EU: Barskere forhold for arbejdsløse

Det danske formandskab for EU giver anledning til profilering af to forskellige retninger for udnyttelsen af den europæiske arbejderklasse.
Poul Nyrup Rasmussen hævder, at Socialdemokratiet og dets ligesindede i EU vil skabe flere arbejdspladser.
Regeringen mener, at EU er for ambitiøs.

Han var manden, der omstødte det danske folks nej til EU i 1992 til et Ja.
Han var manden, der efterfølgende undergravede de 4 forbehold, som omgjorde et Nej til et Ja.
Han var manden bag dansk tiltrædelse af Amsterdamtraktaten i 1998, der blandt andet gjaldt en officiel job- og uddannelsesmålsætning.
Han var også manden, der som dansk statsminister tiltrådte Lissabon-topmødet i 2000, som gjorde det krystalklart, at EU på sigt ville tage kampen op med USA som superstormagt. Midlet skulle være den mest effektive udnyttelse af den interne arbejdskraft.
Poul Nyrup Rasmussen er manden.

På mange måder kan man sige, at han allerede har gjort arbejdet. Ikke kun i EU-regi, men i særdeleshed på den hjemlige front. Det var hans arbejdsministre, som reducerede dagpengeretten fra 7 til 1 år. Det var hans regering, der greb ind i storkonflikten i 1998. Det var hans regering og arbejdsmarkedsministre, der fodrede den ny regering med mange ideer til deres arbejdsmarkedspolitik. Det var hans regering, der indførte “unge”-ordningen, der betød, at unge under 25 år efter et halvt års arbejdsløshed kun har krav på halvdelen af dagpengesatsen. VK-regeringen har grebet ideen og udvidet den til alle under 30 år. Det kan man ikke fortænke dem i. Socialdemokratiets argument var, at det ville de unge til at finde arbejde, så hvorfor ikke også gavne de 25-30 årige? Man kan spørge sig selv om, hvorfor det ikke skal gælde alle.

Det er da heller ikke på det spørgsmål, Poul Nyrup slår sig op lige nu. Det handler om, at regeringens beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen opponerer mod de målinger af den officielle arbejdsløshed, som Lissabon-topmødet fandt frem til. Den socialdemokratiske regering har nemlig gjort sit beskidte arbejde med at sminke disse tal ved at overføre titusinder af arbejdsløse til offentlig forsørgelse.

EU kræver nu, at de samme mennesker på overførselsindkomst føres tilbage på arbejdsmarkedet som slavearbejdskraft uden overenskomstmæssige rettigheder. Løn- og arbejdsforhold er en saga blot. De skal arbejde for deres offentlige forsørgelse og dermed fungere som løntrykkere.
Det har Nyrup bifaldet på Lissabon-mødet. Det bifalder VK-regeringen, men målingen af resultater skal være lige så liberal som regeringens politik.
Der eksisterer ingen uenighed om, at EU skal være en stormagt, der kan tage konkurrencen op med USA. Det skal blandt andet ske på baggrund af den mest effektive udnyttelse af hjemmefrontens arbejdskraft.

Kommunistisk Politik 14, 2002