Flere elever om for lidt plads

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Søgningen til gymnasiet stiger: Flere og flere unge vil gerne have en gymnasial uddannelse. Det er meget positivt, mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Alligevel frygter gymnasieeleverne konsekvenserne af
de store søgetal.

– Gymnasiet er blevet en uddannelse, som favner bredt, og det er vi glade for. At flere elever vælger gymnasiet betyder, at uddannelsen ikke kun er tilgængelig for et fåtal. Og det har altid været vores mål, at gymnasieuddannelsen skal have plads til alle. siger Nanna Westerby, formand for gymnasieeleverne.

Men glæden er dog blandet, for flere elever betyder mindre plads og mindre tid til den enkelte elev, hvis ikke amterne tilføres midler. De sidste mange år er klassekvotienterne på gymnasierne steget, for at toppe i år, og den udvikling bekymrer gymnasieeleverne:

– Det kommer ikke bag på nogen, at søgningen er så massiv -politikerne har kendt til problemet længe. I år var klassekvotienterne de højeste i 10 år; og det bliver endnu værre næste år, hvis man ikke gør noget nu!, siger
Nanna Westerby, som er skuffet over, at politikerne ikke tager problemet seriøst:
– For mange elever i klasserne betyder dårligere undervisning, og rammer de elever, som i forvejen har det hårdt! Det kan ikke være rigtigt, at man opfordrer så mange elever til at starte på en uddannelse, som reelt ikke kan tilbyde dem ordentlige forhold.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har længe arbejdet for et loft over klassekvotienten. Et loft, som også vil være nødvendig efter indtrædelsen af den nye gymnasiereform:
– Vores forslag er at man sætter 28 elever til en national grænse for hvor stort et grundhold må være. Loftet kan og skal
indrettes så fleksibelt, at varierende undervisningsformer bliver mulige. Faktisk betragter vi et sådan loft for betingelsen for, at det hele ikke bare ender i undervisning af meget store hold, siger elevformand Nanna Westerby.

Netavisen 29. marts 2004