Rødt kabinet?

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 22, 2006

Den faglige venstresocialdemokratiske sump i alle dens gevandter er efter mange års trange kår, hvor de har brugt megen energi på at forklare arbejdere og andre småfolk, at der ikke var potentiale til at bekæmpe Fogh-regeringen aktivt, begyndt at øjne lys forude.

Der er lys forude! Nedtællingen til Foghs exit er startet!

Det skyldes blandt andet de hundredtusinder af danskere, som er modstandere af dansk krigsdeltagelse. De er eksempelvis repræsenteret af fredsvagten, som fra dag ét, da Danmark besluttede at indtræde i koalitionen mod Afghanistan, og hver eneste dag siden hen har stået vagt for freden foran krigsforbryderne inden for Christiansborgs tykke mure. De er repræsenteret af mange grupperinger og bevægelser, der er imod denne forbrydelse på forbrydelse – af historiske dimensioner. Netop Græsrødderne i den aktive del af fredsbevægelsen skal tillægges stor kredit for Foghs påbegyndte tur i kanvassen.

Den faglige venstresocialdemokratiske sump, der først og fremmest er samlet i ledelsen af Fagligt Ansvar og personificeret af blandt andre Anders Olesen (TIB), Finn Sørensen (Bryggeriarbejderne/3F Industri og Service), Christian Juhl (3F-Silkeborg) med flere, har absolut ingen del i den ære.

De unge og uddannelsessøgende manifesterede sig den 17. maj via antal, vrede, mangfoldighed og ikke mindst tro og håb på, at det kan lade sig gøre at vinde kampen for velfærden.

Det var netop disse unge, der ikke lod sig omklamre af Helle Thorning-Schmidt, der på dagen skammeligt påstod, at demonstrationerne i deres indhold var en opbakning til Socialdemokraternes politik. Det var netop disse unge, der krævede at ville fortsætte kampen, efter at fagbevægelsen med venstresumpen – efter 17. maj – havde forrådt de unges krav, da Socialdemokraterne indgik velfærdsforliget med Fogh. Et forlig, som også betød drastiske og principielle nedskæringer på pensionen og efterlønsordningen! Den åd venstresumpen også!

Det var netop disse unge, som uden fagbevægelsen og dens venstresump, der havde fravalgt dem, deres krav og specielt deres aktiviteter, formåede at fastholde og opbygge en bevægelse, som ved Folketingets åbning skulle markeres.

I 11. time måtte Socialdemokraterne, fagbevægelsen og venstresumpen anerkende realiteterne, hvorfor de spillede med og forsøgte at tage al æren, selvom de intet havde eller har fortjent.

Men de har forstået én ting: Fogh er groggy. Det er nu kun et spørgsmål om tid. Folkets græsrødder har været en afgørende faktor for, at vi ikke nødvendigvis behøver at vente på Foghs afgang ved næste valg. Situationen har fremtvunget muligheden for en fremskudt afklapsning: Ud af ringen, Fogh! Og ind i retssalen, din krigsforbryder! (Det ville i øvrigt klæde sumpen af SF’ere og Enhedslistefolk at kræve Fogh for en krigsforbryderdomstol).

Men Fogh er groggy – og i modsætning til, hvad den faglige venstresump har forklaret, så kan han afsættes i (u)tide, altså inden næste valg. Det har de også erfaret, så nu har spidserne for de ‘socialistiske’ partier – repræsenteret i Folketinget – nu for første gang fundet sammen ved en paneldebat, i hvert fald i fagligt regi, siden Fogh tiltede Nyrup.

Man kan forestille sig julelysene i øjnene på de ledende kræfter i Fagligt Ansvar. Fryd og gammen. Lykkelig må den være, som efter årevis med hårdt slid oplever, at Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og Jørgen Arbo-Bæhr sidder ved samme bord for blandt andet at diskutere det helligste: Det røde kabinets muligheder.

Ifølge Fagligt Ansvars egen hjemmeside var debatten da også det rene juleevangelium:

– Som partierne selv konstaterede på mødet, så er der mere, de er enige om, end der skiller. Så nu handler det i høj grad om, at fagbevægelsen og de mange andre grupper, som har sat sig i bevægelse for bedre velfærd, får samlet sig og får formuleret ønsker og krav til fremtidens samfund , udtalte Anders Olesen, formand for TIB 27.

Finn Sørensen, næstformand i 3F Industri og Service, var taktisk set mere klogelig afdæmpet i euforien:

– Alle tre skal øve sig noget mere i at svare på, hvad det er de konkret vil samles om. Det er der mange, der gerne vil vide .

Kendsgerningerne er imidlertid, at Fagligt Ansvar i tre-fire år har hængt faglige aktivister op i en opgave med at udforme en politisk platform for angiveligt med den i baglommen at kunne smede lænkerne til et ‘rødt kabinet’ på baggrund af pres fra neden – mobiliseret politisk omkring platformen.

Platformen har ingen appel. Den var til lejligheden gemt væk! Virkeligheden viser os i dens grusomhed, at Socialdemokraterne netop har vedgået sig et slemt, slemt reaktionært såkaldt velfærdsforlig , der er alt andet end velfærd. For få år siden indgik de et reaktionært arbejdsmarkedsforlig med Fanden selv, Claus Hjort Frederiksen.

Erfaringerne fortæller os, at netop SF og Enhedslisten var det parlamentariske sikkerhedsnet, da Nyrup med hård hånd fra 1992-2001 skar i dagpengene, brød sin egen udstukne garanti om ikke at forringe efterlønsordningen, sendte Danmark i krig i Bosnien med meget meget mere.

Hvor mange år endnu skal vi plages af dogmet om et ‘rødt kabinet’?

    Netavisen 24. november 2006