Gøteborg – København

Kommentar af Troels Riis Larsen
formand for DKU

At Göteborg topmødet vil blive husket for vold og kaos er der ingen tvivl om. Dette er hvad langt de fleste medier har valgt at fokusere på. Men det var også meget andet – først og fremmest store massedemonstrationer. Den største protest mod den amerikanske imperialisme i Europa i mange år fandt sted, da den amerikanske præsident Bush på topmødets første dag var hædersgæst. Og den største demonstration i Sverige i årtier blev afholdt fredag den 15. juni med et klart signal om, at Sverige vil ud.

I medierne tegnedes et ensidigt billede af vold og gadekampe. Af demonstranter som bøller og ballademagere. Og billeder af knuste ruder, brosten og maskeret ungdom. Tre unge blev skudt.
Efterhånden som videoptagelser og fotos er blevet tilgængelige (de blev først holdt tilbage af medierne i Skandinavien) viser det sig, at nedskydningerne var helt umotiverede. Ingen betjente befandt sig i livsfare. De bekræftede, at betjente udrustet med skydevåben er livsfarlige.

Begivenhederne i Gøteborg bliver nu brugt som anledning til at indskrænke demonstrations- og ytringsfriheden, til at skærpe kontrollen med politiske aktivister. Om et år skal Danmark have formandskabet i EU, om halvandet år ligger topmødet i København.

København er parat, erklærer politikere og politi samdrægtigt. Vi, der vil være på gaderne i protest, må også gøre os parat.
Den konsekvente modstands fredelige massedemonstration er en måde at udtrykke sin vrede og foragt for systemet på. Men en konsekvent modstand kan også tage mere militante former uden derfor at ende i vold. F.eks. som vi så dem, da man i Tyskland forsøgte at køre atomaffald væk. Her spærrede man togskinnerne med menneskekæder. Militante aktioner giver indtrykket af beslutsomhed og er ofte velegnede udtryksformer til at vise sin modstand mod EU.
Men regulære gadekampe, hvor byen bliver smadret, er altid guf for presse, politi og politikere, når der skal piskes en stemning op mod EU-modstandere, antiimperialister eller antifascister.

Når Danmark overtager formandskabet og der vil blive holdt en række topmøder i rundt om i landet skal vi holde fast på den konsekvente massemodstand mod EU. Vi skal lave brede, folkelige og fredelige – og samtidig militante – aktioner. Den konsekvente modstand bliver nødt til at sætte sig på initiativerne. Og lade den militante masseaktion/militante massedemonstration komme til orde.

Netavisen 20. juni 2001