De danske soldater døde for amerikanske interesser

Kommentar Kommunistisk Politik

Anders Fogh Rasmussen og hans krigsglade regering havde onsdag eftermiddag netop sat sig til rette for at nyde resultaterne af de første 100 dage ved magten, da meddelelsen om tre danske soldaters død i Afghanistan tikkede ind.

Berlingske Tidendes medfølende rapporter beretter:
” Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) var synligt berørt, da han kl. 17.30 trådte ud af glasdøren i Statsministeriet til et enormt presseopbud. Han bekræftede, at det var den tungeste dag i hans tid som statsminister.
Forinden var regeringens koordinationsudvalg samlet kl. 15.45 i Statsministeriet. Ministrene skulle bl.a. have fejret sit 100 dages jubilæum med lys i lagkagen, da den tragiske meddelelse indløb i Statsministeriet.”

Der blev ingen lys i lagkagen. Det må siges at være meget passende, for der er intet at fejre efter Foghs første hundred dage ved magten. Kursen er sat mod tragedie for det danske samfund , og for det store flertal af almindelige danskere, for at statsministeren og hans kolleger kan stille deres virkelige arbejdsgiver – storkapitalen – tilfreds.
De danske soldaters død var nærmest en symbolsk understregning af den dystre og uheldssvangre atmosfære, VK-DF-regeringen har skabt.

Den borgerlige presse har travlt med at forsikre, at de danske ingeniørsoldaters død var en ulykke. Det kan godt være, at det i teknisk forstand var en ulykke, selvom omstændighederne ikke er klarlagte. Det er også en del af den almindelige krigskunst at underdrive egne tab og overdrive fjendens. Og at tilskrive egne tab ‘uheld’ og ikke fjendtlige handlinger. En krigsførende nation sejrer uafbrudt – lige indtil den er slået. De tre danske og to tyske soldater blev dræbt af en eksplosion. Hvad der forårsagede den er ikke oplyst.

Deres død var ikke en ulykke, men en krigsomkostning, tilmed en kalkuleret sådan. Deres ulykke var de danske krigspartiers følgagtighed over for USA og den såkaldte terrorkrig, som er USA’s mangeårige krig for globalt herredømme og dominans. Og de ansvarlige er den ‘synligt berørte’ Fogh og hans kumpaner.

Da meddelelsen om de danske soldaters deltagelse i frontlinjen i det stadig uafsluttede slag i det østlige Afghanistan, som amerikanerne har givet kodenavnet ‘Operation Anaconda’, skrev Kommunistisk Politik/Netavisen:

“Den danske krigsdeltagelse giver regeringen og samtlige de partier, der har støttet udsendelsen af soldater til Afghanistan, Enhedslisten indbefattet, et medansvar for USAs og alliancens krig, der overtræder international ret, for den fortsatte ødelæggelse af det sønderbombede land og for den humanitære katastrofe i form af sultedød og sygdomsdød blandt civile, der kunne være undgået.
Krigspartierne bærer også ansvaret for eventuelle danske tab . . . “ (04.03.02)
De første danske døde var mineryddere i det angiveligt ‘sikre’ Kabul. Nu venter vi på nyt fra kampfronten.

Statsministeren var imidlertid ikke mere berørt end at han over for pressen skyndte sig at fastslå, at Danmark ikke begrænser sit internationale engagement i lyset af ulykken.
– Det er fortsat en utroligt vigtig del af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, at vi yder vort bidrag til kampen mod den internationale terrorisme, men også til at sikre og genoprette ro og orden i et land som Afghanistan, sagde han.
Venstres Ungdom fremstillede op til valget en plakat med Anders Fogh Rasmussen i rollen som en anden James Bond, en pistolbevæbnet 007. Dét, syntes man, var smart. Men hvem er Fogh agent for?

Danmark har absolut intet at gøre i ‘et land som Afghanistan’. Ingen afghansk regering, heller ikke taliban-regimet, har repræsenteret den ringeste trussel mod Danmark, eller begået nogen form for krigshandlinger. De danske soldater var derimod en del af en aggressionsstyrke. Der er ingen dansk ‘sikkerhedspolitik’ i Afghanistan. Der er imperialistisk udplyndringspolitik – slet og ret. Med Danmark på amerikansk slæbetov.
De tre danske soldater døde for amerikanske interesser: for olieselskaber som Unicol, for rustningsmonopolerne, for amerikansk magtpolitik.
Ikke i en god sags tjeneste.

Den danske fredsbevægelse og alle fornuftige kræfter i det danske samfund forlanger, at det danske krigseventyr i Afghanistan bringes til ophør, og at alle danske soldater trækkes ud.
I en udtalelse fra Stop terrorkrigen! (tdl Nej til Krig og terror), København, fra i mandags opfordredes regeringen og folketingspartierne til netop dét – og de danske soldater til at nægte at deltage i den uretfærdige krig.

Kan de tre danske soldaters død bidrage til at få Danmark ført bort fra Fogh og Co.s antinationale og dødsensfarlige militaristiske udenrigspolitiske kurs, vil den ikke være helt forgæves.

Netavisen 7. marts 2002