Duracell-kaninen  

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 16, 2005

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt har påbegyndt sin charmeoffensiv i fagbevægelsen. Det sker ved de traditionelle forbundskongresser, der afholdes i efteråret, og blev startet op med deltagelse på LO-kongressen.

Gucci-bæreren har profileret sig skarpt som resultatorienteret:
– Socialdemokraterne skal være med ved bordet, erklærede hun under duellen med Frank Jensen og har hun siden fastholdt. Hun kunne derfor heller ikke lægge skjul på sin ærgrelse over for fagbevægelsen, da VK-regeringen valgte at forhandle solo med Dansk Folkeparti angående miljøet, socialområdet og arbejdsmarkedet:

– På disse områder har regeringen valgt kun at indgå forlig med Dansk Folkeparti , forklarede hun de kongresdelegerede, som hun titulerede ”sine kolleger og venner”, men der var trøst at hente for dem, der måtte støtte hendes forhandlingsliderlighed:
– Vi bliver ikke fornærmede. Vi bliver ved. Vi bliver dansk politiks svar på Duracell-kaninerne. Vi kommer tilbage og tilbage og tilbage til forhandlingsbordene. Selv om vi bliver smidt ud af én forhandling, kommer vi til den næste fuld af forslag til forbedringer , fastslog hun. Partiformanden har derved nærmest gjort følgende lille mundheld til en dyd: Det er ingen skam at gå, når man bliver smidt ud.
Mor er hverken sur, fornærmet eller skuffet, men møder glad frem til nye smækkede døre.

Det ville imidlertid være forkert at hævde, at VK-regeringen konsekvent udelukker eller har udelukket Socialdemokraterne fra forhandlinger eller forlig. Faktisk forholder det sig stik modsat, når det handler om vigtige, omfattende og afgørende forlig. Det var med Lykketoft som formand, at Socialdemokraterne allerede i 2002 indgik det vigtige arbejdsmarkedsforlig Flere i arbejde , der i øvrigt ikke har skabt flere arbejdspladser, men kun forringelser for de udstødte. I foråret indgik Socialdemokraterne forlig om kommunalreformen. Anders Fogh Rasmussen har garanteret, at når tiden er inde til at forringe efterlønnen yderligere, vil det ske med Socialdemokraternes velsignelse og håndaftryk.

Regeringen vil heller ikke her møde modstand fra Duracell-kaninen:
– Pensionsalderen skal hæves, og efterlønsordningen skal være udfaset i 2024 , erklærede hun på TIB’s kongres midt i sommervarmen. Det var ikke et udtryk for hedeslag, men ramme alvor, der mødte modstand fra bygningsarbejderne, som ikke så nogen grund til at udfase noget som helst andet end VK-regeringen. Siden har Marianne Jelved overhalet Duracell-kaninen indenom ved at kræve ordningen afskaffet i løbet af ti år.

Helle Thorning-Schmidt mødte imidlertid ikke totalt tomhændet frem til kongressen. Hun kunne bryste sig af, at Socialdemokraterne havde medvirket til forliget ”En ny chance til alle” , som angiveligt er et led i regeringens (og Socialdemokraternes) integrationspolitik, men i virkeligheden også retter brodden mod danske familier.

”En ny chance til alle” vil spare samfundet op til 30 milliarder kroner om året, idet forskellige stokkemetoder vil fratage udstødte, unge og specielt indvandrere deres eksistensgrundlag:

• Børnechecken fratages familier, hvis deres 15-18-årige børn ikke er i uddannelse i job med udsigt til en uddannelse.
• Kontanthjælpen fratages 18-25-årige, hvis de springer fra en uddannelse ”uden rimelig grund”.
• Kontanthjælpen fratages den ene part i et ægteskab, hvis de ikke sammenlagt har haft mindst 300 timers arbejde inden for de seneste to år.

Arne Johansen, formand for TIB, betegner forliget således:
– Titlen ”En ny chance til alle” klinger hult. Aftalen åbner en faldlem til det angelsaksiske velfærdssamfund, hvor mange er stinkende rige, men endnu flere knokler på både to og tre lavt betalte job for at klare dagen og vejen. Regeringen har med aftalen givet de svage i samfundet tre spark ud af fællesskabet. Kynisk sparepolitik forklædt som integrationspolitik, kalder vi det.

Arne Johansen har så sandelig ret i sin kritik, blot med den tilføjelse, at Duracell-kaninen alt for tydeligt har vist, hvad det er, hun vil bruge sin vedvarende energi på.

Netavisen 26. august 2006