Det gik som forventet. Annette Vilhelmsen fik sejren i SF’s urafstemning om formandsposten i partiet - en klar sejr med 66 pct. af stemmerne mod 34 til Astrid Kragh - SF-toppens og hele ministerholdets favorit. Alle de kræfter, som lovede 'en ny politik' med den ny regering, sætter nu deres lid til den ny SF-formand.
Næsten 60 pct. stemte, og resultatet var en klar tilkendegivelse fra medlemskredsen af et krav om mere indflydelse og mindre topstyring fra ministergruppen. Det var også en protest mod SF’s åbenlyse højredrejning i forbindelse med regeringsdeltagelsen, anført af den afgåede Villy Søvndal, Ole Sohn og Thor Møger Petersen,
Den dramatiske kamp om formandsposten blev ført i amerikansk valgkampstil: Ekstremt personfikseret, apolitisk, fuld af rygter og spekulationer om ministerrokader og knive i ryggen. Hvilke hoveder kommer til at ryge i fraktionskampen?
Vilhelmsens tiltrædelsestale på det første danske ’partikonvent’ lagde op til sammenhold og enighed og afdæmpede forventninger om udrensninger.
Havde nogle håber, at talen ville gøre op med SF’s højredrejning, er de blevet skuffede. Tværtimod slog Anettet Vilhelmsen fast, at SF er skæbnebundet til SRSF-regeringen – og at partiet er solid tilhænger af den kriseramte europæiske union og det danske medlemskab.
Det omfatter også regeringens bestræbelse på at tilslutte Danmark finanspagt og euro. Den forrige SF-formand Holger K. Nielsen skiftede position fra unionsmodstander til at kalde EU for ’en moralsk supermagt’.
Se
Holger K.s illusioner
Kommunistisk Politik 6, 2003
Vilhelmsen bifaldt og roste den norske nobelkomites absurde tildeling af fredsprisen til EU.
Når man har svært ved at kende forskel på reaktionær nyliberal politik og progressiv politik og på krigs- og fredspolitik vil resultatet også være derefter. SF har fået ny formand, men ikke en ny politik.
Det store mediedrama ender som et forsøg på at få SF ud af den vælgerkrise, dets højrepolitik har medført – uden at ændre politikken. Det har mørke udsigter.
Alle de kræfter på 'venstrefløjen', i fagbevægelsen og de folkelige bevægelser, som lovede 'en ny politik' med den ny regering, og trofast har støttet den, sætter nu deres lid til den ny SF-formand. Det er en gentagelse af illusionsmageriet.
Se også
SFs ministerkurs: Hold helt til højre!
Kommunistisk Politik 17, 2008
Netavisen 13. oktober 2012