Arbejderklassen, de unge og kvinderne i de folkelige lag har begravet den forfatningsændring som monopolerne og deres regering ønskede i en lavine af NEJ’er.
Enhed og kamp mod den reaktionære fattigdoms- og krigspolitik, for en dybtgående social forandring!
Afvisningen af forfatningsændringen sejrede stort med 59,1 % af stemmerne. Og dette på trods af de skamløse løgne og falske løfter fra Renzi, den giftige propaganda fra massemedierne og den udenlandske indblanding, frygtens metode og påkaldelse af terrorfantomet. Og på trods af reformisternes attitude og de samarbejdsvillige ledere i fagbevægelsen, der gjorde alt for at demobilisere masserne. Arbejderklassen, ungdommen og folket er ikke blevet bedraget eller intimideret. Brede kredse har deltaget i den mangesidede kampagne af mod-information og protest, der skaffede millioner af stemmer til NEJ-siden.
Den høje valgdeltagelse (68,4 %) viste en klar og homogen politisk afvisning af den grundlov, der havde som mål at styrke regeringens magt og mindske den folkelige suverænitet, der ledte til Renzis knusende nederlag, der tvang ham til at gå af.
Ved at stemme NEJ har de udbyttede og undertrykte masser vist, at de ikke vil holdes nede af et finansoligarki, af den elite og de snyltere der i bund og grund har været de drivende støtter bag grundlovsændringen i forening med deres nationale og internationale institutioner.
Den lavine der har begravet Renzi og hans regering har en klar klassekarakter. Den udtrykker modstanden hos millioner af arbejdere og arbejdsløse unge mod de reaktionære planer, mod afskaffelsen af ”artikel 18” i arbejdsmarkedsloven, od smadringen af den offentlige skole, mod krigsmissioner og mod den voksende fattigdom. Den demonstrerer masseprotesten imod den nyliberale nedskæringspolitik, som EU ønsker og som er påført af Renzi-regeringen, såvel som utilfredsheden med det kapitalistiske system, der befinder sig i dyb krise.
Intet borgerligt eller småborgerligt parti kan tage æren
NEJ-sejren giver mod til ny styrkelse af arbejderklassens og befolkningens mobilisering, og forstærker den kamp mod monopolernes EU der vil udvikle sig, mens modsætningerne mellem fraktionerne i borgerskabet vil blive skærpet, både indenfor partierne og i administrationen. Det nyliberale Demokratiske Parti vil lide under en dyb splittelse.
Men lad os ikke narre os selv. Borgerskabets reaktionære offensiv vil ikke stoppe. Med forværrelsen af den økonomiske og politiske situation vil de mest reaktionære og imperialistiske dele af finanskapitalen fortsætte deres angreb, og de vil gribe til fascisme som deres middel til overlevelse.
Derfor er det nødvendigt at skabe en handlingsenhed i arbejderklassen for uforsonlig kamp for egne interesser; at opbygge en bred folkelig samling mod den kapitalistiske offensiv, de autoritære forringelser og krigstruslen; at spærre vejen for de højrepopulistiske og xenofobiske kræfter, med skabelsen og mangedoblingen af masseorganismerne (komiteer, råd, koordinering etc) i fabrikkerne, i kvartererne, overalt.
Folkeafstemningens resultat, de millioner af stemmer, som NEJ’et opnåede, viser brede felter og store muligheder i kampen for at opfylde behovene hos det udbyttede og undertrykte flertal. For at opnå dette siger vi:
Ingen magt til Renzi og alle de øvrige politikere der har forsøgt at ændre 1948-grundloven til en støttepille for finanskapitalens interesser!
Lad os gennem strejker og massedemonstrationer imødegå magthavernes politiske plan og insisteren på at fastholde denne politik.
Lad os sige stop for den reaktionære fattigdoms- og krigspolitik, for racisme og xenofobia, for indblanding, diktater og afpresning!
Vi kræver at ‘Arbejdsreformen’ og ‘Den gode skole’ tages af bordet, afskaffelse af de øvrige anti-arbejder og antifolkelige love. Nej til falske kollektive overenskomster, lad os kæmpe for en ægte landsdækkende kollektiv overenskomst og for stærk lønfremgang til alle arbejdere!
Vi kræver afskaffelse af den provisoriske valglov og genoptagelsen af et ægte forholdstalsvalg uden spærregrænse.
Ud af EU, ud af Euro’en og ud af NATO!
Vi ønsker ikke længere borgerskabets regeringer, uanset om de måtte være reformistiske, reaktionære, populistiske, ‘administrative’, eller de består af en ‘bred koalition’.
Opgaven er at besejre den herskende klasse, der er ansvarlige for krisen, fattigdommen og det herskende kaos foran sig må proletariatet skaffe dets egen regering og alternativ til magten, ved at opbygge de nødvendige magtalliancer.
Gennem udviklingen af den revolutionære massebevægelse og borgerskabets politiske krise vil det blive muligt og nødvendigt at indsætte en regering der placerer krisens byrder, den enorme gæld og skattebyrde på den herskende klasses skuldre, på de rige og de korrupte, og anvende de revolutionære metoder for at finde en vej ud af krisen, som sikrer arbejderklassens interesser – arbejde, fred og opfyldelsen af arbejdernes og folkets basale krav.
For at kunne gå frem ad denne vej vil arbejderklassens enhed og kamp under ledelse af dens uafhængige og revolutionære parti være en nødvendighed.
Det er vigtigt at alle seriøse kommunister, alle fremskredne arbejdere, alle de unge og oprørske mærker dette positive perspektiv for uden tøven at bryde med alle typer af opportunister og vaklende kræfter og tilslutte sig marxist-leninisterne for gennem revolutionen at vinde det nye samfund.
Den 5. december 2016
Kommunistisk Platform – for arbejderklassens kommunistiske parti i Italien
Kommunistisk Platform er medlem af CIPOML – Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer
Læs også
Italien: Massivt Nej til Renzi og EU
KPnet 5. december 2016
KPnet 13. december 2016
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
