomspændende ny fredsbevægelse. Fredsmarchen er også en afspejling af det.’

‘Det er en spændende situation, at det kunne lade sig gøre,’ slutter Dorte Grenaa: ‘Det er med til at åbne nye perspektiver for en stadig bredere folkelig fredsbevægelse, en mangfoldig og mangefacetteret bevægelse, der ikke styres af en parlamentarisk koalition, og som vender sig imod den amerikanske terrorkrig og dansk følgagtighed. En bevægelse, der vokser sig stærk nedefra.’

Netavisen Opdateret 22. april 2002


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne