Venezuela: Skammens pagt – olieplyndringen og PSUV’s underkastelse

USA’s kup mod Venezuela med tilfangetagelsen af præsident Nicolás Maduro og den efterfølgende overenskomst med regeringen udgør et kæmpemæssigt historisk tyveri af Venezuelas olie og selvstændighed. Venezuelas Socialistiske Enhedsparti (PSUV) har gjort sig skyldig i en total kapitulation overfor den amerikanske imperialisme.

Oversat fra En Marcha nr. 2199, 9.–15. september 2026
Hovedorgan for det marxistisk-leninistiske kommunistparti i Ecuador

Venezuelas suverænitet står over for sin mørkeste time. Det, der præsenteres som en pragmatisk overgang, er i virkeligheden en historisk berøvelse. Det hele begyndte den 3. januar 2026 med militærets tilfangetagelse af Nicolás Maduro under Operation Absolute Resolution. Efter dette kup tiltrådte den midlertidige præsident Delcy Rodríguez og banede vejen for en 100-årig aftale, der overdrager en femtedel af råoliereserverne til det amerikanske selskab NABEP [North American Blue Energy Partners].

Denne aftale afstår 65.000 millioner tønder olie for at sikre forsyningen til den amerikanske magt. Ydmygelsen rækker ud over tallene. Den amerikanske regering vil få en andel på 35 % i NABEP’s moderselskab, mens aftalen giver Forsvarsministeriet vetoret i bestyrelsen og fortrinsret til 20 % af produktionen til kostpris. Derudover indsættes alle indtægter på en trustkonto, der kontrolleres direkte af det amerikanske finansministerium.

For at forstå omfanget af denne underkastelse må vi betragte nedbrydningen af den lokale lovgivning som et symptom på økonomisk kolonisering. Venezuelas Socialistiske Enhedsparti (PSUV) er den vigtigste udfører af denne kapitulation. Gennem underdanige reformer af den loven om kulbrinter har Delcy Rodríguez’ regering fejet den absolutte statskontrol, som Hugo Chávez forsvarede, af banen. Ledelsen i regeringspartiet forholder sig tavs og giver efter. Personer som Diosdado Cabello forsvarer i dag underkastelsen under udenlandsk kapital under påskud af »stabilitet«, mens selskaber som Chevron, BP og Shell betaler op til 1,6 millioner amerikanske dollar til lobbyvirksomheder med tilknytning til Det Hvide Hus for at sikre sig koncessioner.

Den imperialistiske frækhed krones med suspensionen af folkeafstemningen. Donald Trump og Delcy Rodríguez erklærede i fællesskab, at Venezuela mangler forudsætningerne for at afholde valg. Dette afslører protektoratets sande hensigt: Washington sikres sine olieforsyninger, samtidig med at man opretholder en underdanig junta, der tager sig af landets oliebrønde.

Hvad er der sket med den »antiimperialistiske« retorik i bolivarianismen? Hvis PSUV historisk set har bygget sin identitet op omkring oliesuverænitet og antiimperialisme, hvordan retfærdiggør partiet så denne politik nu? I dag, mens den amerikanske regering plyndrer venezuelansk råolie, præsenterer partiets ledelse aftalen som en »mulighed for at genoprette« olieindustrien.

PSUV, der bygger på en socialdemokratisk tradition, har forrådt Venezuela ved hjælp af Delcy Rodríguez’ udøvende magt. I lyset af denne situation er det op til det venezuelanske folk at organisere modstanden, føre tilsyn med regeringens og Nationalforsamlingens beslutninger og afvise enhver aftale, der underlægger olieindtægterne udenlandsk kontrol. Det er også bydende nødvendigt at kræve, at der udskrives valg. Venezuelas rigdom tilhører dets folk, ikke imperialismen!