AF forårsager kaos i a-kasserne

I ni ud af ti tilfælde, hvor en a-kasse stopper udbetalingen af dagpenge til arbejdsløse, er der ikke noget galt. Sidste år sendte Arbejdsformidlingen (AF) næsten 90.000 beskeder til a-kasserne, som medførte stop for dagpenge. Efter nøjere vurdering i a-kasserne kunne udbetalingerne sættes i gang igen i langt de fleste sager.

AF skal sende besked til a-kassen, hver gang de lediges job, samtale eller kursus ikke er blevet til noget. Efter en sådan besked stopper a-kassen automatisk for udbetalingen af dagpenge.
I over halvdelen af tilfældene ved AF godt, at hændelsen er irrelevant for dagpengene, fordi den ledige har fået job, er på sygedagpenge eller har en åbenlys god forklaring på ikke at møde op. De resterende sager skal a-kasserne undersøge, og det tager i gennemsnit halvanden time for hver sag ifølge SiD.

– Mange gange ved AF godt, at der intet er at komme efter, men de skal indberette. Og a-kasserne spilder en masse tid på at undersøge. Det er håbløst, siger A-kassernes Samvirkes sekretariatschef Torben D. Jensen til Politiken.
Oveni kommer, at Arbejdsdirektoratet bruger tid på at kontrollere a-kassernes vurdering. Direktoratet finder fejl i omkring hver 20. sag.

Metoden kritiseres fra begge sider af regeringen:
Socialdemokraten Ole Vagn Christensen ser ingen grund til det store administrative apparat, når der er så få syndere. SF’s Ole Sohn siger til Politiken, at det er grotesk, at a-kasserne bruger så meget tid på useriøse indberetninger frem for at hjælpe de arbejdsløse i job. Dansk Folkepartis Bent Bøgsted konstaterer, at der spildes en masse tid, uden de ledige får noget ud af det.

Regeringspartierne fastholder kontrollen:
Venstres Jens Vibjerg mener, at det er rimeligt med en vis kontrol, når der bliver brugt 22 milliarder kroner på dagpenge, og den konservative Lars Barfoed gør opmærksom på, at kontrollen virker præventivt.

Netavisen 26. juli 2004