Nej til mere terror

Faglig Kommentar
Kommunistisk Politik 21, 1001

“Vi mener, det er nødvendigt også at vise solidaritet med de millioner af flygtninge i Afghanistan samt de uskyldige ofre, som givetvis vil blive ramt, hvis krigen kommer.
Hvis bomberne falder på flere uskyldige, frygter vi, at vi ikke har set de sidste ofre for idiotien.
Vi opfordrer derfor alle til at deltage aktivt i modstanden mod mere krig.
Vi advarer regering og folketing om ukritisk at følge USA i dets vendetta.
Hævn skaber mere vold og ikke fred. Vi ønsker freden!”
(Dansk El-Forbunds ungdom)

Næsten fire uger efter, at USA´s krig mod terrorismen på verdensplan blev erklæret, blev den så udløst. Formålet er i mellemtiden blevet ændret til at fjerne Talebanstyret og indsætte et demokratisk regime på trods af det afghanske folk. Med “demokratisk” forstås et USA-venligt diktatur, der skal sikre Afghanistan et civiliseret samfund.
Med missiler og tæppebombninger mod Afghanistan og det afghanske folk får de fortalt, hvad George W. Bush forstår ved “civilisation”. Mindre end 24 timer efter, at de første bomber havde dræbt nye, uskyldige civile, advarede USA´s FN-ambassadør Sikkerhedsrådet om, at man sagtens kunne forvente, at der er flere nationer, der står for tur.

Konsekvenserne er uoverskuelige! Man kan kun gisne om antallet af uskyldige ofre, men det er ganske vist, at det vil langt overgå de knap omkring 5000 på Manhattan og de ansatte i Pentagon. Det er lige så sikkert, at den røde bundlinie aldrig vil blive gjort eller kan gøres op.
Jo før denne reaktionære krig bliver stoppet, desto bedre. Til den tid er der en række politiske krigsophidsere, der bør stilles til ansvar. Krigen handler dybest set om at sikre USA (med små lunser til deres allierede) nogle territorielle og råstofmæssige interesser i en region, der er smækfyldt med olie.

På alle kontinenter er der blevet protesteret kraftigt – før og efter krigshandlingerne. Krigen bliver ikke stoppet af forhåbninger om, at krigsherrerne kommer til fornuft. Krigen stoppes kun ved stadigt stærkere protester – protester, som må rumme alle krigsmodstandere, uanset politisk, religiøs observans, uanset køn og farve osv.
I denne bevægelse vil arbejderklassen og ungdommen være en afgørende og central del. Der er ikke én ung, der kan føle sig sikker, når det gælder indrullering i de kommende års angrebstropper. Der er ikke én arbejder, der ikke – minimum på pengepungen – får at mærke, at krigen skal finansieres. I samme splitsekund, hvor det første hangarskib blev omdirigeret til det Indiske Ocean, gik planerne i gang med at skrue statsfinanserne og finanslovene sammen med krigen for øje.

Efterhånden som støjen af bombenedslag tager til, er det bittert at konstatere, at toppen af dansk fagbevægelse glimrer ved deres larmende tavshed, eller i værste fald til tider hopper med på krigshysteriet.
Men modstanden eksisterer! Den kommer til udtryk!

Eksempelvis forsamledes 100 unge elektrikerlærlinge – repræsenterende 6.000 lærlinge i Danmark – til deres Ungdomsårsmøde den 28.-30.9.01, hvor de vedtog en udtalelse, der tog stilling til nøjagtig den situation, verdens folk nu er plantet i:

“Flere bomber, set i lyset af tragedien i USA for 14 dage siden, gavner ikke freden og retfærdigheden. Vi tager skarpt afstand fra at løse konflikter med yderligere vold og hævn.
USA risikerer med George W. Bush i spidsen at sætte verdensfreden over styr. Stik imod al fornuft er kortsigtet hævntørst blevet det dominerende svar …
Solidaritet har altid været en grundsten i dansk fagbevægelse. Solidariteten har indtil nu været rettet mod ofrene og deres efterladte i USA.
Vi mener, det er nødvendigt også at vise solidaritet med de millioner af flygtninge i Afghanistan samt de uskyldige ofre, som givetvis vil blive ramt, hvis krigen kommer.
Hvis bomberne falder på flere uskyldige, frygter vi, at vi ikke har set de sidste ofre for idiotien.
Vi opfordrer derfor alle til at deltage aktivt i modstanden mod mere krig.
Vi advarer regering og folketing om ukritisk at følge USA i dets vendetta.
Hævn skaber mere vold og ikke fred. Vi ønsker freden!”

Dansk El-Forbund har efterfølgende tiltrådt udtalelsen, hvilket er yderst positivt, og det bør inspirere andre forbund, fagforeninger, klubber, netværk til lignende. Det kan kun gå for langsomt!

Kommunistisk Politik 21, 2001


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater