MRSA: Nye politiske skandaler afdækkes dagligt

De seneste afsløringer i sagen om svine-MRSA viser et storlandbrug der gambler med menneskers helbred og politikere og embedsmænd i Fødevareministeriet, der i deres støtte til svineproducenterne har grebet til både forhaling, manipulation og direkte svindel med oplysninger.

Konventionel dansk svineproduktion giver syge smågrise – der behandles med antibiotika Foto: Gylle.dk

Den omfattende brug af penicillin i svinebruget skaber resistente bakterier, og svine-MRSA, der udgør en vigtig brik i denne udvikling har uhindret fået lov til at sprede sig – og får det stadig.

I dokumentaren ’Den dag penicillinen ikke virker’ blev det klarlagt, hvordan vigtige forslag fra forskere på DTU Fødevareinstituttet om registrering af MRSA-smitten på de danske avlsgårde i årevis blev både ignoreret og fjernet fra de anbefalinger, der gik videre til Folketingets medlemmer.

I perioden 2008 til 2014 udviklede svine-MRSA sig fra 0 til 63 procent. Af hensyn til svinelandbrugenes økonomi fik dette lov til at ske helt uhindret – trods mange advarsler fra eksperter. I dag er smitten gået videre fra svin til mennesker, og 12.000 anslås at have smitten, der kan bryde ud hvis man er svækket. Kan bakterien ikke behandles med antibiotika, kan den blive livsfarlig.

I 2012 skrev forskerne på DTU (igen) til Fødevarestyrelsen med denne opfordring til politiske beslutninger:

– DTU vurderer, at eftersom handel med dyr har en så stor betydning for smitte mellem besætninger, burde det være muligt i meget stor udstrækning at forhindre nyintroduktion i MRSA-frie besætninger. Det er DTU’s vurdering, at der bør bruges en top-down-approach med fokus på avlsbesætninger for at minimere og begrænse spredning af MRSA så meget som muligt.

– Det her var et problem, vi kunne have håndteret. Men i dag er smitten så udbredt, at vi nu nærmere står i en situation, hvor vi må lære at leve med MRSA CC398, udtaler professor Frank Aarestrup (DTU), der stod bag anbefalingen.

Ministeriet fjerner anbefaling

Den vigtige anbefaling om at undersøge smitten hos avlsdyrene blev fjernet inden den nåede Folketingets politikere. Aktindsigt viser, at Fødevarestyrelsens embedsmænd forelagde anbefalingen for daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S), men da papirerne nåede frem til Folketingets medlemmer, var anbefalingen væk.

Ifølge veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Per Henriksen, blev den fjernet efter aftale med ministeriet. Mette Gjerskov nægter at være ansvarlig.

Det samme forsvindingsnummer skete, da der en måned senere blev fremlagt en handlingsplan i forhold til bekæmpelse af svine-MRSA.

Det fremgår også, at Fødevarestyrelsen tog skridt til at få sat en stopper for de gentagne anbefalinger fra ekspert i resistente bakterier, professor Frank Aarestrup. Anbefaling af undersøgelser, som svineerhvervet ikke ønskede.

Fødevarestyrelsen direktør Esben Egede Rasmussen skriver i en mail til DTU:

– Dette er ikke tilfredsstillende, og uddyber senere i mailen:
– Det forventer jeg, at du og den øvrige ledelse en gang for alle får gjort Frank Aarestrup begribeligt. (DR)

Ministeriet og Fødevarestyrelsens yderst tynde undskyldning for at afvise at undersøge avlsbesætningerne lyder: Vi skulle have mere viden før vi kunne gøre noget.

Dette afvises af forskerne som det rene vrøvl. Almindelig sund fornuft siger da også, at kilden til produktion af smågrise, avlssøerne er et afgørende led i smittespredningen, og at kendskab til udbredelsen af MRSA her vil være afgørende viden. Det giver absolut ingen mening af afholde sig fra undersøgelsen. Den eneste mening er, at man derved også undgår at handle efterfølgende. Handlinger som umiddelbart kunne virke generende på svinelandbrugets indtjening.

I andre lande som Norge og Sverige er smitten blevet stoppet gennem kontrol og fjernelse af smittede dyr.
En anden vigtig faktor i ligningen omkring antibiotika resistens er produktionsformen, hvor profitpresset på svineavlen betyder, at smågrise tages hurtigt fra moderen, får dårlig mave og derefter tæppebombes med antibiotika.

Dansk svineavl spreder MRSA verden over

Danmark er Europas største eksportør af svin og sendte i 2015 12 millioner svin ud af landet.

Har de MRSA? Ja – det har de allerfleste sandsynligvis.

-I teorien, ja, siger man i Fødevarestyrelsen.
– Men der er rimeligt stor sandsynlighed for, at resten af den udenlandske besætning i forvejen har MRSA, tilføjer de.

Ja, sikkert – og mange af dem er smittet fra bl.a. dansk svineavl med den højintensive og pressede produktionsmetode. Og den manglende kontrol.

I Sverige har man en politik for at holde svine-MRSA ude af landet. Derfor bruger man ikke danske avlssvin direkte, men køber sæd der kontrolleres, og svenske avlssvin holdes MRSA-fri. Men produktionen er også mindre intensiv end den danske. Andre svineproducerende lande som Holland og Tyskland ser ligeså let på MRSA som de danske myndigheder. Bakterien har været kendt der længe, og de modtager uden betænkeligheder smågrise til opfedning fra Danmark.
De danske myndigheder kontrollerer ikke svinene, og det sker heller ikke i andre EU-lande. Fra EU er det ikke et krav eller ønske.

Antibiotikaresistens – en tikkende bombe

Svine-MRSA er én af de bakterier der udbreder resistens overfor antibiotika. 21. september mødtes sundhedsministre fra hele verden i FN til diskussion af dette emne. Problemet resistens overfor antibiotika er erkendt som en tikkende bombe for verdens befolkning. FN vurderer, at resistente bakterier i 2050 vil slå 10 millioner ihjel om året. På mødet blev der vedtaget en hensigtserklæring – bl.a. om overvågning af udviklingen og mindre brug af antibiotika hos mennesker og dyr. De konkrete beslutninger ligger herefter i de enkelte lande, der med resolutionen forpligter sig til at handle mod antibiotika-resistens.

Danske landmænd lovede i 2014 at halvere forbruget af tetracyklin, det mest bruge antibiotikum i landbruget i løbet af 2015, et antibiotikum der skaber multiresistente bakterier.

Landbrug og Fødevarer skrev:

– Med en helt ny handlingsplan vil Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer halvere brugen af antibiotikummet Tetracyklin inden udgangen af 2015.

I denne uge blev de nye tal opgjort. Forbruget var kun faldet med 7 – 8 % med et forbrug på 41 tons antibiotika samlet set.

I 2015 besluttede Folketinget, at landmænd skal reducere brugen af antibiotika med 15 % inden 2018.

– Vi skal nok snarere op i størrelsesordenen 90 procent, før det rigtig batter noget, udtalte Hans Jørgen Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Og overlæge Henrik Westh kommer med denne vigtige tilføjelse:

– Hvis antibiotikaforbruget skal væsentligt ned, er der ingen anden vej end at omlægge produktionen, så den bliver mindre effektiv.

Læs også

Livsfarlig smitte og en afklædt landbrugslobby
KPnet 25. januar 2016

Industrilandbrugets regering: Væk med alle begrænsninger!
KPnet 10. juli 2015

Stil krav til fødevaresikkerheden: Stop svine MRSA
KPnet 22. september 2014

KPnet 23. september 2016