Efter OK2017: ‘Den danske model’ er grundlæggende udemokratisk

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik

OK-resultatet med et påtvunget Ja i kraft af sammenkædningsregler og andre fiksfakserier har efterladt dybe frustrationer – og en stærk vilje til at fortsætte kampen mod en påtvungen ugentlig arbejdstid på 42 timer, som arbejdsgiverne erklærer de vil gøre flittig brug af. En granskning af aftaledokumenterne om den forlængede arbejdstid viser, at fagtoppen, der har indgået aftalerne,  systematisk har løjet og skønmalet konsekvenserne.

Protest mod 3F efter OK-resultatet blev offentliggjort

Det er blevet fremhævet, at den netop vedtagne overenskomst og store stemmedeltagelse viser den store opbakning til ”Den danske model”. Men 3F og store dele af bygge- og slagteribranchen har stemt massivt nej, og bliver altså påtvunget en overenskomst, som de demokratisk har stemt ned.

Det kan ske, fordi systemet er sådan, at overenskomsterne indenfor de private reelt afgøres af CO-industri kartellets overenskomst. Den dækker lidt over halvdelen af alle fagforeningsmedlemmer i LO indenfor det private område – 229.415 ud af de 414.420, der kunne stemme ved urafstemningen.

Det mæglingsforslag, der blev sendt til afstemning med LO’s velsignelse efter at have været en tur gennem forligsinstitutionen, var mere eller mindre en kopi af den aftale som CO-industri og DI havde indgået.

Hele det system er en lang udemokratisk ulykke. Industrikartellet er en kunstig konstruktion og får alligevel lov til at dominere. De gennemtrumfer en arbejdsgiver- dagsorden, der gang på gang overføres på alle andre gennem et system, hvor forligsmanden og LO overtager overenskomstforhandlingerne, når de andre arbejdsgiverorganisationer altid meget hellere vil have sammenbrud end overenskomster.

Sammenbrud betyder nemlig, at alle stemmer sammen, og i den slags demokrati kan selv ikke 3F eller samtlige håndværkere og slagterier stemme en aftale ned, selvom den er fuldstændig rådden og dikterer en 42 timers arbejdsuge, der vil ramme alle i sæsonarbejde.

Den 42 timers arbejdsuge kommer fra et nyt begreb kaldet ”Systematisk Overarbejde”, som topfolkene fra de forskellige forbund har forsøgt at bagatellisere til ingenting. Som Dansk El-Forbund der understregede, at der slet ikke er tale om en 42 timers arbejdsuge, men derimod om arbejdsgiverens muligheder for at varsle planlagt overarbejde.

Men som sagen fremstår i de protokollater, der er vedtaget sammen med overenskomsterne, så er der reelt ingen betaling for systematisk overarbejde. Det skal i stedet afspadseres, indenfor kalenderåret. Og det er arbejdsgiveren, der kan varsle, hvornår det skal ske.

Normalt overarbejde forekommer hele tiden, og bliver afregnet med højere timeløn. Alt efter overenskomst er der mere eller mindre komplicerede tariffer. Men det korte af det lange er, at det koster at arbejde over. Med den nye 42 timers arbejdsuge er dette gledet ud. Og det betyder, at uden en detaljeret lokalaftale (der beskriver hvad det skal koste og hvordan det skal udbetales) så låner man arbejdsgiveren fem timer om ugen, som han ikke skal udbetale, før det passer i virksomhedens interesse.

Der er ikke engang anført en rente eller en maksimal grænse for opsparingen.

Altså som det står, kan en arbejdsgiver sætte arbejdstiden til 42 timer om ugen hele året – og så varsle fem ugers hjemsendelse på afspadsering i januar. Uden at det koster en krone. Hverken i overarbejdsbetaling eller rente.

Fleksibel arbejdstid er et kronisk krav fra arbejdsgiverne. Og det har kostet mange lange kampe gennem årtier at få arbejdstiden sat ned, og indført en normal arbejdstid og normal arbejdsdag. Men over de seneste år er der efterhånden frit spil for arbejdsgivere til at sætte arbejdstiden fuldstændigt som de lyster.

Med denne kæmpe foræring har arbejdsgiverne næppe fået stillet deres sult, men blot fået blod på tanden. Det næste bliver en skærpelse af den såkaldte effektive arbejdstid, så enhver tissepause skal trækkes fra – eller hvad?

