Situationen omkring bandekrig er kørt op og virker som en opvarmning til politiske krav om ’mere politi’ og en militarisering af politiet. Militæret skal sættes ind ved grænsen fra september og hærens specialtropper sluses ind i Politiets Aktionsstyrke eller indgå i et samarbejde. Grænserne mellem politi og hær udviskes.
Jægerkorpset skal frit kunne sættes ind under politiopgaver
Den igangværende bandekonflikt med skyderier på gaden kommer som en kærkommen lejlighed for regeringen til at kræve mere politi på gaderne og tage et stort skridt i forhold til et længe næret politisk ønske om at militarisere politiet.
Opbygning af voldsspiral
Det er kendt at fængselsophold og hårdere straffe fremmer tilhørsforhold til bander. At forebyggende arbejde kan trække unge ud af bandemiljøet, mens fængselsophold oftest vil cementere tilknytningen til et kriminelt miljø. Alligevel er det ‘her og nu’ indsatsen med mere politi der kaldes på. Forholdene har fået lov at tilspidse sig, så mere politi på gaden kommer til at virke som en simpel nødvendighed. En spiral af voldsanvendelse, der vil skabe endnu mere vold, og nu også skal danne baggrund for et voldsomt skridt i retning af sammensmeltning af politiets og militærets opgaver.
Tidligere operativ chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen beskrev i en radioavis forskellen mellem de to voldsmonopoler hær og politi således: “Soldater er uddannet til at slå folk ihjel”.
I Politiforbundet studser man over, at regeringen vil sætte militær ind på grænsen i fredstid. Formanden Claus Oxfeldt udtalte således til Ritzau:
“Selv om vi har en bandekrig, er vi stadig i fredstid. Og jeg er meget overrasket over, at man vil sætte militæret ind til civilopgaver i fredstid”.
Men han bifalder idéen om at få hærens specialtropper sluset ind i politiet:
“Alt, vi kan få af hjælp lige nu, har vi brug for, og det tager noget tid at rekruttere til aktionsstyrken. Det er klart, at de skal have noget træning og lære det juridiske, og det forventer jeg, at vi bliver inddraget i” (Berlingske).
PET og forsvaret i hemmelig samarbejdsaftale
Det er faktisk uvist om specialstyrker fra Frømands- og jægerkorpset allerede opererer i politiet.
I 2016 indgik PET og forsvaret en hemmelig aftale om ’særlig hjælp’ fra specialstyrkerne til politiet, der i 2017 blev forlænget på ubestemt tid. Den blev vedtaget helt uden om Forsvarsudvalget, og nu er tiden tilsyneladende inde, hvor regeringen føler de kan gå åbent ud med dette grænseoverskridende skridt. Den officielle holdning har hidtil været denne, som fremlægges på forsvarets hjemmeside. Den ’særlige hjælp’ fra specialstyrkerne bruges kun i:
”helt ekstraordinære tilfælde, hvor forsvaret bistår politiet i forbindelse med opretholdelse af sikkerhed, fred og orden”.
Det fremgår også af en tidligere erklæring fra Justitsministeriet, at Forsvarsministeriet ”i hvert enkelt tilfælde” skal ”godkende” et ”direktiv, ”der nøje fastlægger opgaven, deltagende myndigheder og enheder, kommando- og kontrolforhold samt reglerne for magtanvendelse for de militære enheder og personer.” (Radio 24/7).
Juraen på plads for et militariseret Danmark
Forsvarsministeriet har arbejdet med at få juraen på plads for et mere militariseret Danmark. De lod sidste år udarbejde en rapport til formålet, der blev offentliggjort i december “Soldater i Europas gader”.
Rapporten lægger op til at overveje, om forsvaret skal aflaste politiet ifht terrorbekæmpelse, om der skal indføres mere frie samarbejdsrammer og løsnes op for arbejdsdelingen mellem politi og hær, om der skal åbnes for hårdere våben til politiet – og det anbefales at få nye retslige rammer på plads for hele denne udvikling.
Denne udvikling lader til at være i fuld gang – godt hjulpet på vej af de aktuelle bandekonflikter.
Læs også
Skyderi i gaderne: Et samfundsproblem der udspringer af ulighed
KPnet 6. august 2017
KPnet 14. august 2017
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
