Finanslovsforslag uden videre perspektiver


Af  Henrik Herløv Lund

SRSF’s finanslovsforslag for 2014 er først og fremmest en videreførelse af VK- regeringens stramme og borgerlige økonomiske politik.

 

Det har ikke skortet på positive overskrifter fra finansminister Corydon i forbindelse med lanceringen af finanslovsforslaget for 2014. Finansloven understøtter ifølge regeringen væksten og beskæftigelsen, udvikler velfærden og sikrer rimelig social balance. Det offentlige forbrug får angiveligt lov til at vokse med 0,5 % i 2014, de offentlige investeringer løftes med 3 mia. kr og herigennem skulle den private beskæftigelse vokse med 15.000 personer i 2014.

Overskrifterne holder dog ikke for et nærmere eftersyn.

Beskæftigelsesmæssigt savner finanslovsforslaget perspektiv. Regeringen har i forbindelse med finansloven nedjusteret prognosen for den økonomiske vækst i 2013 fra 0,5 % til 0,2 %.

Dermed er udgangspunktet for beskæftigelsen i 2014 sat ned med 6.000 personer. Så selv i bedste tilfælde stiger beskæftigelsen i 2014 netto kun 9.000 personer.

Hertil kommer, at det i 2014 langt fra er sandsynligt, at selv det angivne beskedne løft i det offentlige forbrug på +0,5 % i 2014 bliver til virkelighed. De seneste år har kommunerne nemlig på grund af regeringens økonomiske sanktioner årligt sparet 5- 6 mia. Kr. mere end de skulle og det vurderes allerede nu, at det gentager sig i 2013 med mindst 3 – 4 milliarder i merbesparelser.

Og da regeringen ikke har gjort mine til at bløde op på sanktionerne, vil merbesparelserne rimeligvis også gentage sig i 2014. Hermed kan den resterende beskæftigelsesfremgang i den private sektor i 2014 blive yderligere kraftigt decimeret af fortsatte offentlige stillingsnedlæggelser.

Og en mulig økonomisk fremgang i den private sektor, vil endnu engang blive modarbejdet af regeringens stramme økonomiske politik for den offentlige sektor.

Heller ikke, hvad angår udviklingen af velfærden, har ”den røde regerings” finanslovsforslag de store perspektiver.

Regeringen har fremhævet, at der afsættes 1½ mia. kr ekstra til videregående uddannelser, at finanslovsforslaget rummer en reserve på 1 mia. til en reform af erhvervsuddannelser og at der er afsat 800 mia. kr til miljø, klima og naturindsats over de næste 4 år.

Men regeringen giver med den ene hånd og tager igen med den anden.

Samtidig med 1½ mia. kr. mere til flere studerende skal de videregående uddannelsesinstitutioner spare 2 % af driftsudgifterne i ”effektivisering”. Og samtidig med en milliard mere til erhvervsuddannelserne, skal selvsamme reform over 4 år spare – 1 milliard.

Men hvad så med miljøet da ? – Tja, regeringen afsætter + 200 mio. kr i 2014, men samtidig bortfalder i 2013 miljø og klimabevillinger for 432 mio. kr dvs. e/n nettoforringelse på – 232 mia. kr.

Al retorikken kan ikke skjule, at Corydons finanslovsforslag først og fremmest prioriterer hensynet til de offentlige finanser gennem stram økonomisk politik. Så stram en økonomiske politik, at regeringen end ikke vil benytte sig af EU’ opblødning af reglerne for det såkaldte strukturelle underskud, hvor kommissionen vil give lande med lille gæld – som netop Danmark – kan bruge mere i 2014.

12 milliarder ville regeringen kunne bruge mere på velfærd og øget beskæftigelse, men den nægter at bløde op på sin overforsigtige, konservative økonomiske politik.

De foregående år har vi set SRSF – regeringen frafalde tidligere mål om løft i beskæftigelse og velfærd og i stedet videreføre den tidligere borgerlige VK – regerings ”Genopretningspolitik”.

Finanslovsforslaget for 2014 er endnu et eksempel på, at SRSF i det store og hele fører borgerlig økonomisk politik.

Dette er et resumé af Henrik Herløv Lunds analyse af finanslovforslaget for 2014. Hele analysen kan læses i pdf her

Netavisen 8. oktober 21014