Nepalesiske perspektiver

Interview med Baburam Bhattarai, medlem af Nepals Kommunistiske Parti (Maoisters) politibureau og leder af dets internationale afdeling, besvarer spørgsmål fra Nepal Times. Interviewet blev foretaget kort før den reaktionære regeringschef Koirala blev tvunget til at trække sig. Uddrag.

Nepal Times: Vil jeres væbnede kamp være en fortsat strategi eller ser I en reel mulighed for en afslutning i form af f.eks. en forhandlingsløsning?

Baburam Bhattarai: Hvorvidt den væbnede kamp bliver ført hele vejen igennem eller ej, afhænger ikke af vores fromme ønsker, men af revolutionens subjektive og objektive betingelser, især af herskerklassernes politik. Vort åbent fremsatte mål er at de undertrykte masser fuldstændigt vinder magten over staten. Hverken mere eller mindre. Vil de reaktionære herskerklasser overdrage statsmagten gennem en ’forhandlingsløsning’? Spørg dem!

NT: Regeringen siger, at jeres parti ikke er seriøst, når det gælder en dialog – hvordan kan vi overbevises?

BB: Vores parti har igen og igen gjort det klart, at vi er parate til en meningsfyldt dialog, hvis regeringen skaber en frugtbar atmosfære omkring den, ved bl.a. i det mindste at offentliggøre forholdene for de mere end 200 ’savnede’ personer i regeringens varetægt. Men regeringen har gentagne gange bakket ud. Den har i stedet anvendt fascistiske forholdsregler som den såkaldte ’Offentlige Sikkerhedsforordning 2058 BS’, som i praksis negerer alle de grundlæggende og demokratiske rettigheder, som folket vandt i 1990. Så hvordan kan vi bebrejdes i spørgsmålet om dialog?

NT: Ser I en mulighed for at NKP(Maoister) kan blive et magtfuldt parlamentarisk parti, som det blev tilfældet med JVP I Sri Lanka?

BB: Nej, NKP(Maoister) er ikke Sri Lankas JVP. Der er absolut ingen mulighed for, at CPN(M) bliver et parlamentarisk parti. Det ville være et stort forræderi mod massernes revolutionære bestræbelser.

NT: Jeres parti har fremsat den teori, at indiske og amerikanske efterretningstjenester konspirerer om at indkredse Kina. Er det en troværdig hypotese til forklaring af mordene i paladset?

BB: Det er ikke vores ’teori’, det er objektive kendsgerninger. I burde læse de CIA-sponsorerede rapporter, som forudsiger, at Kina vil være en ny supermagt i 2025 og USA’s hovedrival. I burde også huske den daværende indiske forsvarsminister George Fernandes’ meget diskuterede udtalelse om, at Kina udgjorde hovedtruslen mod Indiens sikkerhed. Alle kender til den hurtige udvikling af alliancen mellem USA og Indien, især efter USSRs kollaps, som først og fremmest tager sigte på inddæmning af Kina.
I dette omskiftelige globale og regionale strategiske, geopolitiske regnestykke indtager Nepal en vigtig plads p.g.a. dets geografiske og historiske placering. Derfor ville imperialisterne og ekspansionisterne (d.v.s. det indiske regime, KP) ikke tolerere noget regime, nogen politisk kraft eller leder i Nepal, som nægter at danse efter deres melodi. De er dødsens bange for udsigten til en maoistisk kommunistisk revolution i Nepal, og kong Birendra måtte betale med sit liv for sin liberale holdning over for folkekrigen, som anføres af NKP(Maoister) og for sit traditionelt nære forhold til Kina. Dette er den skjulte sandhed om paladsmassakren 1. juni 2001.

NT: Er det ikke også for tidligt at erklære Nepal for republik nu, især efter den kongelige tragedie, hvor man så en ægte og spontant støtte til det konstitutionelle monarki?

BB: Det er ikke for tidligt, men snarere forsinket at erklære Nepal som republik. Det traditionelle monarki som institution er kollapset, delvis under sin egen vægt, delvis p.g.a. presset fra imperialistiske og ekspansionistiske kræfter. Det er simpelthen latterligt og historisk udlevet at forsøge at få et nyt monarki op at stå til gavn for imperialister og ekspansionister. Den spontane masseprotest efter mordet på Kong Birendra og hele hans familie var især rettet mod den skjulte sammensværgelse bag drabene og også delvist en støtte til Kong Birendras liberale holdninger og patriotiske tilbøjeligheder, og slet ikke for at bære et nyt falsk dynasti frem. Det er derfor vores parti NKP(Maoister) har opfordret til at institutionalisere den nyfødte republik, hvad der vinder bred støtte blandt folket over hele landet.

