Foghs nye løftebrud: De supplerende dagpenge

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 19, 2003

Som argumentation for angrebet på de supplerende dagpenge har regeringen brugt forklaringer, der ville have rørt Goebbels dybt: – Det er ikke rimeligt, at millionærer kan oppebære retten til supplerende dagpenge.
Statistikkerne viser, at der eksisterer to millionærer, som modtager supplerende dagpenge, blandt landets samtlige 1.000.000 erhvervsaktive, der står uden for arbejdsmarkedet.

Reinhard arbejder som avisomdeler tre nætter om ugen. Han er afløser og har som deraf forskellige ugentlige arbejdstimer. Det er for så vidt sagen ligegyldig, idet han er afhængig af de supplerende dagpenge, han i dag er berettiget til. Reinhard får normalt 8-9.000 kr. i løn om måneden suppleret med ca. 4.000 kr. i dagpenge før skat.

Hvis regeringen gennemfører deres angreb på de supplerende dagpenge, vil Reinhard miste mere end 2.000 kr. på en fem-ugers periode, hvilket rundt regnet vil indbringe ham et gennemsnitligt ugentligt beløb, der svarer til de dagpenge, han som fuldtidsarbejdsløs er berettiget til.
Summa summarum: Det kan ikke betale sig for Reinhard at omdele aviser hver torsdag, fredag og lørdag nat.

Reinhard kan vælge at sige sit job op med efterfølgende karantæne eller skaffe sig et fuldtidsjob.
Reinhard er 54 år, så der er ikke større jobudsigter i vente:
– Det er svært at få job på fuldtid. Jeg søger, men uden resultat. Jeg er uddannet pladesmed, men har ikke arbejdet med det i 30 år, og hvem vil ansætte en mand, der er 54 år gammel? spørger han.

Så kan han vælge arbejdsløsheden, hvor han er berettiget til et års dagpenge, hvorefter han sættes på tvangsaktivering i tre år. Derefter overføres han til kontanthjælp – og fortsat tvangsaktivering – i en alder af 58 år. To år på kontanthjælp inden efterlønnen, hvis Reinhard betaler til ordningen, og HVIS den eksisterer om seks år.
Reinhards historie står at læse i SiD’s medlemsblad.

Skiftende regeringer har udbasuneret, at det skal kunne betale sig at arbejde. Samtlige partier udstiller det samme valgflæsk. Det lyder smukt, men det reelle indhold er, at forholdene for de arbejdsløse skal forværres i en sådan grad, at de er tvunget i arbejde for at eksistere – på arbejdspladser, der ikke eksisterer.
I den forstand overholder de alle deres valgløfte.

Fogh-regeringen har i den grad ført sig frem som en regering, der opfylder valgløfterne. Et af dem var, at de ikke ville røre ved dagpengene. Regeringen ønsker at ændre retten til supplerende dagpenge fra at gælde for alle med én dags beskæftigelse om ugen til et krav om to dages beskæftigelse. Det vil ramme alle, der arbejder mellem 22,2 og 29,6 timer.

Som argumentation for angrebet på de supplerende dagpenge har regeringen brugt forklaringer, der ville have rørt Goebbels dybt:
– Det er ikke rimeligt, at millionærer kan oppebære retten til supplerende dagpenge.

Statistikkerne viser, at der eksisterer to millionærer, som modtager supplerende dagpenge, blandt landets samtlige 1.000.000 erhvervsaktive, der står uden for arbejdsmarkedet.
De nye regler vil ramme omkring 67.000 andre arbejdsløse, hvoraf de 25.000 er ufaglærte medlemmer af SiD. Forslaget vender den tunge ende nedad. Det rammer først og fremmest de i forvejen dårligst stillede.

Hvis regeringen har ondt i nakkens første hul over to millionærer, så kunne de jo genindføre formuebeskatningen og/eller hæve topskatten.

Det gør kun ondt værre, at den samme regering sidste forår gennemførte deltidsloven, der giver arbejdsgiverne ret til i praksis at diktere ansatte på deltid. Med det nye forslag risikerer man at blive ramt på pengepungen af et tveægget sværd: Du vil ikke kun miste forskellen på timelønnen og dagpengene. Man mister simpelthen hele timelønnen for det antal timer, man nedsættes.

Netavisen 26. september 2003