Hvorhen Fyn?

‘Strukturreform’: Unionstilpasning
Kommunistisk Politik 2, 2004

For EU-monopolerne er Danmark ikke større, end at landet sagtens blot kunne udgøre Region Nord, ja, da er Region Fyn faktisk alt for lille og ubetydelig. Fyn optræder da nærmest som en trædesten for to broer, der begge mister sin store EU-erhvervsbetydning, når de får gennemført erhvervslivets Femern-bro, fugleflugtsbroen, der via Lolland-Falster direkte forbinder Skandinavien med Tyskland.

For dem kunne amterne lige så godt helt nedlægges og landet opdeles i nogle få underregioner, kommuner. Og sygehusvæsenet, som ligger under amterne, amternes største opgave, kunne for EU lige så godt gå i retning af privatiserede virksomheder.

Den nuværende strukturdebat er et led i denne retning, i hele denne EU-tilpasning.
Men det virker usandsynligt, at der kan findes politisk flertal til her og nu at fjerne amterne og erstatte det med nogle få regionsområder. Det er på kommuneområdet, der vil være de større ændringer.

Det geografiske område, som omfatter Fyns Amt, dvs. Fyn med tilhørende øer, vil sandsynligvis være uforandret i en kommende amtsreform. Der tales om opdeling af landet i syv, fem, eller tre amter.
Bliver det tre amter, vil det nok betyde, at Fyn med omliggende øer sammenlægges med hele Sydjylland, det område, som er blevet indarbejdet under Syddansk Universitets og Odense Universitetshospitals område.

På kommunalområdet vil en reform med kommunestørrelser på minimum 30.000 indbyggere være en trussel mod øsamfundene på Langeland og Ærø. Begge øer har i det forløbne år afholdt folkeafstemninger og gennemført frivillige kommunesammenlægninger, så hver ø udgør en storkommune, henholdsvis Ærø og Langelands kommuner.

For mange er man gået med til sammenlægningerne på øerne som et værn mod, at disse to øsamfund i en påtvunget struktur reform underlægges én sydfynsk storkommune med centrum i Svendborg.
Men for svorne EU-liberalister har sammenlægningen bare været ét skridt på vejen til kæmpekommuner med “stordriftsfordele”.

Strukturreformens indstillinger med påtvungne kommunesammenlægninger lægger for Fyns vedkommende op til, at Fyns Amt, der består af 32 kommuner, via tvungne sammenlægninger vil nå ned på omkring 9 kommuner.

Ud fra talen om sammenlægninger af kommuner med minimum 30.000 indbyggere spekuleres der nu i, hvilken kommunesammenlægning Fyn vil blive påtvunget ved f.eks. 9 storkommuner:

Odense kommune (184.000).
Munkebo, Kerteminde, Langeskov og Ullerslev.
Nyborg, Ørbæk og Gudme.
Svendborg, Egebjerg, Ærø, Langeland.
Fåborg; Hårby og Broby.
Assens, Glamsbjerg, Tommerup, Årup og Vissenbjerg.
Middelfart, Nørre Åby og Ejby.
Bogense, Otterup og Søndersø.
Ringe, Årslev og Ryslinge.

Der er ingen tvivl om, at den sociale service vil blive forringet ligesom andre steder i landet, hvor der sker sammenlægninger.

Men det, der optager medierne, er spekulationen om ben og partiposter, der for længst er gået ind, hvem går det ud over, og hvem ender det med at trække det længste strå i kampen om poster.
Fyens Stiftstidende forudsiger, at efter en kommunalreform med en sådan sammenlægning vil der være tre socialdemokratiske borgmestre og seks venstreborgmestre.

Se også:
‘Reform’: Unionsstruktur til delstat Danmark KP2, 2004
Tæppet rives væk under de offentlige ansatte KP2, 2004
Kommunalreformens betydning for den jyske befolkning KP2, 2004
Dagpengemodtagere på bistand KP2, 2004

Netavisen 19. januar 2004