NT: Mange ærlige og ægte nepalesiske politikere og arbejdere inden for uddannelse og udvikling er blevet angrebet af jeres parti alene fordi de ikke er enige med jer. Er det den fremtid I ser for landets kommende regeringsmåde?

BB: Det er en and, som spredes af fjender af folket og landet for at tilsværte den igangværende revolution. Vi udfordrer jer til at bevise disse grundløse anklager med fakta! Når hele revolutionens formål er at etablere et ægte folkedemokrati, eller et Nyt Demokrati, for det overvældende flertal af folket, hvordan skulle vi så kunne forfølge nogen, blot fordi han er uenig med os? Vær forsikret om, at I vil nyde flere demokratiske rettigheder under det Ny Demokrati end I gør i dag.

NT: Men tror I at en sådan fremgangsmåde (med at undertrykke afvigende holdninger) kan opretholdes, ikke mindst når åbenhed og debat er værdier, som nepaleserne sætter eget højt?

BB: Den ’åbenhed’ og ’debat’, der tales om i dag, er monopoliseret af en lille brøkdel indenfor de privilegerede og forædte klasser, og det store flertal af folket er totalt berøvet disse. Den igangværende folkekrig har til hensigt at sikre en sådan ‘åbenhed’ og ‘debat’ for alle de undertrykte masser, og ikke blot for de få privilegerede. Vær derfor forvisset om at det Ny Demokrati, eller folkets demokrati, vil være mere ’holdbart’ end det falske demokrati, vi ser i dag.

NT: I har ikke angrebet turister eller turismen som sådan, men den lider stor skade, fordi opstanden får medieomtale. Når turismen lider, vil det ramme hundredtusinder af nepalesere. Hvorfor vil I ødelægge økonomien?

BB: Det er igen en skummel propaganda som revolutionens fjender blæser op. Det er ganske morsomt, at de reaktionære herskerklasser, som har tilføjet landet og økonomien ubodelig skade anklager os for de forbrydelser, de skamløst har begået. Er vi maoistiske kommunister ansvarlige for at reducere landet til næstsidstepladsen blandt alle verdens lande? Er vi ansvarlige for den gallopperende fattigdom, arbejdsløshed, analfabetisme, ulighed, tilbageståenhed og korruption? Er vi ansvarlige for den industrielle nedgang, handelsunderskuddet, gældsfælden og afhængigheden af udlandet? Når hele økonomien lider under depression og forfald p.g.a. tilbagestående produktionsforhold, hvordan kan så kun turismen blomstre?

NT: Forbundet hermed er spørgsmålet om partiets anstrøg af puritanisme, der vil have forbud mod alkohol, eller kravet om nationalisering af skoler. Tror I virkelig noget sådant er holdbart i det lange løb?

BB: Tag ikke fejl af os og religiøse fanatikere som talibanerne. Den filosofi, vi ledes af, er den dialektiske og historiske materialisme. Vi har ikke puritanske moder som alkoholforbud på dagsordenen. Naturligvis iværksætter vi lejlighedsvise kampagner mod sociale onder som alkoholisme, hasardspil, prostitution, pornografi o.s.v. Men bemærk venligst, at kampagnen mod ’alkoholisme’ er ikke det samme som ’alkoholforbud’.
Hvad angår spørgsmålet om nationalisering af skoleundervisningen, så vil alle være enige om, at heller ikke dette er en ’kommunistisk’ dagsorden. Når de fleste udviklede kapitalistiske lande har nationaliseret undervisningen, hvorfor skulle et fattigt land som vores ikke gøre det samme? Hvis man er enig i, at uddannelse ikke er et privilegium, men alle borgeres ret, er det kun logisk, at staten skal sørge for lige adgang for alle til undervisning. Dette er ikke bare ’holdbart’, men nødvendigt for ethvert civiliseret samfund.

