Af Arbejderpartiet Emep, Tyrkiet
Aktionsform hvor man står stille tavs og uforstyrrelig
AKP regeringens aggressive svar på protesterne imod planerne om at forvandle Gezi Park til et indkøbscenter, blev gnisten der tændte den folkelige eksplosion.
Denne spontane eksplosion, næret af vreden mod den aggressive, undertrykkende og krigsgale politik hjemme som ude, spredte sig hurtigt til hele landet og transformerede sig til en massebevægelse og folkelig modstandskamp. Vi befinder os stadig i denne historiske periode.
Et nederlag, et forsøg på at skræmme eller en ødelæggelse af denne massebevægelse kan ikke lade sig gøre. Lige nu kan det se ud som om massekampen og modstanden blandt folk er blevet mindre, men vreden hos masserne, hos kvinder som mænd, unge som gamle, er ikke nedtonet.
Handlinger fra premierministerens og regeringens side vendt imod de folkelige krav og forventninger peger frem imod en fornyet periode med forøget vrede og modstand.
Premierminister Erdogan og hans regering forsøger at reorganisere egne rækker på deres møder, hvor de stempler massebevægelsen og modstanden som ’konspiration, provokation og som et forsøg på, at spolere Tyrkiets udvikling og fremgang’. Men denne provokation overbeviser ikke flertallet af befolkningen og tjener kun til yderligere splittelse, modsætninger og irritation.
Det er klart, at den fortsatte kamp vil tage nye former nu og være baseret på nye forudsætninger og krav. ’Stående folk’-protester, lokale fora i parker og på pladser, protester fra studerende, akademikere og familierne ved universiteternes afgangsceremonier er alle eksempler på dette.
Folket vågnede
Den folkelige massebevægelse og modstand har gjort vigtige fremskridt hvad angår kampen for lighed, demokrati, frihed, fred og solidaritet. Kampen og organiseringen af arbejdere, unge, kvinder, folk fra LGBT (organisation for bøsser, lesbiske og transseksuelle), fattige fra land og by, fra alle nationaliteter og trosretninger – primært tyrkere og kurdere og alevitter og sunnimuslimer – har skabt nye muligheder for fælles aktivitet og modstand.
Millioner, der så ud til at være resignerede og passive i forhold til regeringens politik, har vist at dette ikke var sandheden. Folk gik på gaden i millionvis for deres krav og rettigheder, stod imod og kæmpede overfor regeringen af egen vilje. Dette er et af de mest bemærkelsesværdige resultater af massebevægelsen og modstanden som aldrig kan tages fra os.
En kæmpe flod har ramt regeringens og den herskende klasses totalt magtfuldkomne og tilsyneladende urørlige ’vi bestemmer alt, gør som I vil, knus alle der er imod os - attitude. Interne modsætninger og dilemmaer blandt de herskende er blevet uddybet, deres pålidelighed og vores tiltro er blevet rystet og særligt spændinger i regeringen og tilbagegang for den er taget voldsomt til.
Basis for opsplitninger og modsætninger som ’sekulær’ og ’anti-sekulær’, ’republikaner og ’reaktionær’, som man kunne møde tidligere, og kun var til den herskende klasses fordel, er i stort omfang forsvundet.
Et nyt folkeligt grundlag for ejerskab til demokratiske, fri, moderne og sekulære værdier i al almindelighed er skabt. Oppositionen imod regeringsaktioner overfor forskellige nationaliteter, sekter og minoritetsgrupper har afsløret for brede grupper, at det ikke er i deres interesse at disse ting sker og det har fået dem til at opdage ægte sekulære værdier og at tage dem til sig.
Gezi-modstanden og den kurdiske sag
Den kurdiske bevægelses argument og dens politiske repræsentanters kritik af den folkelige modstand er kortsigtede og tager ikke højde for den organiserede kurdiske bevægelses plads i kampen for demokrati. Den kurdiske bevægelse er i dag stadig en vigtig deltager i kampen for demokrati. Den folkelige opstand har om noget øget dens betydning i kampen som en del af en samlet front.
Således har BDP besluttet at køre en fortsat kampagne for kurdiske rettigheder i alle landets mindre og større byer hvor de er organiseret.
For få dage siden oplevede vi hvordan hæren overfor en fredelig protest blandt landsbyboere i Lice, Diyarbakir gav et voldeligt svar, hvor de dræbte en og sårede mange.
Økonomisk tilbagegang
Regeringen forsøger, som de gør i alt der angår den folkelige modstand, at forklare de nylige chok og kriser i økonomien som ’forsøg på konspiration udefra og indefra fra fjender af Tyrkiet og fra lobbyister’. Regeringen søger at finde en syndebuk.
Ikke desto mindre er det økonomiske chok og tilbagegang en uundgåelig følge af den politik der er ført. Det står klart, at politikken af i dag ikke er anderledes end de opreklamerede dage med ’god gang i økonomien’ og at målet kun er at lægge byrderne på de arbejdende og på de fattige i by og på land.
Regeringen vil blive ved med at følge en vej med stigende priser, lavtlønnede jobs og manglende udbetaling af løn, fyringer osv., noget der alt sammen er metoder, der vil gøre livet meget hårdt og som vil uddybe krisen.
Men ingen magt kan modstå enheden og den retfærdige kamp hos de store masser af mennesker fra forskellige nationer, mennesker med forskellig tro. Arbejdere, kvinder og unge.
Fremtiden tilhører de mange der rejste sig for frihed og demokrati.
Se mere hos
Læs også
Tyrkiet: Regeringen spreder terror i alle kroge
Netavisen 1. juli 2013
Statsterror i Tyrkiet
Netavisen 17. juni 2013
Vi har vundet! Hayat TV vil ikke blive gjort tavst!
Netavisen 16. juni 2013
Opråb fra Taksim Solidaritet
Netavisen 16. juni 2013
Situationen i Tyrkiet: Interview med Fulya direkte fra Istanbul
Netavisen 5. juni 2013
Arbejderpartiet EMEP:
Udtalelse om udviklingerne i Tyrkiet
Netavisen 5. juni 2013
Netavisen 6. juli 2013