Af Arbejderpartiet Kommunisterne
Med SF's afgang fra regeringen har borgerskabet mistet en del af deres ”røde” alibi, og mulighederne for den generelle modstand fra befolkningen og kampen for at rulle reformer tilbage står styrket. Lad os samle protesterne og organisere modstanden som brede enhedsmanifestationer og inddrage alle relevante kræfter.
Udsalget af en del af DONG til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, var ikke alene en kamp mod udsalget af vores energiforsyning. Salget udviklede sig til også at blive et symbol på hele regeringens politik:
Privatisering og spekulationsgevinster til verdens aller rigeste og mest magtfulde mennesker i deres skattely, på bekostning af de fattigste blev et symbol på regeringens daglige angreb på folk på overførselsindkomster, på arbejderklassen og dele af 'middelklassen' - på alle tilkæmpede sociale rettigheder.
At SF blev splittet netop pga. DONG-sagen skyldes først og fremmest, at modstanden i hele befolkningen mod regeringens politik er voksende. Der er en udbredt skuffelse, desillusion og vrede, der ikke mindst har ramt SF og også givet frustrationer blandt SF's medlemmer.
Ved kommunalvalget i november 2013 fik SF en landsdækkende lussing fra 100.000 menesker, der havde taget konsekvensen af, at SF i praksis viste sig ikke at repræsentere folkeskolens og de offentligt ansattes interesser.
SF’s politiske linje om at ”sidde med ved bordet”, være med til at tage indflydelse i EU og være med til 'at tage ansvar' i en nyliberal regering, har nu ledt til et sammenbrud.
Men sammenbruddet har truet fra dag ét, for i virkeligheden var det regeringen og EUs politik der overtog SF.
De mest ambitiøse politikere fra SF og Enhedslisten har bevæget sig i en lind strøm til socialdemokratiske positioner. På samme måde som partiet SF selv blev fortæret sammen med deres politiske mærkesager, er de enkelte personer blevet en del af det system, de sagde de ville ændre. Indsyltet i de herskendes tankegang, blev ambitioner om magt og karriere drivkraften.
SF's politik i regeringen var i praksis blå hele vejen i gennem, og dermed faldt deres 'berettigelse' bort.
Socialdemokratiet og De Radikale har køligt taget afsked med SF og sagt velkommen til dem, der skulle have lyst til at skifte parti og tage deres mandat med. Politikken vil fortsætte, som om intet var hændt valgperioden ud og formentlig på samme regeringsgrundlag.
Åbner S og R op for en ny forhandling og ændrer i regeringens grundlag, vil det betyde, at både SF og Enhedslisten bliver tvunget til at forholde sig til det.
Det er en svækket og afsløret regering, der står tilbage.
Den kom til på løfter om en ny politik, men påtog sig at sende regningen for krisen til arbejderne og befolkningen.
SF 's afgang vil skabe forbedrede betingelser for kampen mod regeringens 'reformer', mod den intense opbygning af EU-staten og mod den imperialistiske krigspolitik. Uden 'håbet' om, at SF vil tilføre blot en smule social ansvarlighed, bliver der mindre risiko for at blive lullet ind i en tro på, at regeringen ønsker at føre en rød politik.
Regeringen har mistet et figenblad, men har tilsyneladende stadig Enhedslistens støtte. Skal politikken ændres, må modstanden opbygges udenfor folketinget og fortsatte illusioner om regeringen vil kun spænde ben for denne bevægelse.
Lad os samle protesterne og organisere modstanden som brede enhedsmanifestationer og inddrage alle relevante kræfter.
Lad os rette et slag mod regeringens nyliberale EU-politik, for et andet og bedre Danmark!
Rul reformerne tilbage! Social genopretning nu!
Lad de rige betale krisen!
Læs også
SF har afsløret sig som et borgerligt og reaktionært parti: Hvad så ?
Netavisen 3. maj 2013
SF: Ny formand – intet kursskifte
Netavisen 13. oktober 2012
Vendekåbefløjen
Kommunistisk Politik 9, 2010
SFs ministerkurs: Hold helt til højre!
Netavisen 26. august 2008
SF kaster masken: Støtter militariseret og neoliberalt EU
Netavisen 22. december 2004
Holger K.s illusioner
Netavisen 14. marts 2003
Netavisen 1. februar 2014