Tunesien: Frigiv Hamma Hammammi og hans kammerater!

Af Revolusjon, Norge

Hamma Hammami, Abdeljabbar Madouri og Samir Taamallah mødte den 2. februar for retten i Tunesien for genoptagelse af sagen, de var dømt for in absentia i juli 1999. Det blev en reprise, både hvad angår retsfarcen og domsafsigelsen.
Læs også
INTERVIEW MED HAMMA HAMMAMI
NY KAMPAGNEHJEMMESIDE FOR FRIGIVELSE AF HAMMA HAMMAMI

Send protestbrev! Send dette protestbrev til tunesiske myndigheder, som kræver at Hamma og de andre ikke udsættes for tortur og at de sættes fri. Teksten er på engelsk, med adresser, e-post og faxnummer. Download og udskriv (56 kB i pdf-format)

Anklagen gik dengang som nu ud på medlemskab af en “ikke regerings-godkendt” organisation, nærmere bestemt Tunesiens Kommunistiske Arbejderparti (PCOT). Dommen de tiltalte fik i 1999 lød på ni år og tre måneders fængsel for illegal virksomhed.
Allerede dengang protesterede Amnesty International og mange andre mod den farceagtige retssag og krævede, at dommen blev annulleret. Amnesty International anser mændene som samvittighedsfanger, da de aldrig har brugt eller opfordret til brug af vold, udtalte AI.

Hamma Hammammi valgte illegalitet frem for fængsel og tortur, som han tidligere har måttet gennemleve flere gange. Efter at kammerat Hamma Hammami blev dømt til otte års fængsel i 1994, blev han udsat for mishandling og grov tortur. Efter en omfattende international protestkampagne blev han løsladt den 6. november 1995. Han er fortsat kraftig mærket af torturen, han blev udsat for.
Ind og ud af fængsel i 30 år

Hamma Hammammi blev første gang arresteret for 30 år siden, i februar 1972, dengang Habib Bourguiba var præsident. Hammammi og tusindvis af andre har været ofre for undertrykkelse, som er fortsat, efter at præsident Ben Ali tog magten i 1987.

Hammammi og hans kamerater har de sidste fire år levet under jorden. I denne tid har han kæmpet for demokratiske rettigheder og for at rejse opinionen og organisere til kamp mod regimet. Han nåede at publicere en række artikler under pseudonym i aviser, som lå udenfor regeringens kontrol. Hamma gav også flere interviewer til udenlandske blade og radiostationer og anses for at være en svært farlig mand for regimet. Hans kone, Radhia Nasroui, som er en kendt advokat, og familiens barn har været udsat for årelang forfølgelse. Hendes advokatkontor er sat i brand, og hun har også været fængslet. Amnesty har også været engageret i hendes sag.

Amnesty kræver løsladelse
“De tunesiske myndigheder må straks og betingelsesløst løslade de fire medlemmer af Tunesiens Kommunistiske Arbejderparti, som blev arresteret og fængslet lørdag den 2. februar 2002,” kræver Amnesty. Tre af de fire blev idømt strenge fængselsstraffe i, hvad en observatør for Amnesty beskrev som en “retsparodi”. Den fjerde blev arresteret efter retsforhandlingerne.
De tiltalte, forsvarsadvokater og internationale observatører måtte vente det meste af formiddagen, da retssalen pludselig blev fyldt med dusinvis af politifolk. Seks politibetjente fjernede de tiltalte med magt lidt før klokken 14, uden at der blev givet nogen forklaring. Både forsvarerne og folk som stod rundt om blev skubbet væk på en måde, så at mange faldt på gulvet. Politiet gav derefter ordre til, at lokalet skulle tømmes. De tiltalte blev taget med til et ukendt sted.

Endnu en retsfarce
Da retten blev sat på ny klokken 17, var bare to af de tiltalte til stede. Ingen kunne sige, hvor Abdeljabbar Madouri befandt sig, og mistanken om, at han er blevet mishandlet, er styrket. I løbet af få minutter stadfæstede retten dommen på ni år og tre måneders fængsel for Hamma Hammammi og Samir Taamallah, mens Abdeljabbar Madouri fik to år lagt til og dermed en dom på mere end elleve år. De tiltalte blev derefter umiddelbart sat i varetægt. De tiltaltes rettigheder blev totalt tilsidesat under retssagen, stadig ifølge Amnesty. Hverken de tiltalte eller deres forsvarere fik lov til at ytre sig under processen.
Ammar Amroussia, et påstået medlem av PCOT, som var tilhører i retten, blev arresteret straks efter retssagen. Der er rapporteret om en række episoder af politibrutalitet. En udenlandsk journalist blev angrebet af politiet og fik kameraet ødelagt. Mindst to tilhængere af “ikke godkendte” politiske partier blev overfaldet og endte på sygehus.

“Krig mod terrorisme” som påskud
Tæt ved 1.000 politiske fanger, de fleste samvittighedsfanger, holdes bag lås og slå i dagens Tunesien. Amnesty udtrykker stærk bekymring over, at situationen bare ser ud til og forværre sig, og knytter den massive undertrykkelse til den internationale kampagne mod terrorismen. – De tunesiske myndigheder bruger “krigen mod terrorisme” i kølvandet på 11. september til at retfærdiggøre vedvarende undertrykkelse af alle afvigende meninger over hele det politiske spektrum. Den internationale opinion og beslutningstagerne må ikke lade de tunesiske myndigheder krænke menneskerettighederne i ly “antiterrorist-tiltag”, slår organisationen fast.

EU lader som intet
Omtrent samtidig med retsfarcen mødtes EU og Tunesien til rådsmøde, hvor det blev slået fast, at EU har et “udmærket” samarbejde med Tunesien. Dette skete til trods for gentagne opfordringer fra menneskerettighedsorganisationer om, at EU umiddelbart må håndhæve den bindende menneskerettighedsklausul, som var en væsentlig bestanddel af associeringsaftalen, der blev indgået mellem EU og Tunesien i 1995.
Amnesty kritiserer i skarpe vendinger EU for ikke at følge op på denne klausul.

Netavisen 12. marts 2002