21. februar 2015
Intro: Anasintaxi interviewes af Toufan
Det følgende er en række spørgsmål om den græske situation tre uger efter dannelsen af Syriza-regerngen fra det iranske Toufan til en repræsentant for ’Bevægelsen for reorganisering af KKE (1918-55) og dets blad Anasintaxi.
Både Toufan (Irans Arbejdets Parti) og den græske organisation er medlemmer af Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer CIPOML og broderorganisationer til Arbejderpartiet Kommunisterne APK.
Styrkeprøven mellem den nye græske regering og det tysk ledte EU fortsætter også efter der netop er indgået en aftale om forlængelse af den eksisterende gældsaftale med fire måneder mere.
Spørgsmål og svar
1.
I Grækenland har adskillige ærefulde generalstrejker og massernes konstante kamp mod Nyt Demokratis og Pasoks nedskæringspolitik, der har kastet landet ud i fattigdom og arbejdsløshed, udtrykt folkets vrede og krævet forandringer i det græske samfund. Hvordan skal Syrizas valgsejr vurderes i den sammenhæng?
Ved at stemme på Syriza afviste og fordømte et flertal af den græske befolkning de hårde økonomiske midler, der er blevet taget i brug, de fordømte den nyliberale politik generelt og de borgerlige partier ND og Pasok, der med stor velvillighed indførte denne politik. Syrizas sejr skyldtes også folkets afstandtagen fra den fascistiske omformning af det samfundsmæssige liv, der er sat i værk af den fascistiske slyngel Samaras.
2.
Tsipras og andre politiske kræfter karakteriserer Syriza som ”et radikalt venstreparti”, der vil kunne befri den græske befolkning fra dets økonomiske elendighed. Hvor står Syriza klassemæssigt, og hvilken politik har Tsipras’ regering lovet befolkningen at gennemføre?
Det dengang revolutionære KKE, som aldrig accepterede Hrustjovs revisonisme, blev elimineret af krusjtjovitterne i 1955-56 og blev fortrængt af det græske sovjetrevisionistiske parti (”K”KE), et borgerligt parti af socialdemokratisk type.
I 1968 blev ”K”KE splittet i to partier: Det eurokommunistiske parti, der blev kendt som ”K”KE (indre) og det hrustjovsk-bresjnevske parti kendt som ”K”KE. Syriza har sin oprindelse i den førstnævnte gruppering og er som en konsekvens heraf et socialdemokratisk og reformistisk parti, der ledes af en opportunistisk generallinje, og er karakteriseret af småborgerlige klasseholdninger.
På det sociale spørgsmål er Syriza et antifascistisk parti, med selvmodsigende og modsætningsfyldte holdninger, hvad der også er blevet demonstreret gennem dets alliance med det storborgerlige nationalistiske parti ANEL.
Græsk protest mod EU og kansler Merkel
3.
Grækenland er medlem af EU, medlem af NATO og har taget de vestlige imperialistmagters nyliberalistiske politik til sig. Har Syriza viljen og beslutsomheden til at gøre op med den politiske, økonomiske og militære afhængighed af de vestlige imperialistmagter og fjerne EU’s, Den europæiske Centralbanks og Den Internationale Valutafonds kontrol med grækernes daglige liv?
Tsipras og den ledende gruppe i Syriza er hverken villige til eller fast besluttede på at eliminere Grækenlands politiske, økonomiske eller militære afhængighed af imperialismen. Det eneste, partiet lader til at være fast besluttet på, er at reducere presset fra EU og Den europæiske Centralbank for gennemførelsen af deres ekstreme nedskæringsprogrammer.
4.
Den græske befolknings sejr over nedskæringspolitikerne i ND- og PASOK-regeringen er helt afgjort gode nyheder. Hvordan er den dialektiske udvikling i situationen efter valget? Vil de nye betingelser, der er skabt med Syrizas sejr styrke den græske arbejdende befolknings stilling i klassekampen?
I løbet af de første tre uger efter valget har Syriza regeringen taget en række skridt for at gennemføre deres program, der har vundet så stor opbakning fra brede lag, hvad der desværre også medfører visse illusioner. Vi mener, at Syrizas sejr til en vis grad har skabt en forbedret situation for en styrkelse af klassekampen.
Om denne mulighed også bliver til virkelighed, afhænger naturligvis af en række faktorer, hvor de vigtigste er organiseringen af flertallet af arbejderne i uafhængige og fælles fagforeninger og den indflydelse, de kan opnå, og påvirkningen af samfundsudviklingen i almindelighed fra den samlede venstreside, antiimperialisterne og de revolutionære kommunister.
5.
Det såkaldte kommunistiske parti i Grækenland (KKE) deltog i EU parlamentsvalget. Når man ser bort fra dets verbale krav om at forlade Eurozonen, i hvor høj grad adskiller dette reformistiske parti sig så fra Syriza?
Det er vigtigt at slå fast, at på trods af dets verbale angreb på EU og Euro-zonen, har ”K”KE ikke, (selv ikke af demagogiske grunde) bragt det spørgsmål frem, at Grækenland skal forlade EU eller euroen.
Dette er også tydeligt i partiets program (der blev vedtaget på dets seneste kongres). ”K”KE opfatter Grækenland som et imperialistisk (!) land og har det synspunkt, at ”begrebet ’national afhængighed’ ikke kan anvendes under de nuværende omstændigheder” (1/2/2005).
Desuden har ”K”KE fastslået, at: ”En løsning udenfor euroen og en tilbagevenden til drakmen under de nuværende forhold, vil være katastrofal” (30/5/2011).
Derfor adskiller dette reformistiske partis politik sig i bund og grund ikke fra Syrizas.
6.
Krisen i Grækenland kræver en enorm mobilisering af befolkningen i alle sektorer af samfundet og udviklingen af et revolutionært alternativ til kapitalismen. Kan du fortælle os om den taktik, I viderefører fra KKE (1918-55)til den aktuelle situation med henblik på at styrke arbejderklassen og uddybe de revolutionære krav hos demonstranterne i gaderne?
Med det formål at bidrage til styrkelsen af arbejderklassens kamp og udviklingen af den revolutionære bevægelse kæmper ”Bevægelsen for reorganisering af KKE (1918-55)” under meget svære betingelser for:
A) Genskabelsen af KKE (1918-1955) og den ideologiske, politiske og organisatoriske samling af de græske kommunister på basis af marxismen-leninismen-stalinismen.
B) Skabelsen af forenede, stærke og fuldt uafhængige fagforeninger, hvis mål er modstand mod den ekstreme neoliberale nedskæringspolitik og videreudviklingen af arbejdernes og folkets kamp mod fascisme og nazisme
C) Samarbejdet mellem den konsekvente venstrefløj og de anti-imperialistiske og anti-fascistiske kræfter, der vil arbejde for skabelsen af en stærk folkefront, der vil gå til kamp mod imperialismen og for udmeldelse af euroen, af EU og af NATO.
Se originalartiklen på engelsk hos Anasintaxi her
De græske marxist-leninisters hjemmeside her
Netavisen 24. februar 2015
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
