Den anden vej

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 18, 2004

For hver uge og måned der går, siden Nyrup-regeringen måtte strække våben til de åbent borgerlige, vejrer venstresocialdemokraterne ny morgenluft. Det gælder ikke mindst indenfor den etablerede fagbevægelse, hvilket blev synliggjort og dokumenteret på den netop afholdte konference i Odense Congress Center den 28. august.
– Med tiden heles alle sår, synes deres devise at være.

Nyrups, Socialdemokratiets og de såkaldte venstrekræfters valgnederlag bliver i dag hengemt under forklaringen, at fagbevægelsen “glemte at rejse de politiske og ideologiske debatter”. Få dage efter valgnederlaget blev flere tusind tillidsfolk af selveste LO-formand i nøjagtig samme Congress Center skældt ud for at have svigtet Socialdemokratiet.
– Angreb er det bedste forsvar.

Lykketoft på Odensekonferencen

Kendsgerningen er, at Socialdemokratiet som et ansvarligt monopolkapitalistisk parti i ni år havde voldført den danske befolkning i almindelighed og arbejderklassen i særdeleshed. Nyrups ilddåb bestod i, at omgøre det danske folks NEJ til en Maastricht-traktat til et JA! SF var en afgørende faktor i det forræderi! I parentes bemærket skal det nævnes, at Nyrup morgenen efter massakren på adskillige skudramte unge og ældre på Nørrebro udråbte netop Unionsmodstandere til terrorister.

Næste skridt var en arbejdsmarkedsreform, som Schlüter-regeringen aldrig havde turdet gennemføre: 7 års dagpengeperiode blev skåret ned til et år med efterfølgende tre års tvangsaktivering. Genoptjeningen af dagpengeretten ved støttet arbejde blev fjernet, hvorfor tusinder arbejdsløse siden er blevet stødt på kontanthjælp. Privatiserings- og udliciteringstempoet fik et ekstra nøk, hvilket Ribus-ansatte fik at mærke. Den socialdemokratiske regering greb ind i storkonflikten i 1998 ved at ophøje mæglingsforslaget til lov og endelig præsterede de at forringe efterlønsordningen, hvilket måske var den udslagsgivende årsag til nederlaget.

Det var vanskeligt for vælgerne og heriblandt specielt arbejderklassen i november 2001 at få øje på det parlamentariske alternativ:
– Skulle det være en” arbejderregering” bestående af SD, SF og Enhedslisten? Det var jo netop SF og Enhedslisten, der i samtlige år havde reddet regeringen og dets reaktionære finanslove.
Der skulle ikke mange løfter til om skattelettelser og lignende, før Fogh var sikret!

Og det er slemt! For første gang i århundrede har Danmark erklæret et andet land krig på tværs af ALLE gældende internationale regler. Den danske arbejderklasse betaler krigsomkostninger over skatter, gebyrer, forøget brugerbetaling etc. etc.
Det er på høje tid, at vi finder en anden vej.

Den netop afholdte konference gav ikke svaret på den anden vej. Den faglige konference prøver at læne sig op ad den korte hukommelse. De såkaldte venstrekræfter i fagbevægelsen vil igen bedrage arbejderklassen med illusioner om Socialdemokratiets fortræffeligheder; – fortræffeligheder, de kan holdes fast på, hvis den kommende regering er en arbejderregering.

Tilliden til at denne “sunde fornuft” ville blive grebet af deltagerne lå på så lille et sted, at initiativtagerne ikke engang turde åbne for en diskussion på konferencen! I stedet blev de almindelige deltagere forvist til forskellige workshops, hvor de centrale spørgsmål ikke var på dagsordenen.

Den anden vej bliver ikke virkeliggjort af lokale arrangementer lørdag den 2. oktober, hvor ønsket om en såkaldt arbejderregering ifølge de venstresocialdemokratiske kræfter i fagbevægelsen kan synliggøres i gadebilledet.
Den anden vej skal ikke findes i de eksisterende parlamentariske levebrødspolitikeres udsyn, endsige hos arbejderaristokraterne i den kongelige etablerede fagbevægelse.

Den anden vej rummes hos mere end 800.000 udstødte arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere; – blandt de omkring 2½ million resterende arbejdere, der dagligt nedslides til en ussel løn, og blandt alle de andre, der tilhører Underdanmark: Uden ordentlige boliger, uddannnelsestilbud, plejeordninger mmm.
Den anden vej kommer ikke til udtryk ved et trykknapsystem i en folketingssal – eller lokalt på en lørdag.

Se også
“Fælles front mod Fogh”
Kommunistisk Politik 18, 2004

Reportage fra konferencen
Netavisen 31.08.2004

Netavisen 11. september 2004