Fra ulandshjælp til terrorudstyr

Mens den borgerlige opposition fortsat vil skære ned på den danske ulandshjælp, foreslår eksperter, at ulandshjælpen omlægges. Fremover skal den gives med det formål at modvirke fundamentalisme og masseterror.

At give udviklingsbistand til et land udfra en fattigdomsgrænse – udfra vurderinger af, hvor elendige de sociale forhold er, er yt. Ulandshjælpen skal omprioriteres, så de sikkerhedspolitiske overvejelser spiller den helt afgørende rolle. Blandt de lande, der fremover skal nyde godt af dansk ulandshjælp, er de nordafrikanske lande, og hjælpen skal i højere grad gå til træning af landenes politi og militær. Formål: at forhindre eller om nødvendig slå den voksende social uro ned og begrænse mulighederne for fundamentalistiske muslimske kræfter at vinde yderligere frem.

Det mener seniorforsker ved Freds- og Konfliktforskning, Ulla Holm, samt Poul Engberg-Pedersen, der er direktør for Centr for Udviklingsforskning. Lande som Algeriet og Marokko og måske endog Libyen skal have mere i hjælp fra Danmark/EU. For at få planerne til at lyde mere tilforladelige skal den politimæssige og militære træning, hedder det sig, “sikre, at folk tør tale frit uden at de udsættes for overgreb”.
På den måde kan ulandshjælpen bruges til at bekæmpe slynglerne (læs: modstanderne af Vestens og EU’s økonomiske indflydelse i landene).Ulla Holm roser EU for at have bevilget bistand for 40 milliarder kroner til Middelhavslandene de næste 6 år.

Den danske udviklingsminister Anita Bay Bondegård (R), er langt hen ad vejen enig i forslagene fra de to forskere. Hun afviser dog helt at fjerne fattigdomsgrænsen som et kriterium for ulandshjælp. I praksis vil der imidlertid blive tale om en omlægning af ulandshjælpen. Også på dette område følger Danmark pænt med udviklingen indenfor EU.
Den danske ulandshjælp/ulandshjælpen fra EU vil i endnu højere grad blive udnyttet som middel til at holde folkene i den 3. verden nede – under dække af kampen mod terrorisme.

Netavisen 25. september 2001