Inspireret af Vieques har aktivister på Hawai og beboere på øen Oahu med Makuadalen – et andet bombeøvelsesmål for USA – optrappet deres kamp for at få USA væk. Som med Puerto Rico er Hawai spækket med talrige amerikanske baser og øvelsesområder. Siden militærets overtagelse af Makua i 1942 er der foregået en miljøødelæggelse af tilsvarende omfang som på Vieques.
Et af midlerne er anlæggelsen af en retssag ved amerikanske domstole. Kravet er et stop for øvelserne og gennemførelsen af en omfattende undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser, som truer historiske fund samt sjældne dyr og planter. Den rummer mindst 34 truede arter. I næsten 60 år med krigsøvelser er der gennemført bombardementer fra skibe og fly, ambibielandgangsøvelser, tankmanøvrer og enhver tænkelig form for artilleriild. Kemisk affald blev brændt af i åbne beholdere indtil 1992 – og militærøvelserne har ofte antændt skovbrænde. Efter en brand i 98 har øvelserne været indstillet, men den 15. maj meddelte hæren, at den vil genoptage sine krigsspil i dalen denne sommer. Ifølge den amerikanske hær er Makua det eneste område på Hawai, der er stort nok til at gennemføre krigsspil i fuld skala.
Optrapningen af kampen mod militærbaserne skal også ses som et led i Hawais kamp for selvbestemmelse og uafhængighed.
Hawai blev besat af USA i 1893 , der forsøgte at ‘legalisere’ annektionen gennem en traktat, som et flertal af hawaianerne i 1897 afleverede en skriftlig protest til det amerikanske senat imod. I stedet blev Hawai ‘amerikansk’ i kraft af en resolution i begge kamre.
I 1898 gik USA under den senere myrdede præsident McKinley til angreb på resterne af det spanske kolonirige og sikrede sig Cuba, Puerto Rico og Filippinerne. Det betegnede USA’s overgang til imperialisme – og var et forvarsel om dets rolle som det 20. århundredes verdensmagt, der afløste de europæiske kolonimagter.
I februar i år afsagde Den internationale Appelret i Haag en kendelse i en sag, anlagt af hawaianske uafhængighedsaktivister, som anerkendte at Hawai ikke blev legalt annekteret i 1898 og derfor at Kongedømmet Hawai stadig eksisterer og at de love og traktater, det havde indgået med 16 lande indtil USA’s besættelse stadig er gyldige.
Herefter søgte hawianske politikere med den såkaldte Akaka-lov at beskrive hawaianerne som ‘indfødte amerikanere’ og dermed omgå uafhængighedsspørgsmålet. I første omgang faldt dette lovforslag, men det genfremsættes i en ny variant.
Der er imidlertid blevet skab en bred front af indfødte hawaianere og andre bosatte på Hawai i form af HULI (Hawaianere Forenede for Frihed og Uafhængighed), en paraply for organisationer og bevægelser, som kæmper for oprindelige rettigheder, imod udsættelser, for vandrettigheder og imod militariseringen af øerne.
Netavisen 7. juli 2001
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne