Protest mod den imperialistiske globalisering 

Det var kampen mod den imperialistiske globalisering, som var fællesnævneren, da arbejdernes internationale kampdag blev markeret over hele kloden den 1. maj.

I Tyrkiet demonstrerede millioner af arbejdende for det Arbejdets Program, som er lagt frem af EMEP, Tyrkiets Arbejderparti, og som har opbakning fra en række af de største faglige organisationer. I en 1. maj-udtalelse siger formanden for EMEP A. Levent Tüzel bl.a.:
“Liberalisme og det frie marked – som præsenteres som menneskehedens befrielse – og ‘værdier’ som banker, børser og privatisering, betyder intet andet end angreb på de arbejdende og ødelæggelse af nationale værdier.
Korruption og udplyndring er de borgerlige politikeres livsstil …
USA’s, IMF’s og Verdensbankens programmer fører alle lande i verden til ødelæggelse og de akutte økonomiske foranstaltninger, de sætter i værk i vort land – med lidt fernis fra Dervis – vil forøge fattigdommen og arbejdsløsheden i stedet for at skabe en stærk økonomi.”

I hovedstæderne og en række byer i England, Australien, Tyskland og Østrig kom det til kampe mellem politi og ‘antikapitalistiske demonstranter’ (mest anarkistisk inspirerede grupper). I Torino i Italien kom det til sammenstød, da højrelederen Berlusconi forsøgte at tilslutte sig en 1. maj-demonstration.

Politimobiliseringen verden over var enorm, og en række steder som i Berlin var der nedlagt demonstrationsforbud. Overalt greb politiet massivt ind mod de demonstrerende – som det også skete ved det 3. amerikanske topmøde i Quebec og i Malmø. Overfaldet på en ellers helt fredelig technofest i Fælledparken – med brug af knipler og tåregas, og påfølgende massearrestationer – var blot en dansk udløber af denne internationale kurs mod antiglobaliseringsbevægelsen fra politiets og regeringernes side.

I Grækenland lammede transportarbejderne fly- og togtrafik i protest mod den EU-dikterede pensionslovgivning, som opfølgning af en endags generalstrejke i sidste uge. 1. maj blev en stærk manifestation imod den græske regering og dens politik.
I Frankrig stod kampen mod lukninger af arbejdspladser og massefyringer i centrum for arbejdernes demonstrationer over hele landet.

Det anslås at over en million arbejderne var på gaderne i en lang række byer i Rusland – mange af demonstrationerne med billeder af Lenin og Stalin – og med protester mod Putins lovgivning om privatisering af jord og den ny arbejdsmarkedslovgivning, der forringer arbejdernes forhold drastisk.

I Taiwan protesterede mindst 20.000 mod den stigende arbejdsløshed, som er den største i 16 år. I Seoul i Syd-Korea var der omfattende demonstrationer – og i Nordkorea var der for første gang deltagelse af 500 fagforeningsfolk fra Sydkorea i 1. maj-festlighederne.
I Indonesien krævede de demonstrerende, at 1. maj blev gjort til en officiel fridag som i mange andre lande.

Den første maj 2001 blev en mobilisering, der viser, at arbejdernes kamp mod den imperialistiske globalisering vokser hurtigt – men også, at regeringer og deres politistyrker er parat til at gå voldeligt til værks mod denne udvikling.

Netavisen 2. maj 2001