Tillægsforsikringer vinder indpas

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 1, 2004

Frygten for arbejdsløshed er voldsom. Undersøgelser viser, at 22 pct. umiddelbart frygter en fyreseddel. Hver tredje lønmodtager har på det seneste oplevet fyringsrunder på arbejdspladsen. Forklaringen er simpel. Forskellen mellem lønindkomsten er dagpengene er stor.

Den maksimale dagpengesats er netop steget til 3.205 kr. pr uge før træk af ATP og skat, hvilket svarer til en timeløn på 86,6 kr. Det fordrer dog, at man har i gennemsnit har tjent minimum 104 kr. i timen inden for det sidste kvartal. Det er en lønnedgang for de fleste ufaglærte på mellem 20 og 40 kr. pr. time.
Hertil kommer, at arbejdsløshedsperioden under Nyrup-regeringen blev reduceret til ét år, hvorefter tre års aktivering træder i kraft, hvilket kun sjældent udløser en ny arbejdsplads. Derefter hedder det kontanthjælp.

Siden VK-regeringens tiltrædelse har de lovet et opsving, men kendsgerningerne er, at arbejdsløsheden er steget med mindst 50.000 til snart 200.000, hvilket kun udtrykker de dagpengeberettigede. Reelt står omkring 900.000 mennesker i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet. Rundt regnet hver fjerde – eller 25 pct. – er udstødt.

Regeringens arbejdsmarkedsreform, der blev vedtaget med Socialdemokratiets stemmer, har desuden forringet de almindelige vilkår for de udstødte. 1.250 færre kroner til kontanthjælpsmodtagere, 32 beskæftigelsesordninger reduceredes til tre, “unge”-ordningen blev udvidet til 30 år, tvangsaktivering som gratis arbejdskraft, rådighedsreglerne er strammet op, grønt lys for tværfaglige a-kasser og private jobformidlingsselskaber og et enstrenget socialt system er blot et udvalg af den tornede buket, de udstødte har måttet smage.

Betingelserne er mere end barske. Der er ikke noget at sige til, at frygten for indtræden i de udstødtes rækker er stigende.
Så også på dette felt har regeringen indført individuelle muligheder for selvforsikring. På linje med anden brugerbetaling. Det er i dag muligt at tegne en “ekstra sikring” i tilfælde af uforskyldt ledighed. Eksempelvis kan man for 139 kr. om måneden få udbetalt kr. 1.500 før skat i op til 12 måneder ved ledighed.

I LO- og FTF-familien har man udvist stor interesse for denne mulighed, hvilket er blevet skærpet med Kristelig a-kasses succes på området. På blot tre måneder har 4.000 af a-kassens medlemmer tegnet denne tillægsforsikring, hvilket svarer til ca. 3 pct.. A-kassen har en målsætning på 15.000 medlemmer. Selvom forsikringen er til størst gavn for de højest lønnede, så er det fortrinsvis de ufaglærte, der har benyttet sig af “tilbuddet”. Det tæller blandt andet chauffører, landbrugsmedhjælpere, lager- og specialarbejdere.

Der hersker ikke tvivl om, at forsikringsselskaberne – måske også a-kasserne – tjener stygt på frygten for arbejdsløshed. Spørgsmålene om konsekvenserne rasler ned. Vil a-kasserne favorisere de arbejdsløse medlemmer, som har tegnet tillægsforsikring, når det gælder anvisning af arbejde? Eller i større grad tvangsaktivere samme?

Samtidigt er det endnu en ordning på linje med anden brugerbetaling, der belaster familiernes økonomi. Individuelle ordninger og forøget brugerbetaling indgår ikke i hverken statistikkerne over realløn eller i regeringens skattestop.
Desuden betyder tillægsforsikringer endnu en opsplitning af arbejderklassen. Efterløn, sygeforsikringer og tillægsforsikringer er alle ordninger, der sammen med andre “tilbud” individualiserer og splitter yderligere i forhold til de allerede meget forskellige arbejds- og levevilkår.

Står det til regeringen, Socialdemokratiet og fagbevægelsens top, så er “ekstra sikring” ved ledighed kommet for at blive. Det er en uholdbar holdning, der i virkeligheden bygger på, at arbejdsløsheden er kommet for at blive.

Samfundet har brug for masser af arbejdskraft til blandt andet børne- og ældrepleje, almen forsorg, boliger, renovering af den ældre boligmasse osv.
Indførelse af 30 timers arbejdsuge vil slå to fluer med ét smæk: Flere i arbejde og færre på sygedagpenge.
Sæt arbejde i gang, og afskaf alle individuelle ordninger!

Netavisen 8. januar 2004