Vil den ny Thorning-regering lade arbejdsformidlingen gå tilbage til A-kasserne efter fiaskoen den modsatte vej?
Kommunistisk Politik 19, 2011
Foghs og Løkkes regeringsperiode har taget mærkbart på den socialdemokratiske fagbevægelse, der i samme periode har fået et dramatisk faldende medlemstal til konsekvens, hvilket ikke alene skyldes VKO-regimets nyliberale korstog mod arbejderklassens organisationer, men også fagbevægelsens egen manglende appel, den logiske konsekvens af klassesamarbejdet.
Da Fogh trådte til i efteråret 2001, skete det på baggrund af en krigserklæring mod arbejderklassen og vore organisationer.
Det skete alt sammen via konkret lovgivning, hvis indhold ramte som et tveægget sværd. På én og samme tid blev forholdene forringet for den enkelte, og de solidariske elementer i medlemskab af fagforening og a-kasse blev udhulet og undermineret.
Det skete med økonomiske argumenter, såsom at samfundet ikke havde råd til andet, ligesom det ville hjælpe de arbejdsløse i arbejde ved at forringe deres forhold. Underforstået at de er snyltere.
Derfor blev dagpengeperioden halveret til to år, genoptjeningsretten er fordoblet, rådighedsreglerne er strammet voldsomt op, og jobformidlingen er helt overgået til de kommunalt drevet jobcentre eller “anden privat aktør”. På et tidspunkt skulle hver ledig dokumentere to jobansøgninger hver dag, hvilket fik kontrolordningen til at bryde sammen. Beskæftigelsesministeriet havde aldrig modtaget så mange ansøgninger.
De økonomiske argumenter stod imidlertid ikke alene. De var fulgt af et ikke udtalt ideologisk korstog med fagbevægelsen – herunder a-kasserne. Mens LO og FTF-familierne blev åreladet af medlemmer, steg de kristelige og gule foreninger vildt. Den enkelte lønmodtager målte i stigende grad udgifterne til fagforening og a-kasse i forhold til fordelene, som drastisk blev udhulet af VKO. Det solidariske aspekt betød mindre og mindre.
I dag kan vi konstatere, at VKO’s bestræbelser lykkedes alt for godt.
Mange a-kasser har da også slikket sig om munden, da S-SF i valgkampen meldte ud, at systemet skulle rulles tilbage til reformen i 2007, hvor a-kasserne blev frataget den sidste rest af arbejdsformidling til fordel for jobcentrene.
A-kasserne har fat i en lang ende: De kender brancherne og i de fleste tilfælde også arbejdspladserne langt bedre end jobcentrene, endsige de private aktører. A-kasserne kan i mange tilfælde også tage de solidariske briller på, hvorved de kan sikre, at nogle sikres arbejde, inden de ryger på kontanthjælp.
Behandlingen af den enkelte arbejdsløse er i sit udgangspunkt også langt mere ligeværdigt, idet man betjenes af mennesker, hvis ansættelsesforhold man selv har betalt til, og fortsat gør. Det giver et afsæt med en helt anden respekt. På jobcentrene modtages man i mange tilfælde med foragt som den nasser, man pr. definition er.
Blå blok sætter nu a-kassernes bestræbelser under hård beskydning.
A-kasserne og fagbevægelsen tænker kun på sig selv. Det handler om at hverve medlemmer og ikke lønmodtagernes interesser, påstår de. Enhver som har smagt arbejdsløshedens forhold, kan bevidne, hvorledes VKO har gjort hverdagen hårdere for dem, som de nu angiveligt har så meget tilovers for.
Blå blok insinuerer totalt overdrevet, at den kommende regering er fagbevægelsens regering. Det er nu nok at fratage EU, kapitalen og det danske erhvervsliv for megen magt.
Netavisen 29. september 2011
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
