De danske slagtehuse 

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 2, 2010

Danish Crowns administrerende direktør, Kjeld Johannesen, kom med en klokkeklar udmelding, dagen før de centrale overenskomstforhandlinger på slagteriområdet gik i gang tirsdag den 19. januar:

– Jeg har indtil nu afvist at snakke om plan B. Jeg har sagt og ment, at vi må og skal nå målene i DC Future – at der ikke var noget alternativ. Men der er altid et alternativ – og det kommer helt af sig selv. Alternativet er at flytte opgaverne ud af landet i meget større stil, end vi har set indtil nu.

Danish Crown lancerede sin fremtidsplan, DC Future, allerede maj 2009. Fagforeningerne er gået med ind i forhandlingerne om, hvordan koncernen sikrer profitten. Et af fremtidskravene fra ledelsen var en reduktion af lønomkostningerne på 20 procent.  

Det krav er nu blevet formuleret helt konkret op til overenskomsten som nul-stigning i overenskomstperioden perioden 2010 – 2012, samt et krav om, at timetillægget for nuværende slagteriarbejdere reduceres med 10,50 kr./time – mens det for nye arbejdere skal reduceres med 20,35 kr./time og på akkordbasis med 7,50 kr./time.

– Truslen mod medarbejderne er ikke til at tage fejl af. Det har karakter af et ultimatum. Og det er ikke godt for klimaet ved de forhandlinger, som Kjeld Johannesen burde have vist mere respekt for, beklager Jens Peter Bostrup, næstformanden i Fødevareforbundet NNF.

– Jeg er da spændt på, om arbejdsgivernes organisationer vil bakke op om Danish Crowns ambition om direkte at få lønnen sat ned. Under alle omstændigheder vil de blive mødt med vores krav om, at reallønnen skal sikres for vores medlemmer. Vi håber virkelig, at arbejdsgiverne er med på  at nå frem til et fornuftigt forhandlingsresultat, udtaler Jens Peter Bostrup.

Slagterikoncernen opsagde sidste år en række lokalaftaler om løn for såkaldte yderjob. NNF anslår, at op til 200 medarbejdere ud af 9.000 beskæftigede på svineslagterierne på den konto har oplevet en direkte lønnedgang. 

Arbejdere i alle industrigrene, og ikke mindst fødevareindustrien, har betalt dyrt for kampen mellem internationale giganter. I slagteribranchen er tusindvis af job flyttet til Tyskland fra Holland og Danmark, og i stor udstrækning med det ene formål at nedbryde alle eksisterende aftaler om arbejdsforhold, tryghed i ansættelsen, timetal, pension, sygepenge, løn og udannelse mv.  
Alt det, man måske tidligere har hørt omtalt som ”ordnede forhold” på de større industriarbejdspladser, var aldrig andet end en midlertidig indrømmelse.

Konkurrencen om arbejdspladserne går ikke ud på at overleve som virksomhed, men om, hvem der kan vride mest muligt profit ud af de ansatte arbejdere ved at tilbyde dårligere forhold og dårligere løn end konkurrenterne.

I den konkurrence er det kun koncernchefer og aktionærer, der er vindere. Arbejdere i alle lande, også hos konkurrenten, er tabere, og også sundheden, fødevaresikkerheden, dyrevelfærden og fornuftige energirigtige produktionsmetoder ryger på gulvet.

Danske politikere tilbeder den internationale konkurrence som et nærmest overjordisk fænomen. Men systemet er opfundet af mennesker og kan omstyrtes. Svaret er at droppe enhver forestilling om, at det er lokalpatriotisme at gå med til længere arbejdsdage og dårligere akkorder. Det er derimod international solidaritet med arbejdskammerater at holde fast, ligesom det er solidaritet at nægte at køre slagtedyrene flere hundrede kilometer frem og tilbage over grænserne i Europa, bare fordi  direktøren siger, at ”det kommer helt af sig selv”. 
 
Direktørens sande angst er, at det skulle gå op for arbejderklassen, at netop ingenting sker af sig selv, at hvert eneste kilo flæskefars i køledisken har været igennem talrige arbejderhænder, og at profitten opstår ud af det arbejde og ikke ud af det blå.

Den internationale faglige organisering af arbejdere i EU er stadig et led i kæden, og i Danmark råder der masser af illusioner om, at forandringer til det bedre kan ske gennem de snørklede korridorer i Bruxelles. Således også hos EFFAT, den internationale faglige sammenslutning af fagforeninger inden for fødevarer, landbrug og turisme.

I en solidaritetshilsen til NNF hedder det bl.a.:

”Hvad der sker hos Danish Crown, bekymrer alle EFFAT’s medlemsforbund, da virksomhedens grådighed driver dette selskab langt væk fra de sociale, etiske resultater, der tidligere blev opnået sammen med de ansatte og deres repræsentanter i Danmark.”

De danske og alle andre landes slagteriarbejdere for brug for at veksle denne solidaritet i ord til handling i de påbegyndte overenskomstforhandlinger.  

Et klart svar til direktørens nytårsultimatum kan bedst udformes, mens man holder en lille pause i arbejdet. 

Netavisen 20. januar 2010