Frontalangreb på mindstelønnen forberedes

Intet er helligt for den nye beskæftigelsesminister – og da slet ikke mindstelønnen. En kommende ‘arbejdsmarkedsreform’, der skal ligge klar i oktober måned, kan meget vel vise sig at indeholde et frontalangreb på mindstelønningerne på arbejdsmarkedet, fastslår ministeren.

Arbejdsmarkedet skal ifølge beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen kulegraves. I alt fire ministerier indrages i arbejdsmarkedsreformen, som efter sigende skal skaffe 100.000 mennesker i arbejde, men unægtelig langt mere har karakter af at skulle sikre arbejdsgiverne nye forsyninger af ekstremt billig arbejdskraft, der kan medvirke til at ødelægge løn- og arbejdsforholdene på det danske arbejdsmarked.

Hvis mindstelønningerne udgør en barriere for, at folk kommer i arbejde, så må vi diskutere det, mener ministeren. Eller hvis det er skatteproblemer eller arbejdsformidlingens og kommunernes adfærd overfor kontanthjælpsmodtagerne, så bør systemerne ændres. Alt er på bordet. Udover et frontalangreb på mindstelønnen er yderligere stramninger i retten til at modtage kontanthjælp sat til diskussion. De arbejdsløse skal piskes/tvinges til at tage mod underbetalt arbejde.

Højreregeringen betegner formålet med den kommende arbejdsmarkedsreform som ambitiøs. For en helt ny type af arbejdsmarkedsreform, hvor ‘alle elementer inddrages’. Med det ny ministerium, beskæftigelsesministeriet, som har afløst arbejdsministeriet og har fået kontanthjælpsmodtagerne lagt ind under sig, er der mulighed for bedre at samtænke problemstillingerne for de folk, som er jobsøgende, jubler man.
Med andre ord: det er blevet endnu lettere at udarbejde en samlet plan for angreb på de arbejdsløse og mindstelønnen på arbejdsmarkedet, og det skal udnyttes.

I april måned indgår beskæftigelsesministeriet i samarbejde med DA med henblik på at konkretisere ændringsforslagene.
Som første led i forberedelserne til den nye arbejdsmarkedsreform nedsættes et tværfagligt udvalg bestående af repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, for Økonomi- og Erhvervsministeriet, for Integrationsministeriet og for Undervisningsministeriet, som skal kulegrave, hvilke barrierer, der findes for lediges adgang til arbejdsmarkedet (læs: for udnyttelsen af ledige som løntrykkere og ekstremt billig arbejdskraftreserve).
I maj måned indkalder statsministeriet til “firepartsdrøftelser” imellem regeringen, kommunerne, LO og DA for at konkretisere den kommende arbejdsmarkedsreform på baggrund af den såkaldte analyse, som det tværfaglige udvalg får brygget sammen, og i september udarbejdes det endelige forslag, så det kan fremlægges, når Folketinget åbner efter sommerferien til oktober.

Fagbevægelsen har indtil videre vendt sig kraftigt mod regeringens tanker om et frontalangreb på mindstelønnen. Ifølge næstformand Sten Andersen tager SiD afstand fra regeringens meldinger. I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der fastsætter lønmodtagernes mindste betaling, og ikke lovgivningen, fastslår han. Max Bæhring, formanden for Dansk Metal, frygter ballade på landets arbejdspladser, hvis regeringen på ny lovgiver om arbejdsmarkedsforhold.

Hvis regeringen imod arbejdsmarkedets parter begynder på at lovgive på områder, hvor den ikke har noget at gøre, vil Metal arbejde for, at et nyt (med andre ord: et nyt, socialdemokratisk ledet) flertal i Folketinget ved først givne lejlighed laver om på tingene. Og det bliver hen over hovedet på arbejdsgiverne, som lige nu intet siger, imens regeringen ændrer reglerne på arbejdsmarkedet til arbejdsgivernes fordel, lover Max Bæhring.

At Socialdemokratiet har stået i spidsen for at opbygge det tredje, grå arbejdsmarked, hvor ledige dagpengemodtagere såvel som kontanthjælpsmodtagere kynisk tvangsaktiveres som løntrykkere og ekstremt billig arbejdskraft uden faglige rettigheder, glemmer han.

Der er brug for at rejse en bred modstand mod planerne om en kommende arbejdsmarkedsreform men kampen må rejses uden illusioner om Socialdemokratiet og om at det blot gælder at sætte sit kryds rigtigt ved næstkommende folketingsvalg.
Regeringens planlagte nye angreb på mindstelønnen og de arbejdsløse kaldes helt misvisende for “Projekt flere i arbejde”.

Se også
Finanslov 2002: ‘Opskriften på jobs’

Netavisen 17. januar 2002