“Velfærd under pres”

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 1, 2003

Hans Jensen hylder den ny europæiske grundlov, som EU har i støbeskeen. Det gør han, fordi han selv er en varm fortaler for, at den danske aftalemodel lægges i graven.

– Jeg forventer, at velfærdssamfundet kommer under stigende pres, fordi borgernes ønsker til kvalitet og omfang til den offentlige service stiger.
Således lyder et lille udpluk af LO-formandens nytårstale, der i modsætning til dronningens blev offentliggjort inden nytår.
Hans Jensen har ramt plet, hvis han vurderer, at landets lønmodtagere ønsker en sikker fremtid med adgang til en arbejdsplads – aflønnet efter overenskomstmæssige rettigheder. Eller med ret til en tryg alderdom baseret på en folkepension, der er uafhængig af, hvor mange års arbejdsliv der ligger bag, uafhængig af private eller arbejdsmarkedsopsparede pensioner.
De udstødte har krav på en tilværelse, der ikke er præget af ydmygelse, mistænkeliggørelse og nedværdigelse, samtidig med at deres overførselsindkomst forringes konstant.
Landets lønmodtagere, hvoraf du – Hans Jensen – gør krav på at repræsentere mere end en million, har krav på fred, inden for som uden for landets grænser. Vi har krav på, at Danmark ikke kaster sig ud i krigseventyr på USA’s befaling.
Dette er blot nogle enkelte få, men basale levevilkårskrav, vi med rimelighed kan stille til næste år.
De er tæt forbundet til det, vi engang kendte under den socialdemokratiske floskel som velfærdssamfundet. Som en del af landets borgere har vi i særdeleshed “ønsker til kvalitet og omfang af den offentlige service”. Disse begreber er ét og samme.
Hvordan du er i stand til at sætte “velfærdssamfundet” op mod kvalitet og offentlig service, som vi af egen skattelomme betaler, er en uløselig gåde!

Det er et faktum, at “velfærdssamfundet” har været under pres i (tre?) årtier. Man kan med rette spørge, om der er noget tilbage? Er velfærdssamfundet afmonteret?
Der er ikke plads på landets hospitaler, hvis ikke man har råd til at betale til privatklinikker. Standarden på de offentlige hospitaler er forringet så voldsomt, så det efterhånden er en offentlig hemmelighed, at man bliver syg af at blive indlagt.
Det er ikke en nyhed, at velfærdssamfundet er under pres.
Kendsgerningerne er, at VK-regeringen har fortsat den socialdemokratisk ledede regerings nedskærings- og asociale politik ni år forinden.

Det var Nyrup, der trods garantier om det modsatte forringede efterlønnen. Den ultimative begrundelse var, at befolkningssammensætningen ændrer sig, så der ikke er tilstrækkeligt mange erhvervsaktive, der er i stand til at brødføde vores ældre.
Den samme sang har vi hørt fra VK-regeringen lige siden de trådte til. Du fortsætter:
– Samtidig bliver der flere ældre i befolkningen. Det betyder mindre arbejdskraft til rådighed og færre til at betale den offentlige service.
Hvordan skal vi tro på denne svanesang, når der står knap en million erhvervsaktive uden for fabriksportene?
Når stadig flere store koncerner massefyrer eller lukker?
Når stadig færre arbejdere skal arbejde i længere tid, mens stadig flere stødes ud af arbejdsmarkedet?

Værst af alt: Hans Jensen hylder den ny europæiske grundlov, som EU har i støbeskeen. Det gør han, fordi han selv er en varm fortaler for, at den danske aftalemodel lægges i graven. I stedet bakker han op om EU´s pendant til det danske LO, EFS, som sammen med arbejdsgiverne og EU-kommissionen vil afskaffe arbejdsmarkedets parters ret til at indgå selvstændige aftaler.
Ifølge EFS skal arbejdsmarkedsreglerne fremover fastsættes ved EU-lov, hvorunder fremtidige aftaler har sig at rette sig efter!
Hr. Jensen, uanset hvem du påkalder dig at repræsentere, så modtager du ingen nytårshilsen herfra!
Den må du hente på de bonede gulve hos det bedre borgerskab i Bruxelles og Strasbourg.

Kommunistisk Politik 1, 2003
Netavisen 3. januar 2003