Tirsdag den 6. januar blev der officielt taget hul på overenskomstforhandlingerne for 220.000 ansatte i industrien. Forinden har der været en lang kontaktmøder, hvor køreplanen er blevet fastlagt, hvilket ikke kan lade sig gøre uden at præsentere de gensidige krav. Parterne – CO-Industri og Industriens arbejdsgivere (DI) – har således allerede følt hinanden “på tænderne”, hvad angår forligsmuligheder.
Industriens område er traditionelt toneangivende over for øvrige overenskomstindgåelser på andre områder, uanset om de tegnes i samme eller efterfølgende år. På det efterfølgende fælles pressemøde i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København signalerede parterne klart, at der ville blive tale om forhandlinger uden drama. Således undlod de behændigt at omtale hinandens krav.
Formanden for CO-Industri, Thorkild E. Jensen (Dansk Metal), fremlagde, hvilke hovedkrav topforhandlerne havde trukket ud på vegne af de 220.000 medlemmer: mere til pension, fuld løn under sygdom og barselsorlov, mere til lærlingene samt forhøjelse af satserne. Hans Skov Christensen, formand for DI, fremhævede, at resultatet ville være afhængigt af, hvor lang en overenskomstperiode man kunne blive enige om. Desuden krævede DI, at det skal være muligt at producere på alle tider af døgnet uden ekstra genetillæg.
CO-Industri har atter forlangt en forhøjelse af pensionsindbetalingerne, som mange medlemmer har lange udsigter at få glæde af, hvis de nogen sinde får det. Til gengæld er det faktum, at fagbevægelsens top nyder godt af at være medadministratorer for de efterhånden enormt store pensionsformuer, hvis investeringer for en stor dels vedkommende havner i industriens aktier.
På barselsområdet vedtog regeringen for et par år siden en lov, der forpligter parterne til en sådan ordning. DI og CO-Industri vil forsøge at undslå sig en central barselsfond på tværs af brancher. De ønsker deres egen. Hvor meget man tiltænker lærlingene, står indtil videre hen i det uvisse.
Det er omvendt de ikke udtrykte krav, der vækker en naturlig mistro. Det kan meget vel være bevidst, at CO-Industri ikke nævner, at overenskomstperiodens længde skal reduceres til et eller to år, som ellers er et klart og ufravigeligt krav fra arbejdspladsernes side. Desuden forbigås nedsættelse af den ugentlige arbejdstid og hævelse af mindstelønnen med total tavshed. Netop mindstelønnen har kolossal betydning for områder uden for industrien, som samtidig er afhængigt af et resultat på dette område.
Nu træder en række udvalg for de forskellige brancher i funktion, hvorefter hovedforhandlerne mødes igen i starten af februar.
Se også:
OK 2004 Kommunistisk Politik 2, 2004
OK -04: Mindstelønnen er et centralt krav Netavisen 16.01.04
OK -04: Arbejdspladserne kræver højere løn på kortere tid Netavisen 13.01.03
Kassedamer lades fortsat i stikken Kommunistisk Politik 1, 2004
Netavisen 13. januar 2004
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
