Succesrig konference mod social dumping

Den 2. december afholdt en lang række faglige organisationer en konference med social dumping på programmet. Konferencen afdækkede problemerne, men diskuterede også fremadrettet i forhold til, hvilke krav der skal sættes op

Kommunistisk Politik 24, 2010

Det er ingen overdrivelse at sammenligne forholdene for mange østeuropæiske arbejdere med slavelignende tilstande. De blev lovet guld og grønne, da Muren brød samen for 19 år siden. Det blev til en lang næse og en dagløn på 15 kr. eller derunder.

Kamp mod social dumping:
Blokade mod underbetaling

Antallet på denne sulteløn er steget fra ca. 23 millioner i 1990 til mere end 93 millioner i dag. Deres ret til at stemme cirka hver fjerde år og andre borgerlige goder giver ingen mæthedsfornemmelse.

Der er intet at sige til, at de søger til blandt andet Vesteuropa i håb om bare lidt bedre kår. I de heldigste tilfælde redder de sig med lidt arbejde under bedre forhold, men arbejdsgivernes udnyttelse er så voldsom, at deres levevilkår stadig ligger far away i forhold til danske overenskomster og regler.

Konferencen tog derfor også afsæt i solidaritet med de mange udenlandske arbejdere: – Det er jo ikke indvandrerne, der er problemet. Det er bagmændene.

Total enighed, og der er nok at tage fat på. Masser af brancher i Danmark har problemer med social dumping, om end problemernes karakter i antal omtrent er ligeså stort som antallet af brancher. Et lille udsnit af brancher er byggeriet, gartneriet, hotel & restauration, it, transportvirksomheder slagteribranchen og mange andre.

Mens it-branchen er truet af billig indisk arbejdskraft, så er slagteriarbejdernes trussel et spørgsmål om udflagning til Tyskland, hvor masser af blandt andet polsk underbetalt arbejdskraft er hyret.

Selskaberne, der optræder med social dumping, har mange navne: arme-ben-firmaer, postkassefirmaer og fupfirmaer, hvis generelle træk er, at de ikke lader sig registrere eller på anden led slører deres virksomhed. Således kunne Hanne Lykke Jespersen fra PROSA eksempelvis fortælle om, CSC har nægtet at udlevere oplysninger indiske arbejdere i virksomheden til SKAT.

To sider af samme sag

Det var nogle voldsomme problemstillinger, de 185 faglige repræsentanter i 3F BJMF’s lokaler i Valby havde sat sig for at finde løsninger på. Arrangørkredsen bestod af en lang række faglige organisationer med vægten lagt på fagforeninger, heriblandt mange 3F-afdelinger og byggefagene, Folkebevægelsen mod EU’s faglige udvalg samt Byggefagenes Samvirke, Fagligt Ansvar og Fagbevægelsen mod Unionen.

Ifølge en af drivkræfterne bag konferencen, Anders Olesen fra Byggefagenes Samvirke, måtte problemerne deles i to: bedre organisering og aktiviteter på baggrund af kravene, hvilket i den endelige og vedtagne udtalelse fik følgende ordlyd:

“Vi anerkender fagbevægelsens ansvar. Vi skal blive langt bedre til at anvende vores ressourcer dér, hvor der er mest brug for dem: til det opsøgende arbejde med faglig organisering, indgåelse og forbedring af overenskomsterne, kontrol af, om de overholdes, samt til større opbakning til tillidsrepræsentanter og fagligt aktive på arbejdspladserne.”

og

“Vi vil bygge videre på de gode resultater fra overenskomstfornyelsen 2010 om adgang til lønoplysninger og hurtig faglig sagsbehandling. Ved de kommende forhandlinger må hovedkravene være højere mindsteløn, kædeansvar, tredjepartsforpligtelse samt stop for ”arme og ben”-firmaer. Vi opfordrer til bedre koordinering af vores krav, og at ingen forhandlinger afsluttes uden fællesskabets accept.”

Masser af gode diskussioner

Der var ganske vist ikke megen plads til indlæg fra salen, men stemningen kunne tydeligt afspejles i klapsalverne. Der var således ubetinget opslutning holdningen om, at problemet ikke er indvandrerne, men bagmændene.

Afsættet blev også taget i, at problemerne ikke kan løses nationalt, men skal foregå på tværs af landegrænserne på baggrund af international solidaritet.

Det ved overenskomstforhandlingerne i 2010 om kædeansvar, kunne der heler ikke udtrykkes uenighed om. Kædeansvar betyder, at en given arbejdsgiver hæfter for, at eventuelle underentreprenører har papirerne og forholdene i orden. Dette er på linje med bestilleransvar – ansvar over for arbejdsgiverne, man bestiller hos – væsentlige krav, som vil hjælpe godt på vej. Disse med flere andre krav blev nedfældet i den endelige udtalelse, der blev enstemmigt vedtaget.

På spørgsmålet om almengøring eller gørelse, hvilket er en norsk model, som indeholder lovgivning, så blev konferencen splittet. Lovgivning vil nemlig antaste den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler forholdene uden for statens rækkevidde. Det er en spændende diskussion, som indeholder betragtninger som, at modellen i forvejen er undergravet så voldsomt, at det kun vil spille en mindre rolle, eller også vil den sociale dumping underminere resterne.

En mindre rolle spillede en ellers anden væsentlig problemstilling. Det handlede om den form for løndumping, vi oplever, danskere bliver udsat for. De mange former for tvangsaktivering, med eller uden løntilskud, presser masser af folk ud af arbejdsmarkedet, fordi deres funktioner overtages af aktiverede – eller ordningerne er medvirkende til at presse lønnen for tilbageværende ordinære OK-ansatte.

Arbejderflertalsstrategien

I udtalelsen behandles også den politiske side:
“Folketinget må sikre, at udenlandsk konkurrence skal foregå på lige fod.”

Anders Olesen kom i sin fremlægning af udtalelsen mere konkret ind på dette:
– Der er frem for alt behov for, at de politiske partier udtrykker sig om problemet, inden valgkampen går i gang. Der må etableres et forum, hvor faglige folk og repræsentanter for partierne udarbejder ét oplæg.

Anders Olesen havde i forvejen forhørt sig hos S, SF og Enhedslisten, som alle var stemt for ideen, der jo også var omkostningsfri. Til gengæld kostede østaftalen den danske arbejderklasse rigtig dyrt. Ved vedtagelsen for flere år siden forsvarede LO og socialdemokraterne den med, at den var en garant mod misbrug af østarbejdere ved EU’s optagelse af en række østeuropæiske lande,

På konferencen sagde socialdemokraten Henrik Dam Kristensen:
– Jeg vedkender mig ansvaret for østforliget. Det har mange gode elementer i sig, men der er også ting, som ikke er fulgt op. Jeg vil ikke love at opsige aftalen, men vi skal have kigget på, hvordan vi løser de her problemer. Jeg vil ikke afvise, at vi kan løse det i en bred aftale. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at presse på med løsninger.

Således forbliver det ved hensigtserklæringer, der sjældent har mættet en mave. Det er næppe den kurv, man skal lægge sine æg i …

Det ændrer ikke ved det faktum, at alle deltagerne ønskede at se skosålerne på Anders Løkke Rasmussen snarere hans fjæs. Ud over en anden regering påpegede mange – og med klapsalver til følge – at det også kræver en ny politik.

Alt i alt må det siges at være en succesrig konference, der nu for alvor har åbnet en samlet diskussion, som kun fortjener at blive fulgt aktivt op!

Se konferenceudtalelsen i sin helhed
Fælles kamp mod social dumping

Netavisen 7. december 2010