Det er kun ude på arbejdspladserne, at tingene skal begynde at ændres. Byggefagene og slagteriarbejderne har vist, at det er muligt at organisere en kampagne, og de har vist der er styrke og engagement. Det er den type af organisering, der skal ind på industriarbejdspladserne igen, hvis det faglige oprør nedefra skal vinde frem, og man skal kunne gå op imod pampere og forgyldte aktionærer.

Se også

Vi sagde NEJ! – Strejke Danish Crown – Demonstration mod 3F – Faglige møder 25. april om den fortsatte kamp
KPnet 21. april 2017

Se bilag til artiklen med aftalerne længere nede

Der er indkaldt til tillidsmandsmøder i en række byer tirsdag i næste uge for at drøfte nye skridt i kampen:

Overenskomstafstemningen er slut og selvom medlemmerne i nogle brancher har stemt massiv NEJ til den nye overenskomst, så er det samlede resultat blevet et JA. Spørgsmålet er nu hvordan fastholder vi vores nej til systematisk overarbejde? Skal vi beslutte kollektivt at nægte det? Og vil vi fortsat lade industriens forhandlere bestemme over de andre brancher? Tag diskussionen på arbejdspladsen og send nogen til møde for til…lidsrepræsentanter og fagligt aktive tirsdag d. 25. april!

Følg med på

Nej til 42 timer OK2017

OK-BILAG

Kilde:
Uddrag fra industriens overenskomst 2017 – 2020:

• 9 Den normale arbejdstid

Stk. 1

Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge ved almindeligt dagarbejde (…)

Stk. 2

1. Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige medarbejdere eller grupper af medarbejdere lægges med varierende ugentlige arbejdstider, blot den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer over en 12 måneders periode.
2. De lokale parter fastlægger rammerne for de varierende ugentlige arbejdstider. Manglende enighed herom kan gøres til genstand for fagretlig behandling sluttende med et organisationsmøde.
3. Aftaler om arbejdstidens placering træffes med den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere, jf. dog pkt. b.
4. Timer ud over 37 timer pr. uge kan afvikles som hele fridage efter aftale med den enkelte medarbejder. Der kan aftales lønmæssig opsparing til anvendelse ved de pågældende fritimer. Ved en periodes afslutning kan eventuelt over- eller underskud af timer aftales afviklet inden for maksimalt 6 måneder.

(…)

• 13 Overarbejde

(…)

NYT

Stk. 3 Systematisk overarbejde

I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, jf. § 9, stk. 2, kan virksomheden varsle systematisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejders normale arbejdstid.

Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

Systematisk overarbejde skal – medmindre andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets udførelse. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.

Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 x 24 timer.

Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.

Anm.: Se Bilag 23 – Forståelse af protokollat om ”Systematisk overarbejde”.

Bilag 23

Protokollat om forståelsen af § 13, stk. 3 om systematisk overarbejde

Parterne har drøftet forståelsen af § 13, stk. 3 om systematisk overarbejde (Bestemmelsen stammer fra Protokollat nr. 9 om Systematisk Overarbejde fra OK 2017)

Parterne er enige om, at tanken bag den beskrevne model har været at skabe mulighed for, at virksomheder med varierende produktionsbehov, hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid kan varsle systematisk overarbejde på en sådan måde, at man indenfor en periode på maksimalt 12 måneder skal have udlignet det systematiske overarbejde gennem afspadsering.

Parterne er enige om at præcisere, at modellen ikke kan anvendes til en permanent udvidelse af virksomhedernes produktionskapacitet i form af f.eks. en fast 42 timers arbejdsuge med løbende afspadsering, medmindre de lokale parter aftaler det.

Parterne er endvidere enige om at præcisere, at der ikke er tale om en rullende 12-måneders afviklingsperiode efter samme princip som for afspadsering af øvrigt overarbejde, hvor der er tale om en rullende 4 måneders periode. Der er derimod tale om en periode på maksimalt 12 måneder fra etableringen af det systematiske overarbejde indenfor hvilken, det systematiske overarbejde skal være afspadseret. Afspadseres systematisk overarbejde inden udløbet af 12-måneders perioden, betragtes overarbejdet som udlignet, og der vil ved ny varsling af systematisk overarbejde løbe en ny 12-måneders periode.

København, den 23. februar 2017

Se også

De kontoransatte bestemte: Derfor blev det et ja for alle
EB 20. april 2017

KPnet 22. april 2017