Gode råd til kommende arbejdsløse fra én, der ved, hvad det vil sige.
Kommunistisk Politik 6, 2012
Det kan ikke siges for tit, det er absolut ikke nemt at være arbejdsløs. Man skal sætte sig ind i en del regler for ikke uforvarende at komme til at snyde systemet, eller måske endnu værre, at snyde sig selv.
Man skal, lidt afhængig af hvilken a-kasse man er tilknyttet, søge et vist antal stillinger om ugen. Hvis ellers man har nået at melde sig ind i en a-kasse. Man skal konstant ”stå til rådighed” for arbejdsmarkedet. Hvad nu hvis arbejdsmarkedet stod til rådighed for de arbejdsløse?
Det mærkelige paradoks ved at være arbejdsløs er, at rigtig mange bliver stressede af at gå ledige. Det, der stresser, er den konstante usikkerhed om fremtiden. Det kan være svært at planlægge særlig langt frem, da man hele tiden går med en forventning om, at der er jeg nok i arbejde, og kender ikke mine arbejdstider, eller mine fridage.
Det kan resultere i, at man siger nej til nogen ting, som man reelt godt kan, men usikkerheden ligger der hele tiden. Det kan på den måde blive sværere at holde sine sociale kontakter vedlige (medmindre man spilder hele sin dag på facebook el.lign.) – for at lave aftaler med egen forventning om at skulle bryde aftalerne igen, når nu man har fået arbejde, det er der ikke mange der kan i en længere periode.
Hver gang, man sender en ansøgning, er det til en vis grad med forventningen om at få en positiv tilbagemelding. Den forventning bliver hurtigt pillet af én, når man har modtaget rigtig mange afslag.
Man skal ved hver eneste ansøgning sætte sig op til, at det er et arbejde jeg gerne vil have, og når man så endnu engang får afslag, så bliver processen med næste gang at være positiv mere vanskelig. Når der selv til en 20 timers stilling er tæt på hundrede ansøgere, og pænt over 200 til et fuldtidsjob, så er det en meget hård ”konkurrence”.
Endnu en ting, der stresser, er den viden om, at for hver måned der går, hvor det ikke lykkes at få job, rykker man tættere på ”fald datoen” – den dag hvor der ikke kommer flere penge, hvor man endegyldigt bliver stemplet som ”bistandsklient”, kontanthjælpsmodtager, taber, udskud, ugidelig, doven, arbejdssky.
Og så træder reglerne om forsørgelse fra ægtefælle i kraft for rigtig mange, hvor konsekvensen er, at kassen er lukket definitivt i.
Samtidig er de strammede regler for genoptjening af dagpengene en hurdle, der også ligger i baghovedet.
Kan det overhovedet lade sig gøre at sige ja til et deltidsjob, uden at komme i klemme?
Vikararbejde kan måske redde lidt i land igen, men her kommer så den forkortede mulighed for supplerende dagpenge, og risikoen for at have for få timer til at genoptjene fuld dagpengeret, og man skal derfor være meget opmærksom på, om man kan få timer nok.
Ellers bliver man genindplaceret på en lavere dagpengesats.
For hver måned, der går, kommer der også flere arbejdsløse. Så vi bliver bare flere om buddet, og pludselig er man sidst i køen, fordi man ikke har været i gang i en periode. Hele tiden har man også mindst to kontrollanter over nakken, der hvert kvartal skal gennemgå, om man stadig ”er til rådighed”, om man har søgt nok job, og langt nok væk.
Hvis samfundet brugte lige så lang tid på at kontrollere eksempelvis bosteder for unge, som man bruger på at kontrollere arbejdsløse, ville der ikke være noget snyd på den slags steder for de udsatte unge.
Så det allerbedste du kan gøre, er at forberede dig på arbejdsløshed.
Snak hellere med a-kassen først, og find de kurser du kan bruge i tilfælde af ledighed. Jo før du får meldt dig på de kurser, der kan være interessante for den første periode, hvor man har ret til 6 ugers selvvalgt kursus, jo bedre.
Forbered dig på de ting, du gerne vil nå, mens du ikke er i arbejde, men vær klar over at tiden løber.
Og husk, du er ikke alene; vi er mange derude i hjemmene.
Netavisen 19. marts 2012
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
