Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 25, 2008
Med år 2008 har Fogh-regeringen sendt en eftertrykkelig nytårshilsen til det arbejdende folk.
Der har ikke blot været råd til at fastholde et skattestop, der har kostet arbejderklassen dyrt i forøget brugerbetaling og langt ringere offentlig service – læs omsorg. Der har tilmed været råd til at fastholde skattelettelser til de rige – OG med forventning om yderligere lettelser til denne gruppe i det nye år.
Der har tillige med været råd til at uddele redningspakker med rund hånd til finanssektoren i forbindelse med den økonomiske krise. Redningspakker som er finansieret af almindelige små bankkunder og skatteborgerne.
Der har været økonomisk plads til at forære vores krigsdeltagende militær 50 milliarder, som man ikke aner, hvad bliver brugt til. Regeringens og Folketingets politik giver fortsat rum og økonomisk plads til at dræbe uskyldige mennesker flere tusinder kilometer fra vores grænse – ganske uprovokeret.
Men der var ikke råd til at give de offentlige ansatte en reallønsstigning!
Dertil hjalp Socialdemokraterne og fagbevægelsens ledere dem alt for godt. Lønstigningerne blev mere end ædt op på ½ år og forvandlet til reallønsfald!
Sundheds-, børne- og ældresektoren er blevet undergravet og privatiseret til fordel for de, som har råd til private forsikringer.
Det eneste plus, der tæller på arbejderklassens side, var, at det ikke lykkedes regeringen og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen at komme igennem med en arbejdsmarkedsreform, der indeholdt endnu en reducering af dagpengeperioden. Det er til gengæld et væsentligt plus.
Desværre modsvares det af alt for mange lodder i den anden vægtskål:
Vi knokler som aldrig før. Den 6. ferieuge er for længst spist op af et langt højere tempo, og yderligere fleksibilisering af arbejdstiden har medført langt højere ugentligt antal præsterede timer. Misbruget af de udstødte er sat i et sådant system, at masser af offentlige institutioner ikke kan fungere uden de mange, som arbejder på ikke-overenskomstmæssige forhold.
Importen af udenlandsk arbejdskraft på ikke-ordnede forhold er vokset radikalt.
EU har med blandt andet Vaxholm-dommen understøttet denne retning og illegaliseret de tidligere legale kampmuligheder for at skabe ordnede forhold for disse underbetalte udlændinge, hvis arbejds- og boligforhold lader meget tilbage at skrive om.
Dommene er så sandelig en underminering af ”den danske model” og konfliktretten.
Levevilkårene og kampbetingelserne er blevet forringet i en grad, hvor det er svært at sætte ord på.
Står det til det samlede danske Folketing, så bliver det langt værre med den nuværende økonomiske recession og den efterfølgende flerårige depression.
Der vil blive fyret hundredtusinder af arbejdere.
De dystre udsigter medfører dog et væsentligt plus. Problemstillingerne tegner sig klarere: kapitalismen har spillet fallit, og klassekampen vil skærpes til gunst for arbejderklassen, dens modstand og nye kampmetoder for arbejderklassen vil se dagens lys i enhed med andre lag, der er ramt af dette rådnende og døende økonomiske og politiske system.
Lad os hjælpe systemet på vej i graven. Der er nok af udfordringer at tage fat på. Vi tager handsken op. Den internationale solidaritet vil for alvor sprænge nye rammer. Kapitalen er global – det er arbejderklassen også. Kampformer vil genoptages og udvikles. Lad os tage ved lære af den nylige sejr ved besættelsen af Republic Windows and Doors i Chicago, hvor de 200 ansatte tilkæmpede sig feriepenge og 60 dages løn på trods af virksomhedslukning.
År 2009 indeholder kun overenskomstfornyelse på for danske forhold mindre ubetydelige områder; men fornyelsen på det private område i året efter bør allerede i 2009 forberedes. Det første initiativ er da også allerede blevet varslet. HK har taget initiativ til en bevægelse, der forholder sig til skæve arbejdstider; skiftehold og ubekvemme arbejdstider som sådan. Det er i sig selv et udmærket initiativ, der tog form allerede i 2007, hvor man på det private arbejdsmarked kørte en ”stafet”, hvor mere end 100 af de største industrivirksomheder var involveret, og udtalte sig om kravene for bedre vilkår for skifteholdsarbejdere.
Det er naturligvis i sig selv for snævert og bør forsøgt udbredt og/eller suppleret med mange andre tunge spørgsmål, hvor arbejdstidskravet om en 30 timers arbejdsuge fordelt på 5 arbejdsdage må spille en central rolle.
Der er også i den grad behov for at ”Velfærdsbevægelsen” vækkes, synliggøres og kommer til maksimal udfoldelse. I dens grundlag og markeringer findes de kræfter, der for alvor kan tage livtag med den reaktionære, førte politik.
Det er en sort tid; men mørket har det med at indebære spænding, og klassespændingerne tager til i en grad, der gør situationen temmelig uoverskuelig.
Netavisen 27. december 2008
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