NT: I går ind for national industri og stop for de multinationale. Kan en sådan holdning forsvares under den økonomiske globalisering. Eller er det jeres mål at skabe en stat som Nordkorea? I siges også at få ’økonomiske bidrag’ fra de samme industrier, som I bekæmper.

BB: Hvis I har kendskab til økonomihistorien, så findes der ikke nogen særlig ‘økonomisk globaliserings tidsalder’ – men kun imperialismens tidsalder. Vi har nu været i imperialismens tidsalder i de sidste hundrede år. Så vi behøver ikke at falde på halen for den imperialistiske propaganda om den såkaldte globalisering. Og vi har kun sagt, at vi er for en økonomisk udvikling, der baserer sig på egne kræfter, som alle udviklingslande. En udvikling baseret på egne kræfter er ikke det samme som en anarkistisk udvikling. Udvikling ved at stole på egne kræfter er ikke bare holdbart – det er den eneste holdbare økonomiske model. Og hvorfor skal I opstille Nordkorea som det eneste negative eksempel? Er der ikke mere end 100 lande, der heller ikke er meget ‘demokratiske’, som er økonomisk langt værre stillet end Nordkorea. Er Nordkorea eller Cuba ikke langt bedre stillet end bananrepublikkerne, der nyder Verdensbankens eller USA’s ’beskyttelse’.
Hvad angår sladderen om ’donationer’ fra industrien, så kunne vi bestemt godt tænke os at bryde de reaktionære kræfters monopol på at beskatte dem – og gøre langt bedre brug af det. (…)
Den økonomiske udviklingsstrategi for det Ny Demokrati er (…) skabelsen af en dynamisk, selvforsynende, uafhængig, afbalanceret og planmæssig økonomisk udvikling i landet gennem et radikalt jordreformprogram, baseret på en politik for ’jorden til den som dyrker den’ og for national industrialisering. Vores vigtigste angrebspunkt ville være en fuldstændig afmontering af de hæmmende halvfeudale og halvkoloniale produktionsforhold i landbrug, industri og handel, og at udvikle en ny type nationale kapitalistiske forhold orienteret mod socialisme. Vi ville helt afgjort opretholde handelsmæssige og finansielle forbindelser med alle lande i verden baseret på lighed, gensidig fordel og de nationale behov.

NT: Hvor bevæger ‘folkekrigen’ sig hen herfra?

BB: Givet den akutte krise, de herskende klasser befinder sig i, og den voksende massestøtte for de revolutionære kræfter, vil folkekrigen helt sikkert gå fremad mod endnu større succeser i den kommende tid. Hvis den nuværende tendens med imponerende militære sejre og stærkt voksende massestøtte fortsætter, så vil revolutionen nå sin endelige sejr førend vi havde regnet med. Naturligvis eksisterer der en fare for udenlandsk militærintervention, især fra den indiske ekspansionisme. Men vi er sikre på, at folkekrigen vil sejre i sidste ende. (…)

NT: Hvordan er jeres nuværende forhold til de kommunistiske partier i Nepal: NKP-UML (Det Forenede Marxistisk-Leninistisk Parti),NKP- ML og de ni mindre venstrefløjspartier?

BB: Vi har gode samarbejdsforbindelser med alle politiske kræfter i landet, som er i opposition til de antinationale og fascistiske kliker omkring Koirala og Gyanendra. Vi prøver at konsolidere det samarbejde yderligere.

NT: Kan du give yderligere oplysninger om ‘kontakten’ med Kong Birendra gennem hans broder Dhirendra Shah (som begge blev dræbt ved massakren, KP)?

BB: Ja, Dhirendra Shah kontaktede os på vegne af sin broder Kong Birendra for at udtrykke deres bekymring over den overhængende trussel fra indiske ekspansionister og forsøge at opbygge en forståelse mellem de patriotiske kræfter i landet. Repræsentanter for vort parti havde adskillige runder med samtaler med ham. Det er historisk vigtigt at notere offentligt, at på det sidste møde med vores repræsentanter, kun få uger før den kongelige massakre, udtrykte Dhirendra Shah, at hans og andre kongeliges liv var i fare. Det er et af de konkrete beviser vi har på, at der var en større sammensværgelse bag den kongelige massakre. Historien vil med sikkerhed afsløre den fulde sandhed en dag . . .

Nepal Times 13.-19. juli 2001.
Overs fra engelsk af KP.

KP16, 2001