Trekronerblokaden er en principiel kamp

Bygherrerne er med konsekvent kamp blevet tvunget til forhandlingsbordet. Trods truslen om ’lømmelpakkens’ brug mod arbejdskampe fortsætter blokaden.

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 19, 2009

21. september 2009:
For syvende gang bryder dansk politi blokaden mod byggeriet i Trekronergade og eskorterer underbetalte polakker igennem
Foto: Kommunistisk Politik

Der går snart sagt ikke en måned, uden en ny arbejdskamp mod underbetaling af udenlandsk arbejdskraft ser dagens lys. Antallet af udenlandske arbejdere, der opnår arbejdstilladelser, er drastisk stigende, hvilket ikke er et problem i sig selv. Det er kun et problem, fordi arbejdsgiverne udnytter dem groft som lønslaver langt under de danske overenskomstbestemte, fastsatte aftaler.

I givet fald, at de nærmer sig en overenskomstmæssig aftale, bliver de oftest flået af en husleje, som samme arbejdsgiver inddriver ved at leje kummerlige vilkår ud til ågerpriser. Fidusen har samtidig den kyniske bivirkning, at arbejdsgiverne samtidig formår at underløbe de danske overenskomsters fremtid. Det er rent løntrykkeri på alle fronter: løn, sikkerhed, arbejdstid, med alle arbejdsforhold iberegnet.

Problemet er med østaftalens ophævelse pr. 1. maj i år blevet betydeligt forværret. Med østaftalen var arbejdsgiverne tvunget til – om end på skrømt – til at registrere en række forhold over for myndighederne. Østaftalens bortfald har medført rent anarki, når det gælder om at udnytte fattige og derfor villige østeuropæiske arbejdere.

Den aktuelle blokade mod et byggeri i Trekronergade i København er blot endnu et eksempel på grov underbetaling af udenlandsk arbejdskraft. I tilfældet Trekronergade handler det om underbetalt polsk arbejdskraft.

Meget apropos så er 20 pct. af arbejdskraften, der har fået arbejdstilladelse i Danmark, netop fra Polen. Det er den højeste procentdel fra et enkelt land, men det fortæller samtidigt, at der er 80 pct. fra andre lande, der er mulige ofre for underbetaling og ydmygelse.

Masser af arbejdskonflikter har gennem de sidste mange år afdækket, at danske arbejdsgivere koldt og kynisk udnytter udenlandsk arbejdskraft på det groveste, hvoraf østeuropæere er i absolut overtal. Det bygger på EU’s grundpille om arbejdskraftens frie bevægelighed. Pillen er blevet serveret for arbejderne i Vesteuropa med den illusion, at ’vi’ i vesten i solidaritetens navn ville være med til at højne levestandarden i Østeuropa.

Det forholder sig stik modsat: Arbejdskraftens frie bevægelighed har til formål at trække vore levevilkår ned. De samme argumenter og konsekvenser erfarede vi, da vi som ’rige’ nordeuropæere skulle hjælpe de ’fattige’ sydeuropæere i det frie marked.
Det er løgn og latin: EU’s politik og hensigt er lagt til rette efter at tryne arbejderklassen i hvilket som helst land, den holder til i.

Dette er for fagbevægelsen en af faldgruberne. Kampen skal føres mod bygherrer og andre arbejdsgivere, der er baggrunden for problemet – på linje med politikerne, der har åbnet op for mulighedernes kynisme. Den vinkel står i skærende kontrast til at rette harmen mod den enkelte udenlandske håndværker, der drages af lidt bedre kår, end han/hun er vant til.
De iværksatte aktioner og markeringer mod entreprenørerne i Trekronergade er vejen frem og må styrkes på tværs af brancher og arbejdspladser.

Som i hvilken som helst anden arbejdskonflikt har magthaverne sat politiet ind som part i sagen. I den forbindelse er rollen klart udstukket. Ofte tillades direkte ulovligheder for at dække over arbejdsgivernes interesser. I mandags måtte politiet dog strække våben og sende en lastbil retur med nye materialer og et bødeforlæg på 6.500 kr.

Politikerne har i skjul af klimaaktivisters civile ulydighed givet ordensmagten og domstolene mulighed for at straffe arbejdskonflikter anderledes radikalt. I hvert fald ifølge EU-parlamentarikeren Søren Søndergaard:

– Jeg hørte forleden Venstres retspolitiske ordfører, Kim Andersen, sige, at det nu skulle være slut med, at stenkastende unge skal slippe med en bøde på 600 kroner. Men det gør de altså heller ikke i dag. Hvis nogle dømmes for stenkast mod politiet, slipper de ikke med bødestraf, men ryger i fængsel.
– Derfor er ’lømmelpakken’ heller ikke rettet mod dem, men den vil blive brugt mod de demonstranter, som der ikke er beviser imod. Den er rettet mod jer. For den vil blive brugt mod de mennesker, der efter politiets opfattelse ikke flytter sig hurtigt nok ved demonstrationer og blokader. Det er dem, der nu skal betale 6.000 kroner for at være på et forkert sted på det forkerte tidspunkt.

Anders Fogh betegnede demonstrerende som socialistiske ballademagere. Hans efterfølger har skiftet betegnelsen ud med lømler. De er begge op imod pøbelen, som adskillige gange i historiens forløb har kastet de reaktionære ud til affaldssorteringens container med ’Småt brændbart’.

Netavisen 22. september 2009