Strejkende slagteriarbejdere kollektivt massefyret

Et nyt angreb på den danske arbejderklasses muligheder for at bruge strejkevåbenet som et effektivt kampmiddel for at opnå tålelige løn- og arbejdsforhold har netop set dagens lys. Denne gang i form af kollektiv afskedigelse af strejkende arbejdere.
Slagteriet Steff-Houlberg i Ringsted har kollektivt fyret samtlige 120 slagteriarbejdere på natholdet, fordi de deltog i en strejke mod forringelser af akkordsystemet, som dagholdet påbegyndte, og fordi de var indstillet på at fortsætte strejken, selvom dagholdet havde genoptaget arbejdet. Med tilbud fra ledelsen om, at de vil blive genansat, hvis de søgte om at få deres gamle arbejde tilbage – men på de nye, forringede akkorder.
Altså: Slagteriarbejderne er blevet fyret alene på grund af deltagelse i en strejke, og de ansættes kun på slagteriet igen, hvis de accepterer ledelsens forringelser af arbejdsforholdene. Står fyringerne ved magt, at der blevet åbnet en ladeport til at skille sig af med de arbejdere, der strejker mod angreb på deres løn- og arbejdsforhold.

De strejkendes fagforbund, NNF (Nærings- og Nyddelsesmiddels-arbejdernes Forbund) vurderer, at Steff-Houlbergs kollektive fyring af slagteriarbejderne er et brud på overenstkomsten, hvorfor sagen er blevet indbragt for Arbejdsretten. NNF har imidlertid givet ledelsen af Steff-Houlberg medhold i, at forringelserne af akkorderne er i orden ifølge overenskomstbestemmelserne.
Ifølge Tina M. Kristensen, der er organisationssekretær i NNF, har ledelsen af Steff-Houlberg brudt overenskomsten ved at fritstille (læs: fyre) de 120 slagteriarbejdere på nathold uden nogen form for varsel. NNF forlanger, at slagteriet ophæver fritstillingen, som forbundet betegner som et kollektivt kampskridt fra ledelsens side, og giver medarbejderne deres arbejde tilbage

Stramningen af akkorderne har især ramt de 15 slagteriarbejdere, der piller kød af hoveder. De skal simpelthen knokle endnu hårdere for at holde akkorden. De 15 slagteriarbejdere nedlagde arbejdet i protest mod forringelserne – og de fik følgeskab af resten af de 230 ansatte i opskæringsafdelingen, der gik i sympatistrejke, først dagholdet og siden natholdet, hvilket altså har ført til ledelsens uhørte angreb på mulighederne for at strejke via den kollektive fyring af 120 slagteriarbejdere.

Først den 9. august fortsætter behandlingen af ledelsens kollektive fyring af natholdet i Arbejdsretten, og det er uvist hvornår der falder dom i sagen. Men uanset udfaldet i Arbejdsretten så er der tale om et groft angreb på mulighederne for at strejke, der klart skal tilbagevises. Det bør ikke accepteres, at virksomheder på den måde kollektivt kan afskedige folk, som strejker mod forringelser af deres løn- og arbejdsforhold.

Uroen på de danske slagterier i forbindelse med det opskruede arbejdstempo, der i sommerperioden har fået en spand kul ekstra via slagteriernes forringelser af akkordsystemet og via øget overarbejde, har udover strejken på Steff-Houlberg udløst slagteriarbejderstrejker i Nordjylland.
Slagteriarbejderne på Danish Crown i Nørre Sundby gik som slagteriarbejderne i Ringsted ligeledes i protest mod nye forringede akkorder i strejke. Strejken på slagteriet i Nørre Sundby, der bredte sig til slagteriet i Sæby, endte efter kort tids forløb med forlig om, at slagteriarbejderne genoptog deres arbejde på det nye forringede akkordsystem for at “se tiden an”: at give den forringede akkord, der i realiteten bevirker, at slagteriarbejderne skal knokle hårdere for at holde deres løn på det nuværende niveau, en chance.

Angrebene på slagteriarbejdernes arbejdsforhold hænger sammen med, at der her i sommerperioden er en ekstra pukkel af svin, der skal slagtes. Tempoet skrues derfor voldsomt i vejret via forringelser af akkorderne, der tvinger slagteriarbejderne til at knokle mere for at holde deres nuværende løn, og via en massiv brug af overarbejde.
For eksempel må de 900 slagteriarbejdere, der arbejder på to-holdsskift på Danish Crown i Odense, i øjeblikket affinde sig med op til to timers overarbejde pr. dag. Enkelte slagteriarbejdere på Danish Crown arbejder endog ekstra om lørdagen.

Slagteriarbejdernes vrede over utålelige arbejdsforhold er mere end forståelig – og Steff-Houlbergs angreb på slagteriarbejdernes muligheder for at strejke mod tempoopskruning uden lønforbedringer skal ses i lyset af den voksende utilfredshed med de utålelige arbejdsforhold på slagterierne.
Slagteriarbejderne – og arbejderklassen i øvrigt – skal skræmmes fra at strejke imod forringede løn- og arbejdsforhold i form af overhængende trusler om kollektiv afskedigelse. Et nyt, frontalt angreb på mulighederne for at strejke som den aktive del af fagbevægelsen skal og bør afvise.

Netavisen 16. juli 2001