Sammenbrud på skrømt

Hvis man skulle tro pressen, var det med stor dramatik, at overenskomstforhandlingerne for de amts- og kommunalt ansatte brød sammen i slutningen af januar. Mindre end en uge tidligere havde forhandlerne for statsansatte indgået forlig, – hårdt presset af finansminister Thor Pedersen, som ønskede udgiftsrammen på plads inden forslaget til finansloven blev fremlagt. Printeren var dårligt nok færdig med at udskrive slutteksten til forliget, førend regeringen bekendtgjorde, at finansloven kommer til at koste 5.000 statsansatte deres arbejdsplads.
Det var dramatik!
Hvordan kunne forhandlerne på vegne af 175.000 medlemmer være så blåøjede, at de sætter deres underskrift, inden de kender betingelserne?
Eller hvordan kan det være, at de ikke skulle kende finanslovens konsekvenser, eftersom regeringen ikke havde lagt skjul på retningen og intentionerne?
I givet fald de havde læst på lektien, hvordan kan de så handle så ansvarsløst overfor 175.000 arbejdere?
Det var ikke deres forlig, der blev skabt dramatik omkring. Det vakte begejstring hos kapitalen, på gangene i dens højborge og i deres presse.

Mindre end en uge efter brød forhandlingerne sammen mellem KTO, der repræsenterer lønmodtagersiden, og Kommunernes Landsforening (KL) og Amtsrådsforeningen. Det var ikke uventet Ny Løn-systemet, som var årsag til sammenbruddet.
Ved den sidste overenskomstfornyelse i 1999 accepterede KTO på trods af medlemmernes klare modstand det Ny Løn-system, som bygger på fedterøvstillæg og præstationer. Det ligger indbygget i systemet, at lederne scorer det meste af puljen. For langt størsteparten – nemlig “gulvfolket” – betyder det, at kimen er lagt til kiv og strid. Man skal kigge langt for at finde et tilsvarende usolidarisk lønsystem. Modstanden var omfattende blandt sygeplejersker, lærere på alle niveauer, jernbanearbejdere osv. Der blev også reageret prompte mod forliget. Strejker satte forhandlingslederne i et meget dårligt lys. Det generede ikke “chef”forhandleren, Poul Winckler, der arrogant svinede sine medlemmer til:
– De formastelige nej-sigere skal ikke sætte næsen op efter nogen forbedringer, lovede Poul Winckler, der af samme medlemmer var valgt til at varetage deres interesser.

I dag – tre år efter – har Poul Winckler & Co. lært lektien. Stillet overfor arbejdsgivernes krav om, at 25 pct. af lønstigningen skal bruges på Ny Løn, må de spille med musklerne. Således var meldingerne efter sammenbruddet:
– Afstanden er for stor. Så stor at der ikke er aftalt nyt forhandlingsmøde. Forhandlingerne er gået i hårdknude.
Modstanderne af Ny Løn kunne trække vejret lidt lettere. Måske havde deres forhandlere hørt efter i timen.
Men ikke så snart er “sammenbruddet” kommet lidt på afstand, før “musene igen spiller på bordet” – forhandlingsbordet! Pludselig er de kommet på andre tanker. Forhandlingspartnerne for de større forbund står i kø for at forklare medlemmerne nødvendigheden af at indgå forlig:
– Vi har også været nervøse for en for stor pulje til Ny Løn; men med de øvrige resultater har vi løst en væsentlig del af betænkelighederne. Det er dårligt at ende i Forligsinstitutionen, så det bedste er et kompromis, siger Arne Hansen, leder af SiD´s offentlige sekretariat
– Holdes der betingelsesløst fast, risikerer vi at kaste vores medlemmer ud i en konflikt. Er det ansvarlig politik? spørger Bente Sorgenfrei, formand for pædagogerne.
Lærere, pædagoger, jernbane- og edb-arbejdere, sygeplejersker, jordemødre besvarede nervøsiteten og spørgsmålene ved sidste overenskomst:
Væk med Ny Løn
Vi er ingen børnehave! Ingen kaster os ud i konflikt! Den tager vi selv stilling til!
Det hidtidige forhandlingsforløb med “sammenbrud” som foreløbigt højdepunkt, bør kaldes ved sit rette navn: Skuespil for folket.
Det er et sammenbrud på skrømt, som lederne nu løber fra i håb om at redde sig i land med bedrageriet: Vi gjorde, hvad vi kunne.
Med en endnu større bredde og slagkraft i modstanden, vil de kommunale og amtskommunale ansatte kunne tage initiativet og vise deres ledere vej til skammekrogen, hvor de hører hjemme.

Kommunistisk Politik 4, 2002


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne