Grundlaget for Unge-ordningen var baseret på løgn

Halvering af dagpengene skaffer ikke job.
Halveringen skulle “hjælpe” de unge med at finde arbejde, men det har ikke haft betydning.
VK-regeringens planer om udvidelse af ordningen har fået Arbejderbevægelsens Erhvervsråd op af stolene.

I sin iver for at kritisere VK-regeringen kommer Socialdemokratiets forlængede arm, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), til at træde Socialdemokratiet over de i forvejen meget ømme ligtorne.
AE har nemlig begået en rapport, som dokumenterer, at det langtfra er “Unge”-ordningen alene, der har bevirket, at arbejdsløsheden blandt de unge er faldet. Da SR-regeringen i 1996 fik vedtaget loven, var ungdomsarbejdsløsheden på vej ned. Det vigtigste argument fra den socialdemokratiske arbejdsminister var ellers, at loven ville “hjælpe” de (dovne) unge med at finde vej til arbejdsmarkedet. Nu dokumenterer AE´s rapport, at halvering af dagpengene ikke skaffer arbejdspladser, hvilket er almindelig sund fornuft.

Grundlaget for ordningen var altså et rent løgnagtigt bedrag, som først efter regeringsskiftet kommer frem i Socialdemokratiets gemakker.

Rapporten viser også med en række statistikker, at halvering af dagpengene vil ramme gruppen af 25 til 30-årige uligt hårdere på pengepungen, da mange har sat sig i fast ejendom eller lignende, så de i visse situationer er tvunget til at gå fra hus og hjem. Om end antallet er færre blandt de unge under 25, så har flere altså siden 1996 været ramt af samme konsekvens. Godt 50 pct. blandt de 25-30-årige sidder i ejerboliger, hvilket mere end 30 pct. også gør blandt unge under 25 år.

AE taler om økonomisk ruin for de omkring 20.000 unge, som nu bliver ramt af udvidelsen af ordningen, hvoraf altså 10.000 unge langtidsledige bor i egen bolig. Hvor var og er bekymringen for de tusinder af unge, som er økonomisk ruineret af den hidtidige ordning?

Rapporten peger også på, at det specielt er de ufaglærte, som rammes af ordningen, fordi de kommer tidligere på arbejdsmarkedet, de rammes hyppigere af arbejdsløshed og får børn tidligere end for eksempel de faglærte. I gennemsnit har 41,6 pct. af de arbejdsløse mellem 25 og 30 fået børn. For HK´ere, SiD´ere og KAD´ere er tallene henholdsvis 44½, 38 og 72,3 pct.

Netavisen 21. juni 